"E-mailstrømmen: Skriv ordenligt"

E-mails ligger os alle på sinde - det demonstreres tydeligt af den fortløbende meningsudveksling om, hvad man skal gøre ved strømmen af elektronisk post. De tre indlæg i digitalbørsen den 9. og 23. september og 21. oktober har gode pointer om uundværligheden af e-mail, nødvendigheden af orden og struktur og af en company policy for e-mails. En helt aktuel undersøgelse i Storbritannien bekræfter, at e-mails er etableret som en seriøs og velset kommunikationsform: 74 pct. af de adspurgte vil gerne kontaktes i salgsøjemed via e-mail. Lige så vigtigt som struktur og organisation er det imidlertid, at der skrives godt. En tekst, der ikke er klar og målbevidst, udstiller afsenderens mangel på kompetence. Det samme gælder en tekst med stavefejl og grammatiske fejl. Dårligt indhold og sprog kan give anledning til misforståelser, der koster penge og nedsætter virksomhedens omdømme hos modtageren. Hvis man ikke engang kan stave, hvad kan man så i det hele taget?

Måske er folk ikke gennemsnitligt blevet dårligere til at udtrykke sig på skrift, men til gengæld eksisterer sikkerhedsnettet i form af renskrivning hos en sekretær stort set ikke mere. Man er "på" med sit eget produkt. Det gælder alle lige fra assistent til den administrerende direktør og bestyrelsesformand. Ser det slemt ud? Ja og nej. Den dårlige nyhed er, at der er rigtig mange, som med rette synes, at de skriver dårligt, og som ( - hvad der er værre - ) ikke vover sig frem med kritik af deres medarbejderes eller kollegers skriftlige produkter af hensyn til det dér med stenen og glashuset. Den positive nyhed er, at god skrivning kan læres - både for så vidt angår udformningen af budskabet og alt det tekniske. Så hvis skriveriet ikke er godt nok, så gå dog på et skrivekursus og få styr på det! En resolut indsats kan fjerne 85 pct. af fejlene.
Resultat: Mere effektiv kommunikation, større værdi i virksomheden.

Relaterede links:
Skriv godt dansk, Skriv korrekt dansk

Bestil kursus

Bestilling af TACK’s åbne kurser og uddannelsesforløb


Kontakt

Os på +45 70 10 12 01


Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret med nyheder og inspiration


Bestil materiale

Her kan du bestille inspirationsmateriale


© 2016 TACK International. All rights reserved