Hent vores kursuskalender

Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.

Kurven

Nøglen til god konflikthåndtering på arbejdspladsen | Jens Dalgaard

Jens Dalgaard
29 min.
21.09.2022

En undersøgelse foretaget af BFA (BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø) viser, at 17 % svarer ja til, at de inden for de sidste 12 måneder har haft skænderier eller konflikter med kolleger eller ledere på deres arbejdsplads.

Du kan derfor glæde dig til, at Jens Dalgaard, Adm. direktør i TACK i denne episode giver dig konkrete og værdifulde værktøjer til, hvordan du håndterer konflikter på din arbejdsplads. I hans optik vil virksomheder få meget mere gavn af at give begyndende konflikter en øget opmærksomhed og fokus og dermed undgå, at konflikter bliver større og voldsommere, end de er.

 

Konflikter er en del af hverdagen

Konflikter på en arbejdsplads er uundgåelige. Du skal derfor som leder både ville og kunne håndtere dem, når de melder sig i hverdagen, for unødvendig eskalering kan have store konsekvenser både for den enkelte involverede men også for arbejdspladsen generelt. Episoden her tager dig igennem, hvordan du håndterer konflikter mellem medarbejdere, men du får også værktøjer og viden om, hvad du kan gøre, hvis du som leder kommer i konflikt med én eller flere medarbejdere, eller hvis du er i konflikt med en kunde.

Konflikter kan være et tegn på mange ting. Det kan bl.a. være et tegn på, at folk har for travlt. Det kan være et tegn på manglende kompetencer, og det kan være tegn på misforståelse og misundelse. Konflikter kan dermed have mange ansigter og årsager. Hvis du ikke formår at håndtere konflikten i tide, så vil konsekvensen være mistrivsel blandt medarbejderne. Der vil være medarbejdere, som bliver kede af det og i værste fald ender med at forlade arbejdspladsen. God konflikthåndtering lægger meget tæt op ad forhandlingsteknik. Det handler om, at begge parter går ud af rummet og har en oplevelse af, at vi er okay. Der må ikke være nogen tabere.

Kursus i konflikthåndtering

Vil du have redskaber, som styrker din evne til at håndtere konflikter, inden de eskalerer? Så er kurset Konflikthåndtering & Problemløsning for dig. Du kan hente mere info om kurset her. 

Virksomhedskulturen skal støtte op om konflikthåndtering

Der skal så vidt muligt stræbes efter, at der bliver skabt en virksomhedskultur, hvor medarbejdere er i stand til at løse konflikter på egen hånd. Lederen skal stå på sidelinjen og være klar til at hjælpe og mægle, hvis det skulle blive nødvendigt. Men udgangspunktet bør efter Jens Dalgaards mening være, at medarbejderne forsøger at løse konflikten selv i fællesskab.

For at kunne arbejde med konflikthåndtering, er det vigtigt, at alle parter først og fremmest anerkender, at der er tale om en konflikt. Når dette er anerkendt, så er det vigtigt, at der gribes ned i den professionelle værktøjskasse efter de rette redskaber, som skal bidrage til, at alle parter kommer godt videre efter konflikten. Det er altafgørende for konflikthåndteringen, at der skabes en forståelse for, hvor konflikten kommer fra og hvad årsagen er. Desuden at du kan afkode, hvor du er henne i konflikten og at du har en viden om, hvordan du nedtrapper konflikten. Det er også en ledelsesmæssig opgave at sikre, at medarbejderne er i besiddelse af de rette værktøjer til at kunne tackle konflikthåndtering på arbejdspladsen.

 

Konflikter kan forebygges med god ledelse 

Jens Dalgaard gennemgår, hvordan du som leder kan håndtere, men ikke mindst forebygge, at der opstår konflikter mellem dig som leder og en eller flere af dine medarbejdere. Efter Jens Dalgaards erfaring så kan konflikter mellem leder og medarbejder forebygges langt hen ad vejen ved god ledelse. Færre konflikter opstår, hvis medarbejderne ved, hvad du forventer af dem og, hvis du har formået at skabe en stærk relation, hvor du kan hjælpe, støtte og belønne den enkelte undervejs i deres udvikling. Du skal med andre ord have skabt et fundament, som gør, at dine medarbejdere altid føler, at de kan komme til dig, hvis der er noget, som er svært og, hvor I sammen kan have en god dialog om, hvordan tingene fungerer bedst på arbejdspladsen.

Hvis du ikke formår at håndtere de konflikter, som melder sig på arbejdspladsen, så kan du som leder ende med at være konfliktsky. Og det er i høj grad et skråplan. For konflikter går aldrig i sig selv og bliver mindre. De bliver kun større.

En af levereglerne i TACK, som Jens Dalgaard giver videre i denne episode er, at du ikke skal sige noget om andre, som du ikke har sagt til dem selv. Det og mange flere eksempler på konkrete scenarier fra virkelighedens verden kan du høre mere om i denne episode af TACK TALKS.

Som afslutning på episoden gennemgår Jens Dalgaard konflikttrappen, dens niveauer og, hvordan du bruger dette værktøj, når hverdagen rammer.

Relaterede podcasts

Relaterede kurser

Gratis rådgivningHvordan kan vi hjælpe dig?

Vores rådgivere og eksperter indenfor vejledning i kurser sidder klar til at hjælper med at finde de helt rigtige kurser og uddannelser for dig/jer – helt uforpligtende. Ring til os på tlf. 70101201 eller udfyld kontaktformularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.