Find jeres næste sælger med virksomhedens egne ressourcer...og lidt hjælp

Af Jens Fog, TACK International A/S

Modulopbygget sælgerrekruttering er fremtiden, mener Jens Fog, TACK International A/S

At det er svært at finde gode sælgere, er noget, som alle virksomheder kender til. Nu tilbyder TACK International A/S et modulopbygget rekrutteringsværktøj til sælger-udvælgelse, hvor virksomheden selv bestemmer, hvor meget støtte der ønskes til rekrutteringsprocessen og kun betaler for den ønskede indsats.

Konceptet hedder “Den Næste Sælger,” fortæller chefkonsulent Jens Fog, TACK International A/S. Han beskriver baggrunden for det modulopbyggede koncept således:

“Mange virksomheder viger tilbage for at sætte et rekrutteringsbureau på sagen. Det er forståeligt i lyset af, at sælgerjobs er en jobkategori med forholdsvis stor personale-omsætning. Derfor udfører virksomheden ofte selv rekrutteringsopgaven for at spare pengene.”

“Det er i princippet fornuftigt nok, for virksomhederne har ofte mange af de kompetencer og ressourcer, der behøves. Men TACK kan træde til og hjælpe med netop de områder, hvor virksomheden mangler ressourcer. Det øger markant chancen for at undgå fejlansættelser.

En af spidskompetencerne hos TACK International A/S er udvikling af salgspersonale og salg. TACK har mere end 40 års erfaring i at arbejde med sælgere.

TACK International A/S har struktureret rekrutteringsprocessen i en række trin, som kan vælges til eller fra.

“En virksomhed kan for eksempel beslutte selv at indrykke annoncen samt modtage og prioritere ansøgninger, gennemføre telefonscreening og stå for de indledende samtaler. Så bliver vores opgave at fastlægge sælgerprofilen i forhold til jobbet, at udarbejde stillingsannoncen, lave personprofilanalyse og gennemføre den dybdegående samtale nummer 2.” siger Jens Fog.

“Ved at tage stilling til, hvad den ikke selv kan håndtere, får virksomheden det maksimale udbytte af vores professionelle know-how."

"Og hvorfor skulle virksomheden betale f.eks. for sekretærbistand og administration, hvis den selv har kapacitet nok?”

Omvendt er der kunder, som ønsker hjælp til netop den praktiske håndtering af søge-proceduren. Det er specielt, hvis rekrutteringen skal ske diskret - internt eller i forhold til konkurrenter og branche.

Det normale prisleje for medarbejderrekruttering er i størrelsesordenen 3 gange månedsgagen. Jens Fog vurderer besparelsen ved ‘Den Næste Sælger’ - konceptet til at ligge mellem 25 og 50 procent, afhængigt af, hvor megen hjælp kunden ønsker.

“Men det er langt fra altid økonomien, der er afgørende,” siger Jens Fog. “Mange virksomheder vil gerne bruge ressourcer på sælgerudvælgelse. Hvad de ønsker er imidlertid at anvende midlerne målrettet - hvad enten det drejer sig om en bestemt stilling eller om at screene markedet for muligheder.

Relaterede sider: Rekruttering & Outplacement

Bestil kursus

Bestilling af TACK’s åbne kurser og uddannelsesforløb


Kontakt

Os på +45 70 10 12 01


Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret med nyheder og inspiration


Bestil materiale

Her kan du bestille inspirationsmateriale


© 2016 TACK International. All rights reserved