Ferien der ingen ende vil tage

Af Jens Dalgaard, adm. direktør, TACK International

Skolernes sommerferie er blevet flyttet. Sidste uge af juni er nu en del af skoleåret; til gengæld starter eleverne først midt i august. I erhvervslivet har det haft den virkning, at virksomhederne slutter med at være effektive cirka som før, men nu forbliver i "ferie-mode" til langt ind i august. Feriesæsonen er i praksis blevet forlænget.

Kan det ikke være lige meget? Næ, det kan det ikke. Virksomheder, som tidligere har haft kick-off møde med sælgere eller andre medarbejdere omkring midten af august baseret på, at så var alle tilbage på pladserne, har i år valgt at skubbe begivenheden til september. Klart nok, for alle nøglemedarbejderne er nødt til at være med til kick-off. Men det er værdifuld konkurrencetid, der herved går til spilde.

Jeg vælger at hejse det orange flag fra det livredder-tårn, som jeg sidder i i kraft af min stilling på kursusmarkedet. Det er jo os, der rykker ind og strammer de organisationer op, som har behov for mere end den interne kick-off. For vores vedkommende betyder det forkortede arbejds-efterår ikke andet end lidt bøvl med planlægningen: Det går nok. Men for virksomhedernes og landets økonomi er det en uvelkommen nyskabelse, at det lave blus trækker længere og længere ud. Hvad er det nu lige, vi lever af?

Det er nu, HR-afdelingerne skal handle. Næste års ferieplanlægning er i gang - i hvert fald i hovederne på dem, der skal holde ferie. Det er nødvendigt med klare udmeldinger om, hvordan virksomheden opfatter afgrænsningen af feriesæsonen. Det er alle bedst tjent med.

Relaterede sider: Kick off

Bestil kursus

Bestilling af TACK’s åbne kurser og uddannelsesforløb


Kontakt

Os på +45 70 10 12 01


Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret med nyheder og inspiration


Bestil materiale

Her kan du bestille inspirationsmateriale


© 2016 TACK International. All rights reserved