Er du den perfekte medarbejder?

10 karriereudviklende råd der med garanti giver dig et bedre arbejdsliv - hvad end du er medarbejder eller leder.

Der er i tidens løb skrevet mangt og meget om god ledelse, og man kunne nogle gange fristes til at tro, at de eneste, der har indflydelse på en virksomheds performance, er lederne.

Selvom lederne får al spaltepladsen, spiller de ”menige” medarbejdere dog en mindst lige så væsentlig rolle for en virksomheds succes. Men hvad er godt medarbejderskab? Forsvindende lidt plads er viet til at beskrive gode medarbejderevner. Det er ærgerligt, for er man ikke en god medarbejder, er ens chance minimal for at få mere ansvar og lov til at arbejde med de opgaver, man har lyst til.

Denne gang vender vi derfor blikket væk fra lederne mod medarbejderne og sætter fokus på, hvad de bør kunne. 

Indstilling og energi vægter tungest

De medarbejdere, der bliver til noget, er ikke nødvendigvis de klogeste eller dem med den længste uddannelse. Det er dem med den rette indstilling og energi. Det er disse to elementer, der virkelig får en medarbejder til at brænde igennem. Energi kan både være fysisk og intellektuel. Den fysiske del siger sig selv, men den intellektuelle energi dækker blandt andet over, at man hele tiden ser muligheder i sit arbejde og formår at rykke sig.

Dagens arbejdsgivere leder generelt efter mennesker, der kan selv - der selv kan styre og administrere deres opgaver. Den gode medarbejder er selvstændig og loyal over for job og kolleger. Cheferne orker ikke at skulle gennemskue deres medarbejdere. De skal være ukomplicerede, være fair overfor deres omgivelser og frem for alt selv tage teten.

Selvledelse i højsædet

Virkeligheden er ofte, at medarbejderne ikke arbejder for virksomheden. De arbejder derimod for deres nærmeste chef. Du kan sagtens være stolt af din arbejdsplads, men til daglig er det din chef, du arbejder for. Udfordringen er ofte, at cheferne har utroligt travlt og dermed ender med at blive en flaskehals, da medarbejderne ikke kan komme videre, før chefen har været inde over. Af den grund er vi som medarbejdere nødt til at lave om på den måde, vi arbejder på. Dagens chef skal stadigvæk forstå, hvad tingene går ud på, men medarbejderne er nu i endnu højere grad nødt til at være selvledende.

Nedenfor får du 10 egenskaber, jeg mener kendetegner den gode medarbejder. De 10 egenskaber kan fungere som daglig rettesnor for god medarbejderadfærd. En del af dem understøttes af en undersøgelse udført af CareerBuilder, hvor mere end 2.000 ledere blev spurgt, hvad den ideelle medarbejder i deres øjne bør indeholde.

Artiklen fortsættes herunder.

1. Vær grundlæggende positiv

Et grundlæggende positivt syn er essentielt i en virksomhed, og 72% af de adspurgte i CareerBuilders undersøgelse fremhæver også positivitet som værende essentielt. Snakker vi om fortiden eller fremtiden? Ser vi muligheder eller begrænsninger? Den gode medarbejder kigger fremad og ser de muligheder, fremtiden byder på, og glæder sig over de ting, der kan lade sig gøre. Desuden forstår hun/han at anskue udfordringer ud fra et løsningsorienteret perspektiv i stedet for at lade dem slå vedkommende ud af kurs.

En del af at være selvledende er også at være selvmotiverende. Det er vigtigt, at vi som medarbejdere selv finder frem til det, der motiverer os. Dyrk disse aspekter af din dagligdag og optimér den del af dit arbejde. Skab dit eget peak – følg op på dit fremskridt og glæd dig over det.

I forhold til dine omgivelser er det vigtigt, at du dyrker glæden. Smil smitter. Selv bruger jeg 3 x 20-reglen (de første 20 sekunder, de første 20 ord og de 20 øverste centimeter – dvs. hovedet). Når du møder et menneske, hvad siger du så inden for de første 20 sekunder, I er sammen? Hvad siger du med dit ansigtsudtryk? Det er det korte tidsrum, der skaber jeres relation.

Det syn, du har på tingene, er vigtigt. Prøv at forestille dig, at du kommer hjem en fredag aften og brokker dig til din familie over, hvor dårlig en dag du har haft på arbejdet. Hvor stor er sandsynligheden så for, at I får en dårlig weekend? Prøv at lave det samme tankeeksperiment, hvor du i stedet kommer hjem og fokuserer på det positive - hvad mon I skal finde på i weekenden? Hvordan tror du så, din weekend bliver? Vi bestemmer selv, hvad vores omgivelser vil os, og hvordan de ser på os.

For mange år siden havde jeg en kollega ved navn Gerner Bauer. Han fortalte mig, at han havde haft én dårlig dag tilbage i 1985. Det havde regnet, og hans bil var punkteret, men han havde ikke haft en dårlig dag siden. Det var simpelthen en beslutning, han havde taget. Selvfølgelig mødte han modstand lige som alle andre, men han valgte altid den positive vinkel på problemet – og det lykkedes for ham. Denne grundlæggende positive indstilling gjorde Gerner vellidt blandt kollegerne. Folk havde lyst til at være sammen med ham og så ham som et aktiv for firmaet. Han er en af de bedste medarbejdere, jeg har haft, fordi uanset, hvilken dag, jeg mødte ham, og uanset hvilken opgave han stod over for, tog han tingene med et smil.

Som nævnt ser gode medarbejdere muligheder frem for problemer. En del af dette er også at træne sig selv i at generere gode ideer. Derfor er gode medarbejdere også dem, der har de nye ideer og tilfører noget til processen. Den slags kreativ tænkning er let for alle mennesker, men det er noget, man sagtens kan dyrke og blive bedre til.

Det kan være nemt at lade sig frustrere af sine omgivelser. Den ideelle verden findes ikke, men vi kan gøre verden omkring os bedre for os selv ved at vælge at fokusere på de ting, vi kan gøre noget ved, frem for dem, vi ikke kan ændre på. Medarbejdere, der hele tiden brokker sig, trækker noget fra fællesskabet ved at skabe en dårlig stemning. Find et sted, hvor du kan dumpe de ting, du ikke kan ændre og læg fokus på de ting, du kan påvirke.

2. Sæt mål for det, du vil

De mennesker, der sætter mål for deres arbejde, når mere. Derfor er det enormt vigtigt for den gode medarbejder at arbejde med målsætninger. Dermed ikke sagt, at medarbejderen blot skal sætte sig mål, alt efter hvad han eller hun synes er interessant at arbejde med – målene skal passe ind i forhold til virksomheden. Forstå det, der sker omkring dig, og sæt mål, der kommer din virksomhed til gode. Spørg dig selv, hvad du kan gøre bedre, eller hvad du kan gøre mere af, for at gavne dit firma.

Hvis du ønsker at lykkes med dine målsætninger, vil jeg anbefale dig at bruge SMART-modellen, der opstiller fem kriterier, dit mål skal indeholde, for at du kan forvente at opnå det.

S – Specifikt – ”Jeg vil gerne tabe mig”
M – Målbart – ”Jeg vil gerne tabe mig fem kilo”
A – Attraktivt – Hvem vil ikke gerne have smidt den ekstra vægt før sommerferien?
R – Realistisk – Det skal være et mål, du med rimelighed kan forvente at nå, hvis du yder den rette indsats
T - Tidsbegrænset – ”Jeg vil gerne tabe mig fem kilo inden sommerferien”

Sætningen ”Jeg vil gerne tabe mig fem kilo inden sommerferien” lever altså op til alle SMART-modellens kriterier. Hvis du sætter dig mål, der overholder kriterierne, vil dine chancer for, at de lykkes, blive øget markant. Når jeg analyserer mine personlige målsætninger, som jeg ikke er nået i mål med, mangler der altid et eller flere elementer i modellen. Sørg også for at skrive dine mål ned, så du løbende kan forholde dig til dem.

Det er desuden vigtigt, at du løbende evaluerer og analyserer dine målsætninger. Sørg for at opdatere dem, når det er relevant.

Den gode medarbejder leverer mere end forventet og overrasker ved at tænke selvstændigt og overgå chefens forventninger. Dette punkt kan sammenlignes med god service. Når man føler, man har fået god service, er det typisk, fordi ens forventninger er blevet overgået. Derfor finder den gode medarbejder punkter, hvor han eller hun kan levere mere end, hvad jobbet kræver og sætter sig også mere ambitiøse mål på egne vegne end dem, der er blevet udstukket af ledelsen. Igen er det vigtigt at pointere, at ens målsætninger skal være i harmoni med virksomhedens målsætninger.

Artiklen fortsættes herunder.

3. Afstem forventninger

Et af de vigtigste punkter i forhold til selvledelse er at få afstemt forventninger med sin leder. Gør rede for din forståelse af opgaven overfor din chef, samt hvad dine prioriteter er. Hvor vigtigt er X i forhold til Y? Det er vigtigt, at chef og medarbejder har et ens billede af situationen og er enige om, hvordan opgaven skal løses. En medarbejder, der ved præcist, hvad chefen forventer af ham eller hende, kan med den viden i baghovedet også arbejde mere selvstændigt end en, der må konsultere chefen, hver gang der opstår en knast. Dette er også mere effektiv brug af lederens tid.

Du bør derfor stille din chef følgende fire spørgsmål, hver gang du får en opgave, for at sikre dig, at der er enighed om forventningerne: 

Hvornår skal opgaven være færdig? Hvad er dine forventninger til, hvad opgaven kræver af tid og ressourcer? Hvad er succeskriteriet? Hvem skal involveres? 

Har du afklaring på disse spørgsmål, er du godt klædt på til at løse din opgave selvstændigt og til din leders tilfredshed. Den gode medarbejder forholder sig professionelt til opgaven og holder sig ikke tilbage over for sin leder, hvis han eller hun mener, at opgaven kunne løses mere effektivt ved en anden prioritering.

Det er vigtigt at have i baghovedet, at det ikke kun er chefen, der har forventninger til dig. Den gode medarbejder afstemmer også forventninger med sine andre kolleger. Dine kolleger på kontoret bliver måske også indirekte påvirket af de opgaver, du sidder med, og hvis de ikke kender til dine prioriteringer og målsætninger, kan det resultere i, at du i sidste ende glider ud af det fællesskab, du er en del af.

Endelig kan du forventningsafstemme i forhold til virksomheden generelt. For eksempel gør virksomheden rede for dens forventning til medarbejderens adfærd igennem personalehåndbøger. 

4. Tag ansvar for egen udvikling

Jeg hører tit formuleringer som ”Det er der aldrig nogen, der har fortalt os om!”, eller ”Det er vi aldrig blevet trænet i!”. Dette siger den gode medarbejder aldrig. Gode medarbejdere tager ansvar for at høre alt af relevans, og det de ikke hører, læser de sig til - mangler de noget, beder de om det. De arbejder altid på at forbedre sig på de punkter, de er gode til, og i særdeleshed de punkter, de kan forbedre. En god grundholdning at have er, at der altid er noget, man kan blive bedre til, og at man altid som udgangspunkt vil være den bedste.

Jeg anbefaler, at man i sit professionelle liv definerer to områder, man vil forbedre sig på og holder fokus på de to ting, så man ikke har for spredt et fokus. Når man så har nået et tilfredsstillende niveau på det ene eller begge punkter, sætter man sig nye mål. Derved er man sikker på at fortsætte sin udvikling igennem hele sit professionelle liv, og som leder er der ikke noget bedre end ambitiøse medarbejdere, der hele tiden arbejder på at forbedre sig.

Find områder, du synes er særligt spændende i din professionelle hverdag. Læs op på disse emner på nettet og hold dig opdateret. Gør det til et punkt på din agenda at lade dig inspirere af din omverden og del din viden med menneskene omkring dig – når man giver, får man også. Dermed kommer dit fokus på din egen udvikling også dine kolleger til gode.

Som nævnt genererer den gode medarbejder nye ideer, men han eller hun finder også løsninger på eventuelle problemer. Han eller hun bruger sin baggrundsviden og kreativitet til at finde løsninger. Som arbejdsgiver elsker jeg, når mine medarbejdere byder ind med forslag til løsninger på vores udfordringer som virksomhed. Det kræver dog, at man har den grundindstilling, at man altid bør have en opdateret og alsidig viden at trække på. 

Artiklen fortsættes herunder.

5. Kommuniker effektivt og ligeværdigt

Dette er et af de vigtigste punkter for at være en god medarbejder. 56% af lederne i Careerbuilder-undersøgelsen leder efter medarbejdere, der er stærke kommunikatører, og det er et område, der er meget synligt i hverdagen.

Lyt altid til dem, du møder og omgås. De mest vellidte og respekterede mennesker er dem, der lytter til andre mennesker. Gør det til en øvelse at lade andre mennesker snakke. Sørg selvfølgelig for at stille relevante opfølgende spørgsmål, så de ved, at du er oprigtigt interesseret, men lad ellers dem føre ordet. Skab tillid ved at lytte og lær dermed dine omgivelser at kende – det får du brug for.

Gode medarbejdere har ikke konflikter, som lederen skal bruge sin tid på at løse. Dermed ikke sagt, at gode medarbejdere ikke bliver involveret i tvister, men de formår at neddrosle konflikten frem for at få den til at eskalere. De kan identificere begyndende konflikter og tager stilling til, hvad de kan gøre for at komme ud af den igen.

I den forbindelse er indvendingsbehandling et stærkt redskab – både privat og professionelt. Lad være med at slås, når du møder modstand. Vend i stedet situationen om med udgangspunkt i det, du har hørt din modpart sige. Forklar den anden part, at du godt kan se situationen fra deres side og forklar så grunden til, at du ser tingene, som du gør. Det er langt mere konstruktivt i længden, og du og dine kolleger slipper for opslidende konflikter.

I din kommunikation med omverden er det vigtigt, at du er bevidst om, at folk er forskellige, og at alle af den grund ikke kan tilgås på samme måde. Vi har en tendens til at agere med udgangspunkt i os selv, men prøv at sætte dig i den anden persons sted og spørg dig selv, hvorfor de gør, som de gør. Hvilken type person er de? Denne øvelse vil øge din forståelse for din omverden og ofte hjælpe dig til at undgå konflikter samt forbedre din kommunikation i forhold til modtager.

6. Dyrk kollegaskabet

Pas på dem, der passer på dig. Lav en analyse af, hvilke mennesker, der hjælper dig i dit arbejdsliv og sørg for, at de ved, at du værdsætter deres indsats. Det kan være noget så banalt som at huske at sige tak til dem, der har booket det møde, du skal til, eller at anerkende den indsats, dit bagland leverer for, at du kan yde dit bedste.

Vær opmærksom og udvis oprigtig interesse i og forståelse for din kollegas situation. Tænk over din fremtid og husk Emma Gad. Med det mener jeg, at du skal udvise almindelig hensynsfuldhed over for dine kollegaer – tag din kaffekop med ud, lad være med at rode osv. De små ting kan betyde meget.

Hjælp dine kolleger, men løs ikke andres opgaver - hjælp dem med selv at løse dem. Hvis du bliver spurgt om, hvordan man fanger fisk, er det jo heller ikke meningen, at du skal fange fisken for den, der spørger. Der er kort og godt tale om hjælp til selvhjælp, og din hjælp kan i sidste ende være udviklende for dine kolleger.

I den forbindelse er det vigtigt at huske ”det professionelle nej”. Godt kollegaskab er ikke det samme som at sige ja til alt – så ryger du ud i nogle forkerte prioriteringer, hvor du knokler og knokler, men ikke når noget af det, du skal nå. Du siger nej på en professionel måde ved at give medløb som nævnt ovenfor, og derefter forklare, hvorfor det ikke er muligt for dig at hjælpe.

Der snakkes meget om, at ledere skal huske at sætte pris på deres medarbejdere. Dette gælder dog i allerhøjeste grad også medarbejderne imellem. Husk at sige tak for hjælpen, selv hvis din kollega ”kun” har løst opgaven som forventet, eller hvis der bare er tale om en standardopgave. Det er vigtigt, at du af dine kolleger bliver oplevet som en person, man har lyst til at hjælpe.

7. Hold fokus

Hvor meget tid bruger du på det, du i realiteten skal lave? Vi mennesker er gode til at tage ansvar og har svært ved at sige nej. Det skal jo næsten gå galt. Lav en liste over de ting, du egentlig ikke bør lave. Tit havner der en del ting på opgavelisten, som egentlig ikke er nødvendige, eller som med fordel kunne lægges hos en anden funktion. Gør status over dine opgaver en gang i kvartalet og skær de ikke-nødvendige opgaver fra. Brug din tid på de ting, der skaber værdi for din virksomhed.

Afbrydelser er en uundgåelig del af hverdagen, og til tider kan det føles som om, at det er afbrydelserne, der gør, at vi ikke når vores mål. Vi kan dog gøre meget for at holde antallet af afbrydelser nede og dermed bevare fokus.

Den enkleste måde at reducere antallet af afbrydelser på er ved at lave en oversigt over, hvem og hvad det er, der afbryder dig. Med den viden i baghovedet er det lettere at sætte ind over for kilderne til afbrydelser, og selv hvis du ikke kan gøre noget ved problemet, er det stadig væsentligt bedre at vide, hvad det er, der afbryder dig end bare at være frustreret over ikke at vide, hvor al din tid forsvinder hen.

Mange afbrydelser kommer fra dig selv. Ofte kommer man i løbet af en arbejdsdag i tanke om ting, man burde gøre. I stedet for at følge ens umiddelbare indskydelse og gøre tingene med det samme, så lav en liste over den slags opgaver og saml op på dem alle på en gang.

Dette kan du med fordel også gøre, hvis du har nogle emner, du skal vende med din chef eller dine kolleger. I stedet for at gå til dem, hver gang du har et spørgsmål, du har brug for deres svar på, så ”saml i bunke” til hver person og gå til dem med en større mængde spørgsmål ad gangen. Dette er også en langt mere effektiv brug af deres tid.

Ofte tabes fokus ved, at man udskyder opgaver i stedet for at løse dem med det samme, og dermed arbejdes der mindre effektivt. Det ses tit, at de vigtige opgaver udskydes, alt imens de mindre vigtige opgaver løses først. Det burde være omvendt. Prioriter dine opgaver, og start med de vigtigste.

Hold dig selv til ilden. Din chef skal ikke bruge sin tid på at holde dig på sporet og sørge for, at du undgår tidsrøvere. I tillæg til at være selvledende skal medarbejdere også i nogen grad være selvmotiverende. 66% af lederne i Careerbuilders undersøgelse nævnte dette som værende et vigtigt træk hos medarbejdere.

8. Arbejd effektivt

Vi ledere elsker folk, der kommer til tiden. Vi elsker også folk, der af sig selv disponerer deres tid rigtigt og laver de vigtige ting om morgenen og løser opgaven på den afsatte tid.

Det er vigtigt, at den gode medarbejder forstår, at man ikke nødvendigvis er hverken flittig eller dygtig, bare fordi man går rundt og siger, man har travlt hele tiden. Den gode medarbejder er foran og har overskud. Dermed er der også tid til at være en god kollega. Som jeg har været inde på før, kan man overraske positivt ved at gøre mere, end der er forventet, eksempelvis ved at levere før deadline. Deadline er jo allersidste chance for at levere, men når du opgaven før, er der jo en buffer til rettelser, hvis det skulle være nødvendigt.

Ofte ender man med at sidde i sin egen silo og føle, at man knokler og arbejder effektivt. Din effektivitet bedømmes dog i høj grad af din chef og af dine kolleger. Den gode medarbejder søger derfor feedback i forhold til sin indsats for at kunne forbedre sig. Dermed bliver man også anset for at være effektiv.

Den effektive medarbejder løber heller ikke rundt på kontoret med papirer flyvende til højre og venstre. Det er ikke overskud – det er rod. Jeg vil som leder ikke nødvendigvis have hurtige medarbejdere - jeg vil have effektive medarbejdere. Der er en forskel.

9. Informer flittigt

Fortæl, hvor du er, og hvad du går og laver. Dette hænger sammen med punktet om godt kollegaskab. Det er vigtigt, at dine omgivelser er klar over, hvad dine opgaver er, samt hvordan du prioriterer dem. Lad være med at gøre din Outlook-kalender hemmelig – vis dine omgivelser, hvordan du bruger din tid.

Den gode medarbejder er på forkant med at få meldt tilbage og giver af sig selv sin leder statusmeddelelser i forhold til løsningen af en given opgave, så lederen kan holde sig orienteret på fremskridtet.

Del din viden. Får du eksempelvis nye informationer om en af jeres kunder, som ville kunne hjælpe en af dine kolleger, så sørg for at bringe denne viden videre.

Det samme gælder også, hvis du løser en opgave godt på en ny eller anderledes måde, hvilket leder mig til det sidste punkt på listen.

10. Vær stolt af den, du er

Dræb Janteloven, men vær ydmyg. Som nævnt ovenfor gør du dette ved at være informerende, ikke pralende. Hvis du har gjort noget godt, skal dine kollegaer vide det – også hvordan du har gjort det, så de kan drage nytte af din viden. Lav en model for, hvordan du kan gentage dine succeser, og del den med andre.

Det er som tidligere nævnt også vigtigt, at du anerkender og belønner dine kollegaer, når det går godt. Tænk eksempelvis på Oscar-talerne. Skuespillerne bruger ofte størstedelen af deres taletid på at takke alle omkring sig. Vi kan godt være dygtige og stærke, men vi kan ikke gøre det hele alene.

Så hvad er godt medarbejderskab? Jeg har i det ovenstående givet mit bud på, hvad det indeholder, samt hvad der for mig udgør en god medarbejder. Som nævnt mener jeg, at selvledelse er nutidens arbejdsplads’ disruption. Heldigvis er dette noget, vi i Danmark er enormt gode til, og jeg vil vove den påstand, at vores evne til at tænke selvstændigt er en af hovedgrundene til, at vi i Danmark er så langt fremme, som vi er. Jeg mener dog stadigvæk, at selvledelse er noget vi kan og bør dyrke endnu mere i fremtiden.

De medarbejdere, der er i stand til det, udviser godt følgeskab, og det er i sidste ende dem, der får lov til at trække deres karriere i den retning, de måtte ønske, og som får de mest interessante opgaver.

Hent den gratis e-bog ”8 artikler til den gode jobstart” her.

af Jens Dalgaard

Adm. direktør hos TACK