Ledelseskurser

Kurser i ledelse

God ledelse er baseret på dine personlige egenskaber, din forståelse af medarbejdernes situation, din evne til at motivere og til at opstille klare mål. Som leder er det en kunst at forvalte menneskelige ressourcer og inspirere sine medarbejdere til at yde en optimal indsats.

Som leder er det vigtigt at afstemme forventninger med sine medarbejdere. Den dygtige leder viser vejen og hjælper og støtter, når det er nødvendigt. Han/hun giver feedback og belønner resultater på en retfærdig måde. Lederen skal besidde et menneskeligt overskud, hvilket fremmer den enkelte medarbejder og teamets motivation og kompetencer. God ledelse sikrer, at hver enkelt medarbejder og teamet som en samlet enhed, er klædt på til at håndtere fremtidens krav. Derfor er en konstant udvikling af lederen afgørende for medarbejdernes trivsel og dermed for virksomhedens succes.

Du har som leder forskellige udfordringer, men mange af de problemstillinger du møder, udspringer af de samme årsager. Målet med TACKs ledelseskurser er at give dig konkrete værktøjer og viden som du kan anvende med det samme. Ledelse er ”at skabe resultater gennem - og sammen med - andre”. Du vil som deltager opleve, at vores lederkurser er udviklet så de er relevante for alle, uanset branche, fordi de fokuserer på ledelse som selvstændig disciplin.

Alle lederkurser, uanset om der er tale om salgsledelse eller ledelse i almindelighed, vil derfor have til formål at støtte lederen i at kunne forbedre både egen og medarbejdernes indsats og resultater.

I kursusoversigten til højre finder du beskrivelser af de forskellige ledelseskurser og de sammensatte forløb. Herunder kan du også bestille yderligere informationer om de kurser, som du finder interessante og relevante for dig.

Er du i tvivl om, hvor du skal starte, og ønsker du rådgivning, kan du kontakte din konsulent hos TACK og få vejledning om, hvilket ledelseskursus, der er det rigtige for dig. Du kan også hente inspiration under sammensatte forløb og se hvilken kursuspakke, der kan ruste dig til at blive en endnu bedre leder. Uanset, om du er ny i faget, eller er en garvet leder, kan du finde et ledelseskursus, der matcher dine behov.

God fornøjelse!


Andre relevante sider:
Ledelse, Lederkurser, Lederkursus, Lederudvikling, Forandringsledelse, Systemisk ledelse, Coaching, Kommunikation, NLP, Personlig power, Personlig udvikling, Stress, Efteruddannelse, Kursus, Præsentationsteknik, Projektledelse, Projektstyring, Uddannelser, Retorik, Videreuddannelse, Forside.