Fra virksomhedsværdi til ledelsesværdi
Som ledere skal vi vise vejen og vi skal være forbilleder.
Som ledere skal vi gå forrest og som lederteam skal vi skabe ro gennem enighed og ensartethed. Vi skal bruge vores værdier rigtigt og formidle dem på en måde så de bliver relevante og er forståelige for alle. Der var en grund til at Moses gik op på bjerget!
Dine medarbejdere er ikke idioter
Forstå dine medarbejdere og få en god ressource.
Alle medarbejdere skal behandles ens - det er derfor de skal behandles forskelligt. Ledelse skal tage udgangspunkt i medarbejdernes adfærd og motivation. Vi skal forstå os selv og kunne læse vores medarbejdere, så vi kan differentiere vores ledelse og fastholde dem.
Den forkælede generation
Fra "Nå!" - generation til "Hvorfor?" - generation.
De kommende år vil stille store krav til ledelsen i danske virksomheder. Skal vi gribe en stærk og selvbevidst gruppe af nye unge medarbejdere, skal vi ændre vores grundlæggende holdninger til motivation, kommunikation og brug af autoritet. Vi får brug for alle!
Stresshåndtering
Længere, hurtigere, bedre, må ikke blive en sygdom.
Som ledere har vi et stort ansvar for, at vores medarbejdere har et godt arbejdsliv, at de ved hvad vi forventer, at de har mulighed for at gøre hvad vi beder dem om, at vi fortæller dem hvordan det går, at vi hjælper dem hvor der er behov og belønner dem retfærdigt. Medarbejdere er kun til låns!