Kompetencemåling

For mange uddannelsesforløb foregår uden at virksomheden ved, om forløbet har givet det forventede udbytte. TACK tilbyder gennemtestede målinger, der er skabt ud fra internationale standarder, og som bruges af i over 60 lande. Standarderne gør det muligt præcist at måle på før og efter, at sætte resultaterne i perspektiv, afdække skjult potentiale og evt. sammenligne med tilstanden i lignende organisationer.

Vil du høre mere om, hvordan I kan gøre brug af dette i din virksomhed? Klik her for at udfylde en kontaktformular, så hører du fra os snarest muligt.

Godt vurderingsgrundlag


En kompetencemåling for sælgere vil typisk fokusere på indvendingsbehandling, argumentationsteknik, spørge-lytte-teknik etc. Hvis målingen f.eks. afslører, at salgsteamet er skarpe på argumenterne, men svage på essentiel behovsafdækning hos kunden, vil en del af uddannelsesforløbet fokusere på netop dette. Her kan kompetencemålingen efterfølgende afsløre, om salgsteamet har taget den nye viden til sig.

Kompetencemåling af virksomhedens medarbejdere kan foregå som et isoleret tiltag, hvis ledelsen ønsker et overbliksbillede af de ansattes kompetencer og viden. Her kan målingen danne grundlag for ledelsens vurdering af organisationens uddannelsesmæssige behov. Typisk er kompetencemålingen dog koblet på et allerede vedtaget uddannelsesforløb. På den måde ved organisationen præcis, hvor uddannelsesforløbet skal fokusere, og virksomheden kan – efter endt forløb – præcis måle, hvad medarbejderne har fået ud af kompetenceudviklingen.

Bygger på konkrete situationer


Målingen bygger på et redskab, hvor medarbejderne bliver målt på evnen til at vælge best practice i forskellige ledelses-, service- eller salgssituationer. Medarbejderne bliver bedt om at tage stilling til konkrete situationer og udfordringer, hvor en korrekt besvarelse kræver faktiske kompetencer. På den måde sikrer målingen et retvisende billede af virkeligheden i virksomheden.
Resultaterne bliver visualiseret i et overskueligt skema, så det er nemt for organisationen at se nuværende resultater, forbedringsmuligheder og løbende fremskidt.

Kompetencemåling skaber dokumentation for effekten af virksomhedens uddannelsesinvesteringer (ROI), og den klarlægger konkrete og vigtige udviklingsområder. Kompetencemålingen fortages online, og data registreres og lagres automatisk og er virksomhedens garanti for, at medarbejderne har fået noget ud af uddannelsesforløbet.

Bestil kursus

Bestilling af TACK’s åbne kurser og uddannelsesforløb


Kontakt

Os på +45 70 10 12 01


Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret med nyheder og inspiration


Bestil materiale

Her kan du bestille inspirationsmateriale


© 2016 TACK International. All rights reserved