Klædt på til dansk forbrugsvækst - Ny artikel af Jens Dalgaard

Af Jens Dalgaard, adm. direktør, TACK International

Trods en krise som stadig er på manges læber og den stærke erindring om forretninger, der må lukke, ser situationen helt anderledes ud for den enkelte danske borger. Ifølge CEM Institute råder danskerne over en skyhøj opsparing, en relativ lille gæld og udsigterne til en tydelig forbrugsvækst på flere markedsområder i løbet af 2011!

Spørgsmålet, vi sidder tilbage med, er, om de danske virksomheder er parate til at tage udfordringen op?

CEM Institutes prognoser viser, at der vil være stor vækst i salget inden for flere forskellige brancher sammenlignet med sidste år. Andelen af personer, der fx har planer om at købe nyt badeværelse inden for den nærmeste tid, er steget med hele 30 % i forhold til sidste år samtidig med, at der er udsigter til en stigning på ca. 23 % i salget af køkkener. De positive prognoser stopper imidlertid ikke her, da der tilmed forudses større stigninger i bl.a. salget af computere og software samt rejser til Danmark.
De tal kan af vores virksomheder bruges til meget mere end blot at indikere de kommende forbrugstendenser hos den danske befolkning: De kan være guld værd, hvis vi anvender dem strategisk og i forretningsmæssig øjemed, så vi altid er et skridt foran kunden og rede til at imødekomme deres ønsker med det samme.

Men er vi som virksomhed forberedt på og rustet til opgaven? Efter en længere periode med stilstand på forbrugsmarkedet er der en stigende risiko for, at nogle virksomheder er blevet lullet i søvn under deres venten på bedre tider, og at de har mistet håbet og troen på dem selv og deres egne kompetencer. Udover dette kan de store besparelser, der har regeret i firmaer over hele verden i den sidste tid, have sat en reel stopper for nye input og kreative ideer udefra.

Det er derfor vigtigere end nogensinde før, at vi netop nu ikke sover i timen, men at vi til fulde udnytter de ressourcer, vi har i virksomheden, så vi undgår ethvert potentialespild. Vi skal se på os selv med realistiske øjne og spørge, om vi virkelig er klar til den kommende forbrugsvækst og efterspørgsel Vi bliver nødt til at være eksperter inden for vores område og altid være 100 % opdaterede og proaktive, så vi kan yde vores kunder den bedst tænkelige service.

Optimering af kompetencer inden for salg, kommunikation og kundeservice samt høj faglig viden om det produkt, vi sælger, skal være i højsædet, så vi på den måde skaber tillid og kundeloyalitet. Det er en investering, som kan sikre, at netop du vinder ordren før din konkurrent.

Vi kan og må ikke negligere, at danske husstande har planer om at øge deres forbrug inden for så mange områder, og vi skal og bør udnytte de muligheder, der ligger i denne spændende men også krævende opgave. Spørgsmålet om, hvorvidt de danske virksomheder er parate til at tage udfordringen op, afhænger altså af, om vi tror på det, vi kan; om vi tror på, at netop vi kan få ordren, og om vi er klar til kamp.

Kridt skoene – held og lykke

Relaterede links: NLP 1 - effektiv kommunikation, Kundeservice pr. tlf., Professionelt salg, Den erfarne sælger, Salgets psykologi, Sales Power

Bestil kursus

Bestilling af TACK’s åbne kurser og uddannelsesforløb


Kontakt

Os på +45 70 10 12 01


Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret med nyheder og inspiration


Bestil materiale

Her kan du bestille inspirationsmateriale


© 2016 TACK International. All rights reserved