"Kan man bruge uddannelse mod recession?"

Mange virksomheder ser muligheder i krisetider, for ikke alle kunder har stoppet for indkøb og investeringer. For at opdage og udnytte de muligheder, der trods alt findes, er det vigtigt, at virksomhedens værktøjskasse er i orden.

Ledelsen skal have fuldt fokus på to ting:

  • Har vi den rigtige markedstilpassede strategi?
  • Hvordan sætter vi medarbejderne i stand til at yde optimalt?


Efteruddannelse er en investering i nuværende muligheder og fremtidig konkurrenceevne. Med efteruddannelse kan virksomheden håbe at holde på de medarbejdere, hvis kompetencer og erfaringer det vil tage lang tid at udvikle og opnå. Tab af nøglemedarbejdere udhuler vidensniveauet i virksomheden. Krise eller ej: Der skal være plads til stjernemedarbejderne.

De oplagte indsatsområder er salget og back-office. Sælgerne møder hård konkurrence ude i markedet. De er nødt til at være på toppen med hensyn til at pleje eksisterende kunder, lave canvas og gennemføre salgets faser, uanset om det er simpelt salg eller komplekst salg.

Back-office - bogholderi og reception - skal yde deres bedste, hver gang der er kundekontakt, hvad enten det gælder omstilling af telefon eller effektiv debitorrykning.

For den enkelte medarbejder er det vitalt at gøre sig attraktiv for virksomheden eller, i det mindste, at holde allerede tilegnede kompetencer ajour. Klart en fordel, hvis der kommer en fyringsrunde i virksomheden og der skal findes nyt job.

Medarbejderen må kunne svare på to enkle spørgsmål:

  • Ville jeg kunne få det job, jeg har i dag, hvis jeg skulle søge det?
  • Når andre virksomheder søger medarbejdere, der matcher min stillingsbeskrivelse, vil jeg så komme i betragtning med min uddannelse og erfaring?


Hvis spørgsmålene ikke kan besvares positivt, er det værd at overveje en investering i egen efteruddannelse. Hvorfor ikke sammen med virksomheden? Her er interesserne sandsynligvis fuldkommen sammenfaldende. Og så stemmer det jo, at uddannelse kan sættes ind mod recession - både på virksomhedsplan og på det personlige plan.

Relaterede links:
Channel Partner Excellence, People Management, Salgskurser, Back Office & telefon

Bestil kursus

Bestilling af TACK’s åbne kurser og uddannelsesforløb


Kontakt

Os på +45 70 10 12 01


Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret med nyheder og inspiration


Bestil materiale

Her kan du bestille inspirationsmateriale


© 2016 TACK International. All rights reserved