Overbevis gennem storytelling – nyt kursus til dig, der vil brænde igennem med dit budskab

Vi bombarderes dagligt med en enorm mængde informationer og input, og kampen om at blive bemærket og husket har aldrig været større. Dette er virkeligheden, hvad enten du kæmper for at få dine kunder eller kollegaer til at huske dit budskab, eller om du forsøger at få chefen til at huske lige præcis din ide. Derfor kræver det noget ekstraordinært for at skille sig ud fra mængden, og det er her, den gode historie kommer ind i billedet.

Budskaber, der pakkes ind i historier, huskes bedre end kold fakta, og tilfører derudover et følelsesmæssigt element til dit projekt, din ide eller dit tilbud, der i sidste ende hjælper dig med at overbevise din modtager mere effektivt og får dem til at reagere på dit budskab.

På kurset i Business Storytelling vil du lære om hjernes kemi, og hvordan vi påvirker og påvirkes med historier – og hvordan du bruger dette bevidst. Du vil lære, hvordan du identificerer de bærende elementer i din historie, samt hvor du kan skrue op for spændingen i din fortælling, således at dit budskab bliver hos din modtager. Derudover gennemgås de forskellige fortælletekniske virkemidler såsom brugen af billedskabende ord, timing og inddragelse af publikum, og du vil lære at bruge din krop som et instrument til at dramatisere din fortælling.

Ønsker du at dit historie bliver husket, samt at din målgruppes adfærd påvirkes af dit budskab, er dette kurset for dig.

Tilmelding og holdstart
Business Storytelling afholdes over to dage. Undervisningen forestås af en erfaren instruktør, der har anseelig teoretisk viden samt praktisk erfaring med at bruge den gode historie som redskab til at få budskabet igennem.

Næste hold kører 13.-14. marts 2018. For yderligere informationer og tilmelding, besøg www.tack.dk eller kontakt TACK International på 7010 1201.

Nyhed fra TACK, salg, ledelse, personlig udvikling

Bestil kursus

Bestilling af TACK’s åbne kurser og uddannelsesforløb


Kontakt

Os på +45 70 10 12 01


Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret med nyheder og inspiration


Bestil materiale

Her kan du bestille inspirationsmateriale


© 2016 TACK International. All rights reserved