Hent vores kursuskalender

Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.

Kurven

Bliv en bedre leder

Jens Dalgaard, Adm. direktør hos TACK International
3 min.
26.11.2019

DIN UDVIKLING - DIT ANSVAR

Generelt bør vi som mennesker allesammen søge at udvikle os hele vejen igennem livet, men særligt i forbindelse med dit professionelle liv skal du sørge for at gøre din udvikling kontinuerlig. Det er den eneste måde at sikre dig, at du i fremtiden bliver en endnu bedre leder, end du er i forvejen. Du bærer også selv det endelige ansvar for din udvikling, da andre godt nok kan forsøge at udvikle os, men i sidste ende er det kun dig selv, der kan garantere udviklingen. Du skal ville det, og du skal gøre det.

 

1. Beslut dig for, at du kan blive bedre

I første omgang handler det for dig om at tage en beslutning om – overbevise dig selv om – at du er i stand til at blive bedre. Din indstilling og dit mindset spiller en vigtig rolle, dels når du skal identificere dit udviklingspotentiale, og dels når du skal erhverve dig ny viden. Ser du det at udvikle dig som en naturlig, positiv opgave, vil det at stille spørgsmål, søge ny viden, tage imod feedback og opstille mål for din udvikling ikke være en erkendelse af utilstrækkelighed, men derimod nødvendige led i din proces mod at blive den bedste leder, du kan blive. Nogen ser det som en falliterklæring at skulle lære mere om et job, de allerede bestrider, men der vil altid være noget, vi kan blive bedre til, så betragt det i stedet som spændende at skulle lære noget nyt og udvide din horisont.

 

Artiklen fortsættes herunder.

Relaterede artikler

2. Definér dine kompetence-gaps

Før du definerer dine udviklingsmål, er du nødt til at identificere dine kompetence-gaps. Dine kompetence-gaps er de evner eller faglige områder, hvor du vurderer, at der på den ene eller anden måde er plads til forbedring, og hvor forbedringerne vil gavne dig i dit arbejdsliv. Du tager derfor udgangspunkt i og oplister de færdigheder, du anser for vigtige i din position, og vurderer retfærdigt din egen formåen på hver enkelt kompetence. Det er en enkel og effektiv metode til at finde ud af, hvor du i forvejen er god, og hvad du kan blive endnu bedre til. Du kan med fordel bede dine kollegaer om hjælp til at give dig input, så du kommer bedre rundt og får en mere holistisk vurdering af dine kompetencer. Du kan desuden opliste de vigtigste områder i dit job, og hvor god du mener, man skal være, og så give dig selv karakterer for at finde ud af, hvor udviklingspotentialet ligger.


3. Planlæg din udvikling

Nu hvor du har en liste over mulige fokusområder for din udvikling, skal du prioritere de færdigheder, du gerne vil arbejde med. Det kan du eksempelvis gøre ud fra et hensyn til, hvad der vil være mest gavnligt for dig i din nuværende situation og med de udfordringer, du står overfor. Beslut dig herefter for, hvad du konkret vil gøre for at blive bedre, og planlæg nøje hvornår og hvordan, du vil gøre status over din udvikling. Det er vigtigt at have hånd i hanke med din udvikling, og det har du bedst ved løbende at vurdere, hvor langt du er i nået ift. din målsætning.

 

Artiklen fortsættes herunder.

Relaterede podcasts

4. Søg ekstern inspiration

Du råder med sikkerhed over en masse viden i forvejen, men vi er kun mennesker og kan af gode grunde ikke vide alt. Ofte vil det derfor være gavnligt at søge ny inspiration fra andre. Tilmeld dig eksempelvis nyhedsbreve om ledelse, og find via sociale medier personer eller organisationer, der kan inspirere dig. Du bør ligeledes søge efter relevante former for uddannelse med et stort indhold af træning, så du – udover teoretiske elementer – også får erhvervet dig nogle praktiske værktøjer, du nemt kan implementere og hurtigt vil skabe konkrete resultater i dit daglige arbejde.


5. Bed om feedback

Andre mennesker vil typisk være bedre til at identificere vores fejl og mangler end os selv, og det kan derfor godt betale sig at bede andre om feedback på din gøren og laden. Fortæl dine omgivelser og professionelle relationer, hvad du konkret arbejder med, og få dem til at fortælle dig, hvad og hvordan de oplever din ledelse. I tillæg kan du vælge en mentor – eventuelt samme person(er) som gav dit input til at starte med – som du kan udnytte til løbende sparring, og som desuden vil kunne udfordre dig, hvor det måtte vise sig nødvendigt - det vil være den bedste metode til at sætte fart på din udvikling – hvis du tør.

 

Med disse 5 råd i bagagen burde du kunne få sat bedre struktur og fart på din udvikling, så du hurtigere kan blive en bedre version af dig selv. Husk på, at din udvikling aldrig stopper, og nogle gange vil det være nødvendigt med en lille smule ydmyghed for at finde den rigtige vej for din udvikling. Held og lykke!

 

Læs også artiklen "5 råd til at håndtere en medarbejder i krise".

af Jens Dalgaard

Adm. direktør hos TACK 

 

Relaterede kurser

Gratis rådgivningHvordan kan vi hjælpe dig?

Vores rådgivere og eksperter indenfor vejledning i kurser sidder klar til at hjælper med at finde de helt rigtige kurser og uddannelser for dig/jer – helt uforpligtende. Ring til os på tlf. 70101201 eller udfyld kontaktformularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.