Den vanskelige beslutning

7 spørgsmål du bør stille dig selv

Når du i løbet af dit liv bliver stillet overfor vanskelige beslutninger i forhold til enten dit arbejds- eller privatliv, er det selvsagt afgørende, at dit beslutningsgrundlag er solidt. Men det er ikke alt. Lige så vigtigt er det, at du forstår konsekvenserne af din beslutning, så du kan stå inde for din beslutning og leve med dit valg.

Der kan være mange forskellige faktorer, der spiller ind i en beslutningsproces, og det kan til tider gøre det vanskeligt at bevare overblikket, når du opgør, hvad der taler for og imod en given beslutning. For at hjælpe dig selv med at bevare overblikket og træffe en velbegrundet beslutning kan du implementere en systematisk proces for dine overvejelser. En sådan proces kan med fordel bestå af fire stadier, der sikrer, at du kommer hele vejen rundt om din beslutning og ikke udelader vigtige perspektiver, som kan give grund til ærgrelse eller beklagelse senere hen.

•  Først og fremmest bør du på det indledende stadie tydeligt definere din beslutning, så der ikke hersker nogen tvivl om, hvad selve beslutningen vedrører.
• Herefter bør du på det andet stadie analysere alle dine muligheder for videre handling; dvs. hvilke valgmuligheder er tilgængelige for dig i din givne situation?
• På det tredje stadie sætter du dig indgående ind i udfaldene på hver af dine valgmuligheder for beslutningen for herved at forstå alle tænkelige konsekvenser, dine mulige valg kan have.
• Endelig skal du på det fjerde og sidste stadie stille dig selv en række personlige og selverkendende spørgsmål, der kan afklare dit oprigtige motivationsgrundlag og afdække, hvordan du selv har det med dine mulige beslutninger. Den række af syv spørgsmål ser vi nærmere på i det følgende.

1. Hvis jeg ikke gør det, vil jeg fortryde?

Først er du nødt til overveje, om der er risiko for, at du vil komme til at fortryde din beslutning – eller mangel på samme - hvis du helt undlader at tage en aktiv beslutning og således bare lader stå til og ikke foretager dig noget. Stil derfor skarpt på hver af dine valgmuligheder for beslutningen én ad gangen, og fundér grundigt over, om du kan finde på at fortryde det, hvis du ikke træffer netop dét valg. Lukker visse døre sig for dig ved at du handler, eller har andre personer måske en forventning om, at du handler i en bestemt situation, og vil din eventuelle passivitet så kunne skade dine relationer til andre eller andet? Der kan være mange gode grunde til at fortryde sine valg, og ingen klarer sig igennem et helt liv uden fortrydelse, men vi kan og bør gøre en indsats for at minimere det - både for vores egen skyld og for andres.

Artiklen fortsættes herunder.

2. Hvad er jeg bange for?

I baghovedet ligger din frygt på lur, og selvom du ganske vist måtte være bekendt med den eller bevidst om den, bør du stadig gøre en målrettet indsats for at konkludere, om din frygt er berettiget eller ej. Du er derfor nødt til at adskille følelser fra fakta og betragte dem hver for sig. Se først på fakta: Hvad er du konkret bange for? Hvorfor er du bange for, det vil ske? Hvad er sandsynligheden for, at det sker? Disse selverkendende spørgsmål vil lade dig indse, om der er belæg for din frygt, eller om frygten i højere grad er afstedkommet af følelser, som, vi alle ved, ikke altid er rationelle. Det kan være med til at give dig et bedre indblik i dine egne prioriteter, frygt og bevæggrunde og vil konkretisere hvilke ugunstige udfald, du helst – og med rette – vil og bør styre udenom.

3. Hvad siger mit hjerte?

Det er naturligvis vigtigt med den objektive, faglige, faktabaserede vinkel på beslutningen, men det er heller ikke uden betydning, hvad dit hjerte fortæller dig. Nogle gange kan dine følelser give dig uundværlige input, og du skal gerne kunne leve med dig selv og din beslutning efterfølgende, så det nytter ikke at ignorere det følelsesmæssige aspekt. Hjertet tager sjældent fejl, så det kan være en relativt pålidelig sparringspartner, men dog ikke ufejlbarligt da det i mindre grad tager udgangspunkt i og behandler praktiske forhold og anskuelser.

4. Hvorfor gør jeg det i virkeligheden?

Til hver af valgmulighederne for din beslutning bør du spørge dig selv, hvad din motivation er for at vælge en bestemt valgmulighed frem for andre. Du kender givetvis allerede de følgende konsekvenser af valget, men hvorfor ønsker du den pågældende forandring, og hvorfor foretrækker du den fremtidige tilstand, som du vil opnå frem for den eksisterende tilstand og andre fremtidige tilstande, som vil være mulige at opnå? At gøre dig dét klart kan være med til at frembringe nogle erkendelser hos dig, som du ikke nødvendigvis tidligere var bevidst om eller kun havde gjort dig få tanker om, og du vil således være bedre klædt på til at træffe en oplyst beslutning.

Artiklen fortsættes herunder.

5. Hvem gør jeg det i virkeligheden for?

Tænker du mest på andre, eller tænker du i virkeligheden mest på dig selv, når du skal træffe beslutningen? Det kan være nogle hårde sandheder, der her kommer på bordet, men det er vigtigt at gøre sig soleklart for hvis skyld, man vælger et bestemt udfald frem for alle de andre. Det kan i høj grad være med til at påvirke din beslutning, og det er derfor vigtigt at holde dig bevidst om, så du kan sikre, at du når et hensigtsmæssigt udfald i forhold til dine prioriteter.

6. Vil jeg kunne lide mig selv?

Ikke alene skal du kunne leve med dig selv, efter du har truffet beslutningen; du skal også gerne kunne lide dig selv. Se derfor på hver af dine valgmuligheder, og vurdér om de er i overensstemmelse med din etik, moral og værdier. Hvis et givent valg for beslutningen ikke flugter med hverken dit værdisæt eller dine prioriteter, vil valget virke mindre attraktivt for dig, da du ikke vil kunne stå inde for din beslutning, og ved at stille dig selv dette spørgsmål bliver du således mere tilbøjelig til at træffe beslutninger, som du fortryder senere.

7. Er jeg klar til at håndtere konsekvenserne?

Alle valg har deres egne konsekvenser, og du skal naturligvis kunne håndtere konsekvenserne, uanset hvad din beslutning måtte ende med at blive. Er du ikke klædt ordentligt på til at håndtere konsekvenserne, dit valg medfører, bør du givetvis genoverveje din beslutning, så du i stedet kan bringe dig selv i en situation, som du er i stand til at manøvrere i og komme godt videre fra.

En systematisk beslutningsproces, som den du netop har fået beskrevet, er ment til at få dig til at træffe mere velbegrundede beslutninger. Anvender du en sådan, vil du øge sandsynligheden for, at du ikke misser væsentlige aspekter af beslutningen, men tværtimod kan træffe beslutningen på et holistisk grundlag. Desuden vil den ligeledes sikre, at du selv kan stå inde for din beslutning, håndtere konsekvenserne af den og leve med dit valg efterfølgende.

af Jens Dalgaard

Adm. direktør hos TACK