Kurven
Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.
Kurven
Hvis du har en forståelse for din egen adfærd, så kan påvirke andre mennesker i en positiv retning med din adfærd. Det mener Adm. direktør i TACK Jens Dalgaard, som i denne episode af TACK TALKS giver dig et indblik i, hvordan du kommunikerer bedst muligt med de forskellige persontyper, som findes i din organisation. For der er ingen, som er ens. Derfor er der en afgørende forskel på, hvordan du skal håndtere konflikter, og hvordan du skal give feedback til dine medarbejdere. Det kommer helt an på, hvilken persontype de er.
Men er det ikke farligt at placere mennesker i kasser på denne måde? Jo, men når vi taler om adfærd, kan det være et brugbart redskab til at få en større og dybere forståelse af, hvorfor andre mennesker gør, som de gør. Og vi skal huske, at det ikke er den evige sandhed. Der kan bl.a. være forskel på, hvordan et menneske er privat, og hvordan et menneske er på arbejdspladsen. Adfærd flytter sig hele tiden. Med det at have en grundlæggende forståelse for forskellighed gør, at du er bedre til at håndtere forskellig adfærd.
Derfor er det afgørende, at du som leder, har et indgående kendskab til de mennesker, som du arbejder sammen med. Du kan som leder med den rette ledelse rykke effektiviteten blandt dine medarbejdere med op til 30-40%. Din måde at lede på gør derfor en stor forskel. Hvis du ikke arbejder med situations- og adfærdsbestemt ledelse, så kunne en computer i princippet lige så godt overtage dit arbejde, efter Jens Dalgaards mening. Derfor er det også begrænset, hvor mange medarbejdere du kan have i dit ledelsesspænd. Hør Jens Dalgaards anbefalinger til, hvor bredt dit ledelsesspænd kan være.
Når vi ser på adfærd, er der ikke noget rigtigt eller forkert. Vi bidrager på hver vores måde ud fra vores forskellige motivationer. Jo stærkere viden du har omkring dig selv, jo stærkere bliver du til det, du laver.
I denne episode af TACK TALKS giver Jens Dalgaard dig et indblik i, hvordan DISC værktøjet kan give dig et generelt overblik over, hvordan de forskellige persontyper agerer i forskellige situationer, og hvordan du som leder kan bruge værktøjet i din daglige ledelse af dine medarbejdere.
De bedste ledere i fremtiden bliver, efter Jens Dalgaards mening, de ledere, som har et overskud og en indsigt i de medarbejdere, som de har med at gøre. Travle ledere, som hænger alt for dybt fast i driften, kommer ikke til at fungere i fremtiden. Medarbejderne kommer i fremtiden til at stille store krav til ledelsen og have helt konkrete forventninger. De vil ikke drives af benhårde KPI’er. De vil være med i et fællesskab skabt af en god ledelse.
Den traditionelle leder har typisk været den dominerende type, fordi det ofte er de mennesker, som fylder mest. På samme måde ses det også ofte, at den dygtige sælger bliver gjort til salgschef. Men blot fordi du er en god sælger, betyder det ikke, at du også er en god leder.
Når du ved, at du skal håndtere dine medarbejdere og kommunikationen til disse på forskellig måde, bliver du også bevidst om, hvordan du kommunikerer i det hele taget.
Dine samtaler får en større kvalitet, når du forbereder dig på, hvordan du skal møde det andet menneske. Det handler derfor ikke kun om at lære andre mennesker at kende. Du skal også have en høj grad af selvindsigt, så du er klar over, hvordan du automatisk kommunikerer og, hvordan denne kommunikation kan blive modtaget af andre.
Når Jens Dalgaard taler med ledere rundt om i landet omkring deres opgaver, så møder han ofte ledere, som bruger meget lidt tid på at være ledere. Det er vigtigt, at du forbereder dig grundigt på at møde dine medarbejdere. Det er vigtigt som leder, at du analyserer på medarbejdernes dagligdag og måde at arbejde sammen på. Det kræver, at du som leder er til stede, dér hvor dine medarbejdere har brug for det. Og ikke mindst, at du forstår, hvad det helt konkret er, den enkelte medarbejder har brug for. For kun ved at behandle alle forskelligt, kan du behandle dem ens.
Som afslutning på denne episode af TACK TALKS kan du se frem til at høre Jens Dalgaard give dig konkrete råd til, hvordan du benytter ledelsespsykologien i konflikthåndtering på arbejdspladsen.