Kurven
Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.
Kurven
Life happens – vi bliver forelskede, vi finder drømmeboligen, vi bliver gift, og vi får børn. På de danske arbejdspladser er vi gode til at dele og glædes over, når der sker noget godt i hinandens liv, hvilket er enormt værdiskabende for de implicerede og for virksomheden. Det giver sammenhold.
Desværre oplever vi alle også, at life happens på den ulykkelige og tragiske måde. Det kan være skilsmisse, sygdom, dødsfald og andre forfærdelige situationer. Her opstår der desværre ofte en berøringsangst og en ubekvemhed hos den ramtes kollegaer og leder. Man efterlader dermed medarbejderen, der i forvejen er hårdt ramt af livet, i ensomhed. Da bliver sammenholdet sat på prøve.
Og hvad har det så af konsekvenser?
Når vi ikke lever op til vores ansvar som medmennesker, kollegaer og ledere og ikke hjælper medarbejderen til igen at finde fodfæstet, kan det i værste fald føre til, at vi får en medarbejder, der både står alene med sin krise, men også føler et svigt fra arbejdspladsens side.
Det er et aspekt i din rolle som leder, som måske ikke er det første du overvejer at tilegne dig kompetencer til, men noget du skal tænke på - og klædes på til. Alle bliver ramt af livskriser, så det er afgørende, at du som leder forstår at tackle dem. Hvis vi generelt havde en større åbenhed om, hvilken sorg, vi oplever eller har oplevet, ville det gøre det nemmere for den, der rammes næste gang at tale om det. Ligeledes vil det være lettere for de berørte kollegaer og vedkommendes leder at tage de rigtige hensyn.
En historie der har ramt mig særdeles hårdt, er en historie om et forældrepar, der mistede deres en uge gamle baby. De var naturligvis begge sønderknuste af sorg.
Kollegaer og lederen på farens arbejdsplads havde krydset al den formelle medfølelse af på tjeklisten: blomster til hjemmet lige efter tabet og blomster til bisættelsen, men berøringsangsten til emnet var så stor, at ingen spurgte ind til situationen eller på andre måder italesatte deres medfølelse. Det resulterede i at første møde, faren efterfølgende deltog i, foregik som om intet var hændt. Denne mand skulle derfor, oven i sin store sorg, kæmpe med følelsen af afvisning og manglende interesse.
I denne historie vælger jeg med vilje at fokusere på reaktionen på mandens arbejdsplads. I forretningsverdenen tales der meget om ligestilling men fokus er primært på, hvordan kvinder bliver behandlet i forhold til løn og andre jobmæssige forhold. Jeg synes, at vi risikerer at glemme mændene i denne sammenhæng. Måske fordi en del mænd ikke altid er så åbne om deres sorg. Det betyder ikke, at den ikke er der. Både mænd og kvinder kan være i krise. Vi har alle hver vores forskellige måde at håndtere den på, og vi har alle krav på, at vores personlige tab anerkendes.
Artiklen fortsættes herunder.
Medarbejdernes personlige kriser rammer også virksomheden økonomisk. En skønsmæssig beregning, som Deloitte har udarbejdet, estimerer, at en medarbejder med ”kompliceret sorg” i gennemsnit sygemeldes fra sit arbejde i et halvt år, hvilket kan associeres med tabt produktivitet på ca. 2,4 milliarder kroner om året i Danmark - en beregning, Deloitte oven i købet kalder en konservativ beregning.
En ting, vi skal huske på er, at størstedelen af de ramte medarbejdere har et brændende ønske om at vende tilbage til en normal hverdag. De døjer måske også med dårlig samvittighed over ikke at bidrage på arbejdet – en ekstra udfordring at kæmpe med.
Kan vi undgå disse økonomiske konsekvenser, hvis vi bliver bedre til at modtage medarbejderen i krise på arbejdspladsen? Og kan vi gøre det mere nænsomt for medarbejderen at vende tilbage til sit trygge arbejdsliv?
Mit svar er ja.
Det fremgår i en undersøgelse fra det Nationale Sorgcenter, at 60 % af sorgramte oplever, at deres netværk trækker sig fra dem. Dette sker også på arbejdspladsen.
En vigtig øvelse i vores samvær med andre mennesker er at sætte sig i andres sted. Der kan man passende stille sig selv spørgsmålet: ”Hvordan ville jeg have det, hvis jeg stod i mit livs krise, og min leder kiggede stift ind i sin computerskærm, når jeg gik forbi?”
Jeg tror, de fleste ville føle sig overset.
Så spørg ind. Du skal turde at møde sorgen, også selvom du bliver mundlam, eller det rammer noget i dig selv. Du er måske også bange for at gøre personen ked af det, hvis du spørger, men de er kede af det. Det er ikke en følelse, du skaber. Det er et vilkår, og der kan være dage, hvor det er sværere for vedkommende at tale om det, og vedkommende måske helst er det foruden. Det skal ikke gøre dig nervøs for at spørge en anden gang.
Det kan siges meget enkelt: ”kom over dig selv” – det er ikke dig, det handler om, men din medarbejder.
Det bedste, du kan gøre, er at vise velmenende omsorg, men det er vigtigt, at du accepterer, at du intet kan sige, som fjerner sorgen og smerten fra din medarbejder. Vi ønsker alle at kunne sige og gøre noget for at lette vedkommendes situation, men lad være med at komme med bemærkninger om, at ”tingene nok kunne være værre” eller på anden måde vise misforstået sympati. Det hjælper ikke den pågældende, og det kan måske ligefrem blive et irritationsmoment, og det kommer til at stå tilbage som en ugennemtænkt floskel.
Sørg for at lytte og vise din støtte, når din medarbejder har brug for det - også selvom, du egentlig var på vej ud ad døren.
Artiklen fortsættes herunder.
Få lavet en god plan for din medarbejders tilbagevenden til arbejdspladsen og den efterfølgende periode. Er der arbejdsopgaver, som i en periode skal omprioriteres eller helt fjernes fra din medarbejder?
Snak med din medarbejder om, hvordan I sammen får struktureret den bedste arbejdsdag, så vedkommende selv kan være med til at definere, hvad der er overskueligt. Men husk, at det er dig, der har overblikket og skal sikre, at planen holder. Sørg for løbende at evaluere, så det passer til det tempo, medarbejderen kan håndtere.
Der er en risiko for, at dine andre medarbejdere vil føle sig ukomfortable og usikre på deres ageren i forbindelse med, at deres kollega kommer tilbage på arbejde.
Gør det klart for dine medarbejdere, at I alle har en vigtig rolle i at få medarbejderen tilbage på rette spor, og at dette gøres bedst ved at være åben og opsøgende. For at dine medarbejdere kan være klædt på til medarbejderens tilbagevenden, bliver du nødt til at give dem al den information om situationen, som du kan videregive uden at dele fortrolige oplysninger. Informer medarbejderne om, hvordan jeres kollega har det, og hvilke ønsker din medarbejder har tilkendegivet om sin tilbagevenden. Lad alle dine medarbejdere vide, at din dør står åben, så dine øvrige medarbejdere også har rum og mulighed for at dele deres bekymringer og tanker omkring situationen.
Din medarbejder kommer ikke tilbage i sit gamle ”jeg” med det samme. Du skal være tålmodig. Giv tid og plads til, at medarbejderen kan finde sig selv med sit nye livsvilkår. Det er ikke godt for hverken dig eller din medarbejder, hvis vedkommende kommer for hurtigt i gang. Dette kan i værste fald ende med en permanent sygemelding.
Ovenstående vil måske være en af de sværeste opgaver for dig som leder – men det er dit ansvar.