Der er ingen tvivl om, at det kan være en stor mundfuld at starte i et nyt job. Det indebærer nye arbejdsopgaver, nye kollegaer, nye regler samt en ny kultur, og alle de forskellige elementer skal jongleres på én gang. Når i ansætter en ny medarbejder, er det essentielt, at vedkommende oplever en god og velstruktureret velkomst til sin nye arbejdsplads. Ved at investere tid og kræfter i oplæringen sikrer i jer, at den nye medarbejder hurtigere, får skabt gode relationer til sine kollegaer og forståelse for arbejdspladsens kultur. Det baner samtidig vejen for en medarbejder, som hurtigere vil finde sig til rette i organisationen og levere de forventede resultater.
Selvom det kan lyde simpelt at give en ny medarbejder den bedst mulige start i et nyt job, kræver det grundige overvejelser og planlægning. Nedenfor præsenterer vi derfor en guide med vigtige forhold, du bør tage hensyn og stilling til i forbindelse med introduktionen af en ny medarbejder.
Før medarbejdere starter, bør du gøre dig følgende overvejelser
Hvad skal introduktionen omfatte?
Hvad vil du have, at den nye medarbejder skal kunne og hvornår?
Hvilke værktøjer og hjælpemidler skal den nye medarbejder sættes ind i?
Hvordan skal arbejdspladsen se ud?
Hvem skal tage imod den nye medarbejder og sørge for en god introduktion?
Hvornår er det mest hensigtsmæssigt at foretage introduktionen?
Hvordan skal introduktionen foretages?
Under selve introduktionen bør du gennemgå nedenstående 3 trin.
Trin 1
Skab en afslappet og tillidsfuld atmosfære. Arrangér eksempelvis fælles morgenmad med kollegerne på første arbejdsdag, hvor I kan præsentere jer for den nye medarbejder og omvendt. Den nye medarbejder vil sikkert føle en hel del nervøsitet, og derfor er det vigtigt, at vedkommende føler sig velkommen og får et positivt indtryk af både menneskene og miljøet.
Beskriv jobbet, og vær opmærksom på medarbejderens viden (Uddyb – jobbet: ansvarsområder og arbejdsopgaver. Hvad ved medarb? Ikke spilde tid unødvendigt)
Der kan være masser af forventninger i forbindelse med en ny ansættelse, så derfor er det vigtigt, at I gennemgår forventningerne til jobbet, samt hvad vedkommende kan forvente sig af dig som leder.
Trin 2
Beskriv, vis, og illustrér arbejdsområderne på en klar og rolig måde. Giv eventuel en rundvisning af hele organisationen, og forklar, hvad der sker i de forskellige afdelinger.
Fremhæv og repetér vigtige nøgleområder. Medarbejderen kan have behov for at få genopfrisket, hvad der er vigtigt for jer, samt hvad jeres mål og visioner er.
Spørg løbende til medarbejderens forståelse. Alle de nye informationer kan være overvældende for den nye medarbejder, så vis, at I har forståelse for, at det er umuligt at huske dem alle
Trin 3
Sæt den nye medarbejder godt i gang med at udføre arbejdet, og ret eventuelle fejl.
Lad medarbejderen gøre det igen, samtidig med at vedkommende forklarer arbejdsgangen.
Check medarbejderens forståelse, og bliv ved, til du er sikker på, at vedkommende forstår.
Efter
Følg op på tilfredshed og resultater; gerne hyppigt i starten. Det er vigtigt med feedback i oplæringsperioden, således at den nye medarbejder forstår, om forventninger og krav er opfyldt.
Tilbyd hjælp og assistance, så medarbejderen ikke føler sig overladt til sig selv.
Skab åbenhed, og motivér medarbejderen til at stille spørgsmål. For at sikre indlæring hos den nye medarbejder er det væsentligt at gøre det legitimt at undre sig og stille spørgsmål.
Undlad at kigge medarbejderen over skulderen. Selvom medarbejderen er ny i arbejdet, har personen stadig brug for at føle autonomi og ansvar, så det er essentielt, at vedkommende ikke føler sig overvåget.
Denne introduktionsplan viser, hvordan i sikrer en god og struktureret velkomst ved modtagelse af en ny medarbejder. Det er essentielt, at der fra start af er lagt en god plan for oplæring af medarbejderen. På sigt kan det give jer en medarbejder med øget engagement og bedre trivsel, som tilmed bliver hurtigere integreret i organisationen. Kommer medarbejderen derimod dårligt fra start, kan det få vedkommende til at føle sig utilstrækkelig ved ikke at være i stand til at indfri forventningerne, og ligeledes vil arbejdet sandsynligvis heller ikke stemme overens med medarbejderens forventninger, hvilket i sidste ende kan have alvorlige konsekvenser for medarbejderens fremtid i organisationen.
Nyhedsbrev Få inspiration til din udvikling direkte i indbakken
Når du tilmelder dig TACKs nyhedsbrev, modtager du automatisk spændende artikler, nyheder, gode tilbud, invitationer til gratis foredrag, arrangementer, konkurrencer m.v. Nyhedsbrevet udsendes cirka en gang i måneden.
Gratis rådgivningHvordan kan vi hjælpe dig?
Vores rådgivere og eksperter indenfor vejledning i kurser sidder klar til at hjælper med at finde de helt rigtige kurser og uddannelser for dig/jer – helt uforpligtende. Ring til os på tlf. 70101201 eller udfyld kontaktformularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.