Kurven
Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.
Kurven
Her i episoden handler det om kriseledelse og om, hvordan man som leder bedst navigerer igennem usikre tider, uden at det fører til utryghed og frygt blandt medarbejderne. Du vil også få en dybere forståelse af, hvorfor det er så afgørende i krisetider, at have fokus på leadership frem for management, selvom begge ledelsesformer har deres berettigelse på forskellige tidspunkter.
Til at agere fyrtårn på oprørte vande, har vi igen besøg af TACK TALKS-veteran og administrerende direktør hos TACK, Jens Dalgaard, der gør dig klogere på, hvordan I sammen kommer igennem nødvendige forandringer og stærkere ud på den anden side.
Når krig, recession, klima- og energikrise truer ude i horisonten, så er det afgørende, at lederen kan skabe ro og samling i virksomheden. Medarbejderne skal forstå alvoren og de vanskeligheder, I sammen skal overkomme, men uden at det skaber utryghed, hvor folk bliver bange for at miste deres job eller i værste fald søger væk fra virksomheden.
Også topledelsen kan lægge et ekstra pres på lederen i en krisetid, fordi de ønsker resultater hurtigere og derfor naturligt vil stille flere spørgsmål. Det kan presse lederen ud i et for stort fokus på kontrol frem for tillidsskabende medarbejderledelse, og her kræver det stærke kommunikative værktøjer, at turde være ærlig omkring virksomhedens situation, og de udfordringer, der ligger forude, men uden at det skaber usund utryghed i medarbejderstaben.
Glæd dig også til slut, hvor Jens giver dig sine 7 bedste råd til hvordan du bedst håndterer krisetider som leder, samt hvad du skal have fokus på i din ledelsesstil, så virksomheden og medarbejderne kommer godt ud på den anden side.
Selvom mange ledere kan se forskellen og fordelene ved leadership frem for management, så har Adm. direktør i TACK, Jens Dalgaard alligevel være ude at påpege, at det er vigtigt, at virksomheder skifter fra management til leadership og også se mulighederne i vanskelighederne.
Du kan i denne episode af TACK TALKS møde Jens Dalgaard, som giver dig værdifuld indsigt i, hvordan du som leder kommer bedst igennem en krise og, hvorfor det er af afgørende vigtighed, at virksomhedens medarbejdere har en leder, der agerer fyrtårn, når virksomheden møder modstand.
Lederen skal fungere som fyrtårn på den måde, at vedkommende skal have en fast tro på fremtiden, kunne give en forståelse af de vanskeligheder, som virksomheden står i og, så skal lederen være i stand til at kommunikere hvilke værktøjer, der skal bruges for, at virksomheden skaber den nødvendige forandring, så virksomheden og dens medarbejdere kommer styrket ud sammen på den anden side.
Krig, recession og stigende energipriser truer flere virksomheder på deres eksistens. Mange ledere står derfor nu i den svære disciplin at skulle føre medarbejdere og virksomheden samlet igennem krise, så alle kommer godt ud på den anden side. Dine medarbejdere skal forstå vanskelighederne og alvoren, men uden at der skabes en usund bekymring og angst hos medarbejderne for, at de mister deres job.
De ledere, som lykkes bedst under en krise, er dem der har overskud og hviler i sig selv. De har en god kontrol over det, de har til rådighed – og de har vigtigst af alt medarbejderne med sig. Når vi som ledere står over for en vanskelig situation, hvor virksomheden er i krise, så er det vigtigere end nogensinde før, at du som leder stopper op, tænker dig godt om og træffer de rigtige beslutninger. Du skal som leder være sikker på det du gør, vide hvad du har til rådighed og samtidig være ambitiøs ift. det, som virksomheden står i.
Forandringer kræver stærk ledelse. Vil du have redskaberne til at lede dine medarbejdere igennem forandringer, så er kurset Change Management for dig. Hent yderligere info om kurset her.
Når lederen møder større krav fra topledelsen kombineret med et ønske om hurtig resultatskabelse, så kan mange ledere hurtigt få fokus på det kontrolskabende management frem for dialog - og tillidsskabende leadership. Når topmanagement bliver presset, så stiller de flere spørgsmål, og en mellemledelse, som bruger tid på spørgsmål, har større fokus på management. Det betyder ikke, at man slet ikke skal arbejde med management. Det skal du selvfølgelig stadig som leder. Men det skal ikke være det, som fylder mest – og slet ikke i en krisetid. Det er vigtigt, at du som leder er troværdig omkring virksomhedens situation, så medarbejderne har en kontinuerlig forståelse for, hvordan virksomheden har det, hvad status er og, hvad næste skridt skal være. Du skal være ærlig, men du skal også have fokus på, at der ikke bliver skabt en usund usikkerhed i organisationen. Usikkerhed kan skabe medarbejderflugt.
Der er flere ting, som du skal have fokus på som leder i en krisetid. Du skal først og fremmest forstå, hvad det er, du står i. Du skal analysere din situation og opstille scenarier, som du kan arbejde ud fra. Brug dit netværk og deres erfaringer fra lignende situationer.
Jens Dalgaard giver dig også råd om at bruge din viden om adfærd til at skabe et stærkt fundament for medarbejderne. Ved at bruge din viden om adfærd kan du bedre forudse, hvordan forskellige medarbejdergrupper vil reagere, når du kommunikerer omkring de vanskeligheder, som virksomheden står i. Når du kan forudse deres reaktion, så har du også et stærkt værktøj til at vælge din mest hensigtsmæssige handling på deres reaktion. På denne måde undgår du at blive ramt af handlingslammelse eller tage en forkert beslutning, fordi medarbejdernes reaktion overrasker dig.
Dette og meget mere kan du høre Jens Dalgaard uddybe i denne episode af TACK TALKS, hvor han giver dig sine 7 bedste råd til at håndtere krisetider som leder. Han giver dig værdifuld indsigt i, hvad du som leder skal have fokus på og hvordan din ledelse er afgørende for, hvordan virksomheden kommer godt ud på den anden side af krisen.