Kurven
Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.
Kurven
Som distanceleder står man over for en række særlige udfordringer hver eneste dag, og det betyder, at man har brug for endnu flere kompetencer i forhold til andre ledere. Som leder på distancen uden daglig fysisk kontakt med medarbejderne har man blandt andet brug for at kunne arbejde struktureret med tillid, loyalitet og motivation. Man skal have særlige kommunikationsevner for at kompensere for afstanden i det daglige, og man skal have indsigt for at gennemføre konstruktive performance- og udviklingssamtaler på distancen. Med de rette værktøjer er der dog basis for at udnytte distancens særlige potentiale og samtidig opnå stærkere holdånd og endnu bedre resultater.
Er I en gruppe af medarbejdere, som har brug for redskaber til styrke jeres ledelse på distancen, har I mulighed for at få skræddersyet et kursus i distanceledelse hos TACK.
Kurset henvender sig til ledere af afdelinger og teams, herunder projektteams, som i det daglige befinder sig på fysisk forskellige lokationer og dermed ikke dagligt har face-to-face møder og samtaler med deres medarbejdere
Som deltager på kurset Distanceledelse vil du:
Med et skræddersyet kursus i distanceledelse vil kursets indhold altid blive tilpasset jeres behov og situation, men herunder kan du se eksempler på, hvad et kursus i distanceledelse kunne indeholde.
Distancelederens unikke udfordringer
Sådan imødekommer du distancelederens udfordringer og arbejdsbetingelser
Distancemedarbejderens grundbehov
Forståelse for medarbejderes grundbehov er essentiel for at lykkes som distanceleder
Tillid, motivation og nærvær fra distancen
Motivationen og holdånden i dit team afhænger af din evne til at skabe nærvær og forståelse for den enkelte medarbejder
Delegering
Skab resultater og udvikling gennem effektiv, målrettet og vedholdende delegering
Effektiv målstyring på distancen
Bedre resultater gennem struktureret og effektiv målstyring
Effektiv kommunikation
Effektiv distancekommunikation kræver bevidsthed om de afgørende forskelle fra fysisk interaktion
Udvikling og motivation af dit team
Forstå, hvordan du kan integrere motivation i dit daglige arbejde og få optimalt udbytte af dine tilgængelige ressourcer
Et centralt spørgsmål, der har været oppe og vende i ledelsesrelaterede såvel som filosofiske kredse utallige gange igennem tiden, er, hvorvidt ledere fødes eller formes. Altså om man ved fødslen er skæbnebestemt til enten at være, eller ikke at være, en naturlig leder, eller om man derimod har muligheden for at udvikle, lære og træne sig til ledelseskundskaber, der kan bruges aktivt igennem livet.
Kan man være den fødte leder?
Der er blandt topledere kontinuerligt uenighed om født-eller-formet-debatten. Dog er begge lejre enige om, at ledelsestræning er altafgørende for, at individet udvikler ledelseskompetencer, der kan skabe god ledelsespraksis i den pågældende virksomhed. Det vil altså sige, at ligegyldigt hvilken side af stakittet man befinder sig på i debatten, er man nødt til at anerkende behovet for at træne sine ledelseskundskaber og tage imod input udefra - for eksempel kurser i ledelse eller en lederuddannelse.
TACKs kursus i distanceledelse henvender sig til alle med ledelsesansvar for medarbejdere, projektteams og afdelinger, hvor man ikke kan være tilstede på samme fysiske lokation. Ledelse på distance kræver andet og mere af lederen, fordi du ikke løbende og efter behov kan tale med dine medarbejdere ansigt-til-ansigt. Det bliver vanskeligere at vurdere eksempelvis dine medarbejderes motivation, humør, overskud og arbejdskapacitet, når I ikke er en del af hinandens hverdag og arbejdsrum. Her spiller tillid og loyalitet også en væsentlig rolle i forhold til ledelse på distancen.
Sidder du med ansvar for at lede medarbejdere i andre lande eller landsdele, kender du også til udfordringerne ved at delegere, kontrollere og give feedback til medarbejdere, der måske befinder sig i en helt anden tidszone eller har et andet organisatorisk tilhørsforhold.
Det kan også være, du er nødt til at gennemføre virtuelle udviklingssamtaler eller må afskedige en medarbejder på distancen. Med de rette kommunikationsværktøjer og en forståelse for mediets styrker, svagheder og din egen rolle, lærer du at udnytte afstanden og virkemidlerne til din fordel.
På TACKs kursus i distanceledelse får du relevant distanceledelse teori og brugbare værktøjer, du med det samme kan tage i brug, når du kommer tilbage på arbejde.
Du vil først blive grundigt introduceret til rollen som distanceleder og de unikke udfordringer og arbejdsbetingelser, der følger med. Derudover lærer du at sætte dig ind i dine medarbejderes særlige behov ved distanceledelse og at arbejde med at skabe tillid og loyalitet i medarbejderen på afstand.
En vigtig del af ledelse på distancen er at kunne uddelegere arbejdsopgaver på en god og hensigtsmæssig måde. Her er målrettet opfølgning og feedback nogle af nøgleordene.
Efter endt kursus i distanceledelse, vil du vende tilbage på arbejde med en klar forståelse af, hvad din rolle som distanceleder indebærer. Du vil have en række brugbare værktøjer og indsigter, der med det samme kan tilføre værdi i dit arbejde med ledelse på distance.
Din virksomhed vil få en styrket leder tilbage med et klart fokus på målstyring, uddelegering, opfølgning og resultater. Og samtidig en leder der forstår hvordan man etablerer tillid, skaber motivation og udvikler medarbejdere på tværs af geografiske og organisatoriske tilhørsforhold.
Endelig vil du på kurset få lagt din personlige handlingsplan med en realistisk tidsramme for indfrielse af dine individuelle mål.