Kurven
Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.
Kurven
DiSC er en adfærdsmodel, der kan bruges til at synliggøre forskellene mellem mennesker. Når man kan se forskellighederne - og derefter se igennem det - så kan man bedre forstå hinanden, styrke sin kommunikation og dermed sit samarbejde. Man kan bruge DiSC-værktøjet som en guideline, for det er jo trods alt mennesker, vi arbejder med.
I denne episode af TACK TALKS giver chefkonsulent hos TACK, Jan Kjærgaard Kristensen, dig en dybere forståelse af, hvordan du kan skabe et arbejdsmiljø, hvor kommunikation og samarbejde flyder let på et team, hvor de fire profiler er samlet.
Du kan lytte til første episode om DiSC her, hvor værktøjet gennemgås.
D-profilen trives bedst med opgaver, der er relativt korte og præcise og de skal vide, hvor langt de må gå. D’eren er også leder – eller en ledertype- og er den, der driver værket. D’eren ser det som en svaghed at have ledig tid i kalenderen og vil derfor altid have travlt. D’eren keder sig nemlig let og vil gerne hurtigt videre til det næste i stedet for at få tingene gjort færdigt.
Det kan være svært for de andre profiler at samarbejde med D-profilen, da D’eren kan være stædig og direkte i sin kommunikation. I-profilen skal derfor vide, at de ikke skal tage det personligt, når D’eren kommunikerer uden at rose. S-profilen skal derimod lære at sætte D-profilen i stævne, hvis ikke samarbejdet skal stresspåvirke S’eren. For at C-profilen kan styrke sit samarbejde med D-profilen, er det vigtigt at vide, at de begge er lige resultatorienterede – D’eren er bare mere ekstrovert i sin tilgang.
I-profilen er en ukuelig optimist og har stor entusiasme, både i forhold til tid og iværksættelse af nye projekter. Udfordringen ved I’erne kan derfor være, at de kommer til at love for meget som de ikke selv kan holde og så må kollegerne feje op efter dem.
Netop dette kan være udfordringen ved at samarbejde med I’erne, da de ikke er så akkurate og kollegerne derfor skal sørge for at holde dem ansvarlige for igangsatte projekter. I-profilen har behov for struktur og retningslinjer omkring dem for at lykkes og de ønsker virkelig at være en god kollega. De har behov for, at kollegerne støtter, anerkender og roser dem, da de elsker at shine – og de kan få mulighed for at shine endnu mere, hvis der kommer struktur på hverdagen.
S-profilen er god til gentagelser og til at drifte og er ofte limen i en virksomhed. S’erne er ikke dynamiske i deres arbejdsgang og vil arbejde i samme tempo, uanset om der er travlt eller ej.
Som kollega til en S-profil skal man derfor væbne sig med tålmodighed og man skal definere opgaven tydeligt inden den overleveres.
En S-profil vil sjældent selv sige fra og har svært ved at passe på sig selv, da de er meget stolte og har svært ved konflikter. Som leder er det derfor også vigtigt, at man skaber et rum til den introverte S-profil, hvor man ikke overskygges af den dominerende D’er og livlige I’er.
C-profilen er god til at fordybe sig, og kan ofte blive for detaljeorienteret. C’eren er nemlig perfektionisten, der ikke vil lave fejl, hvilket kan betyde, at opgaver tager længere tid at udføre. C’erne vil rigtig gerne anerkendes som eksperter, men er ikke vokale i et rum, hvor der diskuteres løsninger. De sidder oftest med løsningerne, men har brug for at gennemtænke inden der tales.
Hvis du skal have succes i dit samarbejde med C-profilerne, så er det vigtigt at anerkende dem som eksperter og give dem tid til at tænke tingene igennem. En C’er vil aldrig haste sig igennem en opgave, men fordyber sig og analyserer sig frem til det rette svar.
Det er også vigtigt, at man er konkret og præcis med C-profilerne, da de ikke kan arbejde med termer som ”tror”, ”måske” og ”cirka”. C’erne forventer et konkret svar, når de stiller et konkret spørgsmål og det kan udfordre de andre profiler.