Alletiders chance for sælgere

af Jens Dalgaard, TACK International A/S

Dejligt at se, sort på hvidt, at beskæftigelsen blandt sælgere er rekordhøj. At det er tilfældet, fremgår af opgørelsen af ledigheden ved årsskiftet fra Business Danmark (Danske Sælgeres) a-kasse. Med kun 3,5 procent af medlemmerne uden beskæftigelse på landsplan, og endnu færre i de mest dynamiske områder, er der grund til at sige til lykke.

Mens jubelen er stor og armene i vejret, er det en god idé at tænke på næste step for beskæftigelse bevæger sig, som alt andet i økonomien, i cyklusser. Den sælger, der er ved at lande et godt job, har grund til at spørge: Hvordan bruger jeg det faktum, at der er mangel på min slags, til at sikre min fremtid bedst muligt?

Med sælgeres lønniveau er det sådan, at hvis der er brug for dem, er det, fordi der er omsætning. Og så er det nemt at retfærdiggøre rigtigt pæne pakker og præmier. Det skal man ikke kimse ad. Men når forretningscyklussen er kommet over toppen, skal kvalifikationerne være i orden for at fastholde jobbet og den gode løn, og det er ikke i en konsolideringsfase, at man er godt placeret til at stille forslag om goder, som ikke modsvares af meromsætning nu og her.

Derfor er det under højkonjunkturen, at sælgeren skal få efteruddannelse og videre-uddannelse og meruddannelse af enhver art ind i ansættelsesaftalen. For vi ved, at gode kvalifikationer er adgangsbilletten til gode jobs jo mere, jo flere som søger.

Sørg for at få lagt tid og ressourcer ind i den næste ansættelseskontrakt, så retten til opkvalificering bliver aftalesikret. Og gør så de overvejelser, som hører til skal jeg fordybe mig i et produktområde? Skal jeg udvikle mine personlige evner? Skal jeg overveje lederuddannelse? Og for kvindernes vedkommende: Hvad skal der til for at gøre det nemmere at komme tilbage, hvis jeg vil have det barn, nu? Tænk gerne utraditionelt. Måske er det ikke et kursus eller skolegang, der er brug for, men en mentor eller en coach.

Relaterede sider: Salgskurser, Ledelseskurser, Personlig udvikling, Coaching & Mentoring

Bestil kursus

Bestilling af TACK’s åbne kurser og uddannelsesforløb


Kontakt

Os på +45 70 10 12 01


Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret med nyheder og inspiration


Bestil materiale

Her kan du bestille inspirationsmateriale


© 2016 TACK International. All rights reserved