"Se at få pengene hjem til virksomheden"

Den økonomiske situation presser mange virksomheder, og det har gjort arbejdet med debitorer endnu sværere end normalt. Bogholderierne kæmper for at få betalinger ind for udført arbejde. En undersøgelse fra foråret 2008 viste, at bogholderier i små og mellemstore virksomheder typisk bruger 80 pct. af tiden på at rykke ikke-betalere og håndtere tilhørende fakturaer.

Noget må der gøres. Men hvad? Den første betingelse er, at den ansvarlige har en god forståelse af sine debitorer. Hvad er vigtigt for dem, og hvilke muligheder og råderum har disse mennesker?

Når den nødvendige viden er samlet ind og på plads, kan der laves en målsætning for debitorforholdet med kunden. Selv om målet altid er at inddrive det fulde tilgodehavende, vil det være hensigtsmæssigt at opstille løbende delmål. Det gør det muligt at måle på indsatsen, efterhånden som den skrider frem, og det øger sandsynligheden for, at der i hvert fald opnås en vis dækning.

Det er vigtigt at sætte fokus på kommunikationen og de menneskelige relationer, der er i spil, når betalingen ikke falder til tiden.
Afgørende er sikringen af den gode relation til kunden samtidig med, at man får betalingerne ind. Bogholderiet i virksomheden har normalt ikke stor kontakt med kunderne og er derfor ikke altid rustet til denne form for kommunikation. Det skal man have hjælp til. Det er ikke tilfældigt, hvilke virksomheder, der får pengene hjem, og hvem der ikke gør. Det handler om teknik og brug af redskaber, som kan læres.

Man må indse, at der er et betydeligt pres på begge parter med hensyn til resultatet. Kreditorvirksomheden føler sig måske tillidsmæssigt svigtet ved, at der ikke er blevet betalt; men på den anden side kan kunden føle sig udstillet ved at blive rykket for betalingen. Hvis man som kreditor ikke er klædt på til at tage dialogen, får man svært ved at nå sit mål, og der er større fare for, at relationen ikke overlever.

Det gælder om, at der kommer penge i kassen, uden at det bliver på bekostning af virksomhedens kunder. Ved at give bogholderiet de rette redskaber gennem et kursus i debitorrelationen bliver arbejdet gjort meget nemmere.

Bragt i Erhvervsbladet den 10/12-2008.


Relaterede links: Debitorstyring, NLP 1 - Effektiv kommunikation

Bestil kursus

Bestilling af TACK’s åbne kurser og uddannelsesforløb


Kontakt

Os på +45 70 10 12 01


Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret med nyheder og inspiration


Bestil materiale

Her kan du bestille inspirationsmateriale


© 2016 TACK International. All rights reserved