Kurven
Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.
Kurven
Kunstig intelligens er nok den teknologi, som kommer til at have den allerstørste indflydelse på vores nutidige liv. Spørgsmålene er mange. Hvordan kommer kunstig intelligens til at påvirke arbejdsmarkedet? Hvilket jobs vil i fremtiden bliver overtaget af robotter? Og hvad vil der ske, hvis robotter og maskiner bliver klogere end mennesket selv?
Alt dette og meget mere kan du blive klogere på i denne episode af TACK TALKS, hvor vi får besøg af tech-eksperten Nikolaj Sonne.
Lyt også med til sidst i episoden, hvor Nikolaj Sonne afslører, hvorvidt han mener, at kunstig intelligens kommer til at skabe en bedre verden.
Nikolaj Sonne beskriver sig selv som et nysgerrigt menneske, der finder en glæde i at forstå, hvad der omgiver ham i verden. Han er kendt fra DR 2s teknologiprogram ”So ein Ding”, hvor han guidede den danske befolkning igennem den teknologiske jungle fra 2009-2018.
Og med mindre at du har boet under en sten, så har du helt sikkert stiftet bekendtskab med kunstig intelligens. Din smartphone kan forstå, når du taler til den digitale assistent. Det er kunstig intelligens. Smartphonens kamera er blevet bedre vha. kunstig intelligens. Dine mails går igennem et spamfilter, som også er kunstig intelligens. Alle i den moderne verden har derfor haft kunstig intelligens helt inde på livet. Mere end du måske lægger mærke til i din hverdag.
Kunstig intelligens er mange forskellige ting. Det er et paraplybegreb, som dækker over mange ting. Men generelt set handler det om maskiners evne til at lære – og imitere måden vores hjerner arbejder på. Computeren bliver i stand til at arbejde med data, som kan virke uorganiseret i et stort kaos. I dag kan computere sågar også træne andre computere vha. f.eks. simulation. Hermed kan man beskrive nødvendige og realistiske scenarier til træning af f.eks. selvkørende biler. Scenarier som bilen skal kende for at agere i den virkelige verden, men scenarier som ikke forekommer særlig tit, men som man skal være opmærksom på. Det kunne være det helt klassiske eksempel med en bold, som kommer hoppende ud på vejen. Som du har lært i dine teoritimer, så kan du forvente, at der i netop dette scenarie snart vil komme et barn løbende ud foran dig – og du skal derfor være ekstra opmærksom og klar til at bremse.
Nikolaj Sonne beskriver sin tilgang til kunstig intelligens som fornuftig skepsis. Det er jo blot teknologi og udvikling, som vi er vant til. Kunstig intelligens er ikke anderledes end så meget andet teknologisk, vi har opfundet. Men vi skal selvfølgelig tænke os om, hvordan vi specifikt vil bruge kunstige intelligens.
En anden udfordring, som er indbygget i kunstig intelligens, er, at den er uperfekt. Den kan tage fejl. Ligesom vi mennesker kan tage fejl. De egenskaber, der er i kunstig intelligens, kommer et sted fra. Nemlig fra os mennesker. Derfor skal man være påpasselig med at give den kunstige intelligens den endelige beslutning. Man skal gøre en særlig indsats for at sikre sig, at den kunstige intelligens ikke indeholder bias.
Virksomheder kan bruge kunstig intelligens på mange forskellige måder i det daglige arbejde. Det kan f.eks. være ifm. automatisering af ensartede opgaver. Men i helikopterperspektivet så er alt, som det plejer at være. Vi gennemfører løbende automatiseringer og indarbejder kunstig intelligens og andre teknologier, som ændrer på vores jobbeskrivelser. Men sideløbende med denne udvikling udvikler vi også nye jobs, som er tilpasset den nye teknologiske virkelighed. Se bare på et eksempel som Social Media Expert. Det er en arbejdstitel, som vi ikke så for blot syv år siden.
Vi kan have en tendens til at udtænke meget teknologioptimistiske forudsigelser om, hvilken påvirkning ny teknologi vil have på vores arbejdsmarked. Men virkeligheden er mere rodet og kompleks. Dette skal bl.a. ses i lyset af de bias, som kunstig intelligens også kan indeholde. Men det er selvfølgelig nødvendigt at indtænke brugen af kunstig intelligens i sit arbejde – og hvordan det helt konkret kan have en påvirkning. Men i denne episode beder Nikolaj Sonne lytteren om altid at stille sig selv spørgsmålet ”Hvem ejer maskinen?”
Der ses en tydelig udvikling, hvor bl.a. hoteller har mindre og mindre personlig kontakt ved f.eks. check ind og ud. Den teknologiske udvikling overtager dermed opgaver, som personalet ellers har varetaget. Men der bliver også en større og større differentiering, hvor andre hoteller netop placerer sig i markedet ved, at de har 24 timers personlig service. Du kan derfor vælge, hvad du foretrækker. Og dermed bliver den menneskelige kontakt et konkurrenceparameter i fremtiden, hvor kunden har mulighed for at vælge efter præference. På samme måde er det også tilfældet med brug af kunstig intelligens i lægevidenskaben. Der findes apps, hvor man kan beskrive sine symptomer og derfra finde frem til, hvorvidt man skal søge læge eller ej. Der findes derfor mange eksempler, hvor kunstig intelligens altså ikke overtager opgaver, men supplerer de nuværende serviceydelser.
Til sidst i episoden får du også Nikolaj Sonnes skarpe holdning og svar på spørgsmålet: ”Hvad sker der, når robotterne bliver klogere end mennesket?”