Har du en "to-learn-liste"?

Måske er du en af dem, som har en såkaldt ”to-do-liste”, som gør dig i stand til at holde styr på alle de arbejdsopgaver og udfordringer, som du står over for i hverdagen. Listen er en god måde, hvorpå du kan få det nødvendige overblik, du behøver for at nå dine deadlines, og den sikrer, at du ikke glemmer vigtige opgaver og spørgsmål undervejs i processen.

En anden og mindst lige så vigtig liste bliver imidlertid ofte glemt i dagligdagens travlhed og higen efter at nå de fastsatte mål. Det drejer sig mere konkret om listen over dine egne udviklingsmuligheder og dine ønsker for din fremtidige karriere – den såkaldte ”to-learn-liste”.

Ligesom ”to-do-listen” er din udviklingsliste et effektivt redskab til at skabe et overbliksbillede, og den vil hjælpe dig med at få sat ord på din fremtid. Hvilke særlige kompetencer ønsker du at udvikle, og hvilke arbejdsområder har vækket din interesse gennem årene? Din personlige ”to-learn-liste” vil i sidste ende fungere som en afspejling af den virkelighed, du gerne vil have realiseret en gang i fremtiden, og som du løbende kan opdatere, når der kommer nye ændringer og mål.

Her hos TACK vil vi gerne høre din udgave af listen, således at du får sat gang i de gode ideer og tanker. Send os din liste til info@tack.dk (anonymt), eller skriv den inde på vores hovedgruppe på LinkedIn på nedenstående link, og lad den være en kilde til inspiration for andre. Vi samler op på alle de indleverede svar i en artikel, som vil komme med i TACK nyhedsbrev.

Det er aldrig for sent at lave din egen to-learn-liste. Tag kontrol over din fremtidige udvikling med en ”to-learn-liste”, som både vil gavne dig selv og virksomheden, du arbejder i, og hjælp samtidig andre med at få ideer til deres videreudvikling.

Klik her og tilmeld dig vores hovedgruppe på LinkedIn, hvor du kan indsætte din udviklingsliste.

Bestil kursus

Bestilling af TACK’s åbne kurser og uddannelsesforløb


Kontakt

Os på +45 70 10 12 01


Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret med nyheder og inspiration


Bestil materiale

Her kan du bestille inspirationsmateriale


© 2016 TACK International. All rights reserved