Kurven
Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.
Kurven
LinkedIn har i høj grad digitaliseret vores forhold og forbindelse til vores arbejde, kolleger og karriere, og det er intet under, at LinkedIn har taget verden med storm som den mest populære professionelle platform.
Grunden til LinkedIns succes skal blandt andet findes i de mange forskellige anvendelsesmuligheder, platformen med tiden har fået, og det er ikke længere bare et online mødested, hvor du kan smalltalke med nuværende og tidligere kolleger. Nu kan årsagerne til at være på LinkedIn være mange; hvad enten du vil netværke, søge jobs, skaffe professionelle referencer, dele ekspertise med andre fagligt ligesindede eller noget helt femte.
Disse mange anvendelsesmuligheder har medført, at brugerne af LinkedIn nu er et bredt sammensat segment, som har vidt forskellige motiver for at bruge LinkedIn, og den store tilstrømning af brugere betyder, at virksomheder er begyndt at se LinkedIn som en kilde til leadgenerering.
Hvis du endnu ikke selv er kommet i gang med LinkedIn, eller du bare mangler inspiration til eller retning på din brug af LinkedIn, så vil du få gavn af at læse følgende artikel med 5 gode råd til, hvordan du skal gebærde dig på LinkedIn, samt hvilke overvejelser du skal gøre dig i denne forbindelse. Husk på, det er ikke Facebook! Spillereglerne er anderledes.
Inden du påbegynder at bruge LinkedIn, bør du afklare med dig selv, hvad det egentlige formål er. Det kan eksempelvis være, du har et socialt behov for at holde kontakten til dine gamle kollegaer, hvormed det er dit mål at bruge LinkedIn som redskab til at pleje dit private netværk. Det kan også være, du ud af karrierehensyn vil udbygge dit professionelle netværk, have større digital synlighed i rekrutteringssammenhænge, få inspiration til dit næste karriereskridt eller have et digitalt visitkort med indbygget CV.
Alternativt kan du bruge LinkedIn for at finde eksperter inden for en specifik branche, folk med bestemte nicheprægede kompetencer eller finde mulige investorer til dit næste store projekt. Du kan også anvende LinkedIn ud af mere strategiske hensyn til at styrke dit eget og din virksomheds brand, tiltrække nye kunder eller pleje relationerne til de gamle. Flere virksomheder er begyndt at tænke salg via LinkedIn ind i deres strategi; mulighederne er mange, og det er næsten kun kreativiteten, der sætter grænser. Og måske du vil bruge LinkedIn til et hele.
Ligesom på andre sociale medier gælder det om at holde sig aktiv – hele tiden. Det viser både dit engagement, og at du følger med i, hvad der sker. Jo mere folk interagerer med din profil, jo mere tilbøjelige vil de være til at gøre det igen, så ved at være vedholdende i din aktivitet kan du fastholde folks interesse i dit indhold og over tid skabe en større kontaktflade. Husk dog på, at gøre det på en balanceret måde, så du ikke kommer til at virke anmassende, og dit netværk ikke føler sig spammet.
Artiklen fortsættes herunder.
Overskriften giver næsten sig selv, men alt det indhold, du selv liker og interagerer med, vil til en vis grad klistre til dig som burrer og dermed have en afsmittende effekt på din egen profil – hvad enten det er positivt eller negativt.
Du vil således ofte gøre mere skade end gavn ved at begynde at engagere dig i stærkt kontroversielle emner på LinkedIn, da du risikerer at støde visse segmenter fra dig afhængig af emnet. Ligegyldigt hvad vores prædefinerede formål er ved at være på LinkedIn, så er vi altid interesserede i at gro vores netværk, så vi kan nå ud til flere mennesker. Undgå derfor gerne personer, indhold og emner, som kan ”dele vandene” så som politik og religion, og brug din tid mere effektivt ved at lægge fokus andetsteds og i stedet interagere med bredt favnende indhold.
Én ting er at få folk til at gå ind på din profil og se, hvad du har lagt op; noget helt andet er at få dem til at komme tilbage igen. Selve forudsætningen for, at de kommer igen, er, at de føler, de har fået værdi ud af at besøge din profil, og denne værdi kan fremkomme på mange forskellige måder. Helt generelt kan det dog siges, at dit indhold på den ene eller anden måde bør forsøge at være enten underholdende, interessant eller informativt.
Indhold kan typisk underholde eller undervise, og såfremt dit publikum ikke er decideret underholdt af dit indhold, så skal indholdet for alt i verden være informativt eller oplysende, så de kan lære noget af det.
Andre mennesker skal gerne kunne se relevansen af dine guldkorn for deres egen verden for at føle, at de er blevet beriget eller på anden vis har modtaget værdi. Når du udvikler nyt indhold og forsøger at sælge dit budskab, bør du derfor overveje nøje, hvem din målgruppe er, samt hvilken værdi indholdet har for dem.
Du præsterer næsten altid bedre, når du har et konkret og fast defineret mål at sigte efter. Du kan derfor gøre dig selv en tjeneste ved at opstille specifikke mål for dit LinkedIn-engagement; eventuelt med milepæle du løbende ønsker at nå.
Sådanne milepæle kan eksempelvis være at opnå X antal følgere eller likes inden for Y mængde tid, men det kan også være at skabe kontakt til specifikke personer for at få dem i tale. Det er dog vigtigt altid at tænke kvalitet ind i dine mål. Både ift. dit indhold, men også ift. dine forbindelser. Du gør derfor klogt i at tænke over hvem du connecter med og undlade at connecte til gud og hver mand.
Vil du have mere inspiration til, hvordan du kan bruge LinkedIn med succes? Gå ikke glip af artiklen:
LinkedIn er dit professionelle netværk – derfor skal det også behandles professionelt