Mentalisering: Nøglen til bedre kommunikation og samarbejde

I et moderne arbejdsliv forstår vi, at bløde værdier som empati og psykologisk tryghed ikke blot er ekstra krydderier – de er fundamentet for et velfungerende og engageret team. 

Med en god mentaliseringsevne kan du skabe netop dét. I denne artikel giver jeg dig indsigt i mentalisering og et simpelt redskab, du kan bruge med det samme, så du både forebygger konflikter og styrker dine relationer.

Begrebet mentalisering er i de seneste år blevet mere populært i virksomheds- og ledelsesmæssige sammenhænge. Kort fortalt handler mentalisering om evnen til at forstå både egne og andres tanker, følelser, intentioner og motiver. Nogen bruger det billede, at man har evnen til at se sig selv udefra og andre indefra.

Mentalisering handler om mere end blot at forsøge at sætte sig i en andens sted. Jeg plejer at beskrive det som en form for ”aktiv empati” for folk, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med mentalisering.

Empati er noget vi har og er fokus på andres følelser, men mentalisering er det vi gør, for at forstå andre mennesker ved også at prøve at forstå deres bevæggrunde og deres tanker. 

Når vi mentaliserer, gør vi en aktiv indsats for at sætte os i andres sted og overveje, hvad en person føler i en given situation - hvad kan ligge bag hans reaktion? Hvordan påvirker mine egne følelser og handlinger situationen?

Det er altså en måde at skabe mening i sociale interaktioner på, hvor vi hele tiden forsøger at forstå adfærd ud fra de indre tilstande, der driver den.

Når vi fejler i at mentalisere, sker det ofte, at vi misforstår hinanden, overfortolker signaler eller handler impulsivt på baggrund af antagelser. Det kan skabe konflikter, mistillid og en oplevelse af afstand mellem mennesker. Forskning viser også, at mentalisering er afgørende for vores relationer – både privat og professionelt, og derfor er evnen til at aflæse og forstå andre mennesker selve fundamentet for samarbejde, tillid og trivsel. 

Alle mennesker oplever virkeligheden forskelligt, og det er en præmis, man skal acceptere, hvis man skal arbejde med mentalisering, og evnen til at mentalisering betragtes som en grundlæggende menneskelig kompetence – på linje med empati, kommunikation og refleksion.

Denne kompetence kan desværre være helt fraværende hos nogle, og mentalisering er oprindeligt udviklet som en terapiform, der bruges til folk med personlighedsforstyrrelser som fx Borderline. Når man lider af Borderline ser man ofte verden meget sort/hvid og skal derfor skal lære at få et mere nuanceret billede af verden og at styre sine følelser bedre.

Det er interessen og nysgerrigheden i at forstå netop de følelser og tanker, som ligger bag en bestemt adfærd, og når vi får flere nuancer med i vores relationer til andre og har fokus på det, vil vi opleve færre misforståelser og bedre kommunikation. 

Mentalisering i praksis i hverdagen

Trin for trin: 3 trin til mentalisering

Lad os gøre mentalisering håndgribelig med tre konkrete trin med min Mentaliseringsmodel.

Det er let at huske, lidt sværere at gøre. Men det er med mentalisering som så meget andet: jo mere man øver sig, jo bedre bliver man.

De 3 S’er: Stop - Sæt til side - Spørg.

1. Stop

Når du fx oplever en kollega, der siger noget til dig, som du bliver irriteret over eller ked af og hvor der i kølvandet på det, kan opstå en potentiel konflikt, så stop. 

I stedet for at komme med en umiddelbar voldsom følelsesmæssig reaktion, der potentielt kan eskalere situationen, holder du en taktisk pause – i tanker såvel som kropssprog. Den lille pause giver dig luft og tid til at vælge en konstruktiv vej frem.

2. Sæt til side

Sæt din forudindtagethed - din bias - til side. Altså, i stedet for at lade dine egne forestillinger om, hvad vedkommende mener dominere, sætter du dem til side. Dem allesammen: følelser, fordomme og antagelser. Bevar et åbent sind og lad ikke historik eller dit billede af verden forplumre situationen. Hvad nu, hvis den anden ikke mener det på den måde, du umiddelbart tolker det? Ved at suspendere dine umiddelbare tanker, skaber du rum for at forstå den andens virkelighed. 

3. Spørg

Undersøg hvad den anden reelt mener. Du kan fx spørge: “Hvad mente du egentlig dér?” eller “Kan du hjælpe mig med at forstå, hvad du tænkte?” Det inviterer til en forklaring af, hvad den anden faktisk mener. I stedet for at eskalere, sættes tonen for samarbejde og refleksion. 

Det er tre trin, og det lyder simpelt, men hvis man bliver meget vred eller irriteret, er det jo en følelse, der kan være svær at lukke ned for. Det er her, man taler om mentaliseringssvigt. Altså, når vi ikke formår at stoppe op, men reagerer umiddelbart og voldsomt.

Fra teori til praksis: Sådan træner I mentalisering i hverdagen

At forstå mentalisering er én ting – at bruge det konsekvent i praksis er noget helt andet. Derfor er her nogle praktiske råd til, hvordan du forankrer mentaliserende kommunikation i dit team og din organisation:

1. Træk på formel refleksion

Brug korte evalueringer efter møder eller svære samtaler. Stil simple spørgsmål, fx: Hvordan oplevede du vores samtale? Hvad tror du, jeg tænkte – og hvad tænkte du selv? Det hjælper både dig og andre med bevidstgørelse af deres mønstre.

2. Skab kulturelle reminders

Lav en visuel reminder på kontoret eller på digitale kanaler: STOP – SÆT TIL SIDE – SPØRG. En lille note, et billede, en plakat – det virker som en konstant opfordring til at træde ud af automatreaktionen.

3. Træn mentale færdigheder – som sport

Mentalisering handler om træning: jo mere du gør det, jo mere bliver det en del af dig – og dit teams kultur. Og lige som i sportens verden opnår man kun succes ved at sætte sig et mål og derefter arbejde sig målrettet imod det med dedikation og effektiv træning.