Artikel: Sådan styrker du din arbejdsglæde

Af Jens Dalgaard, adm. direktør, TACK International

Hver eneste dag har du chancen for at øge din arbejdsglæde. Det at du har et godt grundlag at udføre dit arbejde på, er en af de faktorer, som har stor indflydelse på arbejdsglæden. Læs her om 11 tidsrøvere, der kan gøre din arbejdsdag sur, og find ud af, hvordan du fjerner dem.

Næste gang du står ved kaffeautomaten og taler med dine kollegaer, så prøv at læg mærke til, hvem der virker gladest. Er det dem, der er gået ned til kaffeautomaten, fordi de er færdige med en opgave, eller er det dem, der er trasket derned, fordi de trænger til en pause fra en arbejdsopgave?

Svaret er åbenlyst.

Arbejdsglæden kommer især med de mange små sejre, som vi oplever igennem en arbejdsdag. Den kommer, når vi skaber resultater, når vi bliver færdige før tid, når vi føler, at vi lykkes. Hvis vi skal øge vores arbejdsglæde, er det derfor helt centralt at fokusere på det positive og eliminere de ting, der forhindrer os i succes – for eksempel de mange små tidsrøvere, der bremser arbejdsdagen.

Mange medarbejdere, der ikke føler arbejdsglæde, har tendens til at skyde skylden på ledelsen. Men så enkelt er det ikke. Arbejdsglæde er ganske vist er et ledelsesansvar, men det er samtidig en medarbejderopgave. Som medarbejder kan du ikke bare forvente, at arbejdsglæden er til stede. Hvis du går på arbejde med en anelse om, at det bliver en dårlig dag, så er du næsten helt sikker på, at du får ret. Som medarbejder skal du i stedet spørge sig selv: Hvad kan jeg konkret gøre, for at øge min arbejdsglæde i dag?

Nedenstående 11 punkter kan virke som tidsrøvere og være med til at bremse din arbejdsgang. Ved at ændre og arbejde med disse, vil du kunne øge din arbejdsglæde markant.

  • Uklare mål
  • Dårlig daglig planlægning
  • Uafsluttede opgaver, mange bolde i luften
  • Ingen selvpålagte deadlines
  • Tendens til perfektionisme – lige én gang til
  • Rodet skrivebord mm.
  • Uklar ansvarsfordeling
  • Dårlig delegering
  • Svært ved at sige “nej”
  • Ubeslutsomhed / alt for hurtige beslutninger
  • Træthed, dårlig form


Det første punkt er helt centralt. Hvis man ikke har nogen mål for sine arbejdsopgaver, ved man heller ikke, hvornår man har succes. Det er derfor helt afgørende, at man som medarbejder altid ved præcis, hvad der forventes, før en arbejdsopgave er løst. Det handler om klare mål. Det er naturligvis rart, hvis det er ledelsen, der sætter målene, men det kan man desværre ikke altid forventes. I stedet kan man skabe egne målsætninger, eller måske ligefrem stramme målene fra lederen og færdiggør opgaven før deadline. Læg mærke til, hvordan et klart og opfyldt mål giver energi til næste opgave.

Kravet om et klart mål leder direkte videre til næste tidsrøver, der handler om dårlig daglig planlægning. Hvis man begynder dagen med at skabe sig et overblik og planlægge arbejdsopgaverne, så ved man også, om en succesoplevelse overhovedet er inden for rækkevidde. Det kan sagtens være, at man indser, at det slet ikke er muligt at nå dagens opgaver, men med overblikket har man nu givet sig selv muligheden for at prioritere om eller snakke med sin leder om evt. at flytte deadlines, så arbejdsdagen ikke ender med at fremstå som umulig. Jeg hører ofte, at den slags planlægning slet ikke er mulig, fordi der på de fleste arbejdspladser ofte opstår nye arbejdsopgaver i løbet af dagen. Det er også helt rigtig, og det leder over til næste tidsrøver, der handler om uafsluttede opgaver. Hvis man ikke har skabt et overblik over sine arbejdsopgaver ved dagens begyndelsen – eller endnu bedre, som det sidste inden du går hjem dagen før, så har man heller ikke en fornemmelse af, hvornår ens arbejdsdag skrider, og det betyder, at arbejdsdagen bliver kaotisk og fyldt med løse ender. Uafsluttede opgaver er en meget stor tidsrøver, og det går ud over arbejdsglæden. Læs ikke nye mails, før dine første arbejdsopgaver er afsluttet og kast dig ikke over nye arbejdsopgaver, med mindre, at du bevidst har flyttet nogle af de forudgående arbejdsopgaver. Det giver energi.

I Danmark har mange af os rigtig svært ved at sige nej – især over for kolleger, der måske spørger om hjælp til en opgave, fordi de selv er pressede. Men hvis du selv kan mærke, at din tid er knap, er det simpelthen nødvendigt at sige ”nej tak” til nye arbejdsopgaver, og det kan sagtens gøres på en god måde: Afvis høfligt ved at fortælle lidt om dine egne opgaver, og kom dernæst med en mulig løsning: ”Jeg sidder netop nu og skal afslutte denne opgave” og dernæst ”… men jeg har tid til at tage din opgave på torsdag” eller ”… men jeg har hørt, at Torben lige nu leder efter nye opgaver” – hvis det altså er tilfældet. På den måde får du skabt sympati for din egen situation, samtidig med, at du få delegeret opgaven videre.

En sjette, og meget konkret tidsrøver, er rod. Typisk et rodet skrivebord. Når man laver tidsstudier af folks effektivitet, ser man tydeligt, at en stor del af folks tid går med at lede efter ting, der er blevet væk. Men tidsspilde er ikke den eneste grund til at rydde op på skrivebordet. Tænk over, hvor meget nemmere det føles at stå op om morgenen, hvis børnenes madpakker er smurt aftenen før, eller hvis du ved, at du allerede har lagt dit tøj frem og strøget det, inden du gik i seng? Pludselig føles det meget lettere at stige ud af sengen, og så gør det pludselig ikke så meget, hvis du sidder i uventet kø på motorvejen, for du er jo allerede foran i forhold til din tidsplan. Samme følelse af overskud melder sig, når du møder op til at ryddeligt skrivebord. Alle papirerne er lagt på plads og inden for rækkevidde. Det giver grobund for øget arbejdsglæde.

Det sidste punkt, jeg vil uddybe her, handler om træthed og dårlig form. Lige nu – hvor mange næsten lige er kommet hjem fra ferie – opleves det måske ikke så slemt. Det skyldes, at sindet har haft godt af ferien, og at de fleste har fået bevæget sig meget mere, end de normalt plejer på en arbejdsdag foran computeren. Det gælder faktisk også, hvis man har været på charterferie og ellers mest føler, at man har ligget foran poolen. Desværre forsvinder den opsparede energi allerede efter en måned på jobbet, hvis man ikke sørger for at holde momentum i det nye energiniveau. I virkeligheden behøver man ikke at gøre så meget, for at ændre på de dårlige vaner. Sørg for eksempel for at gå lidt mere – en aftentur eller stå af bussen 1-2 stop før du plejer. Prøv også at komme lidt tidligere i seng. Du kan straks mærke, at det giver langt mere energi – og i sidste ende kan du veksle den energi til overskud på dit arbejde, resultater og arbejdsglæde. Det er netop samspillet mellem netop de tre ord – overskud, resultater og arbejdsglæde – der er interessant, for sagen er, at de tre ord er afhængige af hinanden. Når du føler overskud, så skaber du resultater. Og når du skaber resultater, så opnår du også arbejdsglæde. De medarbejdere og virksomheder, der sætter fokus på de tre ord, er dem, der vil komme bedst igennem det næste halvår.

God arbejdslyst!


Relaterede sider: Personlig effektivitet, Projektstyring, NLP - effektiv kommunikation, Mindfulness, Stresshåndtering, Assistentens/sekretærens værktøjer, Motivational Leadership.

Bestil kursus

Bestilling af TACK’s åbne kurser og uddannelsesforløb


Kontakt

Os på +45 70 10 12 01


Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret med nyheder og inspiration


Bestil materiale

Her kan du bestille inspirationsmateriale


© 2016 TACK International. All rights reserved