Foredrag: Den agile organisation - Din personlige agilitet

Innovation har længe være et buzz-word i det danske erhvervsliv. For en sund organisation i nutidens foranderlige verden handler succes dog ikke altid om at opfinde den dybe tallerken, men i stedet om at være fleksibel i forhold til omgivelserne. Vi skal med andre ord være mere agile!

På foredraget ’Den agile organisation – Din personlige agilitet’, som blev afholdt hos TACK d. 28. maj 2015, gav TACKs adm. direktør, Jens Dalgaard, inspiration til, hvordan man kan arbejde anderledes for at nå sine mål samt inspirere andre til at være mere agile.

Deltog du ikke i foredraget, men har du alligevel lyst til at få et indblik i, hvordan du kan arbejde med din personlige agilitet, kan du læse om nogle af hovedpunkterne fra foredraget her:

Anerkend din virkelighed
. For at kunne agere agil er det altafgørende at have en forståelse for, hvor virksomheden befinder sig og hvor den er på vej hen. Hvis dette er uklart vil det ikke muligt at agere hensigtsmæssigt ifht. virksomhedens strategi og de muligheder der ligger forude bliver svære at få øje på.

Generer nye idéer. Vores agilitet er i høj grad afhængig af at vi finder på nye måder at gøre tingene på. Vi behøver dog ikke altid opfinde den dybe tallerken – vi kan udnytte vores erfaringer. Det er vigtigt at vi tvinger os selv til at tænke kreativt uden at lægge låg på os selv. I en travl hverdag kan det være svært at finde tid til kreativiteten, men prøv at sætte idégenerering på din to do – det betaler sig.

Inspirer dig selv. Du kan selv gøre meget for at motivere og inspirere dig selv i din dagligdag, så du bliver mere agil over for dine omgivelser. Sørg for at sæt dine egne mål og spar med din leder, så du sikrer dig, at du har redskaberne til at opnå dem. Og husk mål er sjovere og nemmere at nå, hvis det er i samarbejde med andre. Brug dine kollegaer og hjælp dem, hvor du kan – det skaber de bedste resultater.

Levér effektivt. Sørg for at tid og ressourcer prioriteres korrekt. Man kan spare både tid og penge ved at arbejde rigtigt og hele tiden vurdere opgavernes vigtighed og prioritering. Derudover er en effektiv levering afhængig af målrettet og god kommunikation. Her kan bl.a. værktøjet Disc være til stor hjælp.

Evaluér din indsats. Når en opgave er afsluttet bør den evalueres. Evalueringen tvinger os til at vurdere opgaven på en konstruktiv måde. Et simpelt redskab til dette kan være at bruge karakterskalaen og give dine opgaver karakterer samt begrunde disse. Dette er en øvelse, som både kan bruges individuelt og sammen med andre. Det kan være yderst gavnligt at dele både succeshistorier og historier om opgaver, som ikke gik som forventet med kollegaerne, da det netop er gennem disse historier, vi udvikler os.

Ønsker du at booke et foredrag, som kan inspirere jeres virksomhed til at blive mere agil er du velkommen til at kontakte os på telefonnummer 70101201.

Relaterede side:
Teamudvikling,
Foredrag - ledelse og motivation

Bestil kursus

Bestilling af TACK’s åbne kurser og uddannelsesforløb


Kontakt

Os på +45 70 10 12 01


Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret med nyheder og inspiration


Bestil materiale

Her kan du bestille inspirationsmateriale


© 2016 TACK International. All rights reserved