Kurven
Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.
Kurven
Vi havde i årtier ikke været ude for en situation, der mindede om Coronaens indtog i Danmark. Der er derfor ikke noget at sige til, at der dukkede mange spørgsmål og usikkerhedsmomenter op i forbindelse med nedlukningen og genåbningen af diverse virksomheder i det ganske, danske land. På trods af al usikkerheden var genåbningen af din virksomhed dog en type ledelsesopgave, der ligger store muligheder i - muligheder for at styrke både virksomheden og medarbejderne. Der er særligt 5 vigtige forhold, du skal have øje for, hvis din virksomhed havner i en lignende situation igen.
Det første konstruktive skridt, når I så småt vender tilbage til normalen på arbejdspladsen, vil være at få bedre føling med den enkelte medarbejder, og hvordan vedkommende passer ind i organisationen med de nye krav og forudsætninger, som gør sig gældende for virksomheden. Det kan eksempelvis være, at medarbejderen har ændret sig som følge af at have gået hjemme i flere måneder, eller at arbejdsgangene i organisationen har ændret sig, så nye kompetencer bliver vigtigere end de eksisterende. Det vil være farligt blot at håbe, tro og tage for givet - vi er nødt til at vide, hvordan tingene i virkeligheden forholder sig for som ledelse at kunne handle rigtigt på både kort og lang sigt.
En af metoderne til at få bedre føling med og pålidelig indsigt i dine medarbejdere er ved at gennemføre en energimåling i din organisation. Energimålingen er et evalueringsværktøj, som lader dig få indsigt i dine medarbejderes adfærd og synspunkter og måles af TACK på 11 forskellige parametre. Du kan bruge målingen til at vurdere alle niveauer af organisationen; både på individuelt, team-, afdelings- og virksomhedsplan.
Energimålingen tager udgangspunkt i TACKs medarbejderskabskoncept, som bygger på parametrene: Engagement, ansvar, loyalitet, initiativ, personlig produktivitet, relationer, personlig kvalitet, funktionel kompetence, fleksibilitet, implementering og energi.
Der findes mange ”skab’er” som eksempelvis venskab og lederskab osv., og i de fleste tilfælde indikerer disse ord, hvad det kræver, for at man er god til noget. Med andre ord er venskab hvad, der kræves for at være en god ven, ligesom lederskab er hvad, der kræves for at være en god leder. Ordet ”medarbejderskab” handler således om, hvad det vil sige at være et godt og bidragende medlem af organisationen, og det er nøjagtig, hvad energimålingen giver dig indsigt i.
Artiklen fortsættes herunder.
Igennem krisetider vil vilkårene, der gør sig gældende i jeres branche, formentlig have ændret sig, og det medfører et behov for at revidere den eksisterende strategi. Tilpas derfor din strategi ved at tage højde for de nye vilkår og beskriv den nye strategi på et fundament af det oprindelige. Identificér i samme ombæring de nye muligheder, der er blevet skabt som følge af de ændrede vilkår, og som I vil kunne udnytte til jeres fordel. Den nye strategi skal gerne adressere disse muligheder, og du gør klogt i at klæde dine medarbejdere på til opgaven så hurtigt som muligt.
Dine medarbejdere har i øvrigt formentlig vænnet sig til en anden hverdag, og det vil givetvis kræve både tid og omstillingsvillighed for at finde sig ordentligt til rette i en ny rytme. I har dog ikke alverdens tid, da I skal genskabe momentet i forretningen så hurtigt som muligt for at kunne komme ud over stepperne.
Folk i organisationen har antageligt været spredt for alle vinde, og I har som konsekvens heraf været nødt til at arbejde på nye måder og potentielt introducere nye eller revidere eksisterende processer. Nu hvor I samlet vender tilbage til arbejdspladsen, kan I med fordel analysere alt det, I har gjort anderledes i løbet af perioden, hvor I var væk. Tag alle folks positive erfaringer herfra til efterretning, og integrér de anvendelige og værdiskabende initiativer i den nye måde, I vil gøre tingene på fremover. Det gælder på denne måde om at udvikle jeres eksisterende processer og arbejdsgange med henblik på at gøre dem til de bedst mulige for jer og jeres situation, og således få gjort ny praksis til best practice.
Artiklen fortsættes herunder.
Udover at have de helt rigtige processer og arbejdsgange når du skal genåbne din virksomhed, er du også nødt til at have de helt rigtige mennesker på dit hold. Definér derfor dit ideelle vinderteam ud fra de opgaver, mål og udfordringer, som I har i vente den kommende tid. Tag stilling til, hvem du allerede har på holdet, og beskriv, hvem du mangler at hverve, eller hvilke kompetencer du mangler at skaffe. Det kan i denne forbindelse også være, at eksisterende medarbejdere bør ændre rolle og gøre brug af andre kompetencer, end de har anvendt i organisationen tidligere.
Det er vitalt, at du fornyer dine medarbejderes tro på fremtiden, så de kan bevare deres arbejdsmotivation, som vil være afgørende for deres indsats og jeres resultater i den nærmeste fremtid – og det gør jo heller ingen skade at forankre din egen. Lykkes du ikke med at bevare medarbejdernes optimisme og tro på fremtiden, risikerer du i værste fald, at dine medarbejderes negative tanker bliver til selvopfyldende profetier. Kom derfor op på ølkassen, og udvis initiativ og lederskab ved at kommunikere din tro på fremtiden, så positiviteten og optimismen bliver italesat internt. Sælg så at sige mulighederne, som I står overfor, til medarbejderne, og sæt store ord på det, I kan, skal og vil fremover. Din tro på fremtiden er smitsom, så du kan med de rette retoriske midler få den til at forplante sig i organisationen, hvilket vil få flere af dine medarbejdere til at tænke i løsninger frem for begrænsninger.
Når du har beskæftiget dig med og handlet på de fem ovenstående forhold, vil du have rustet din organisation og dine medarbejdere langt bedre til genåbningen af virksomheden. Særligt medarbejderskabet vil være vigtigt i den kommende tid, og en måling heraf kan give dig en langt større indsigt i dine medarbejdere og din organisation som helhed og kan have afgørende betydning for den strategi, du lægger, og det hold du sætter.
Læs også artiklen "Salgsledelse 2020 - Ledelse i en coronatid".