7 gode råd til selvledelse

At være en god leder for andre mennesker er én ting, men at være en god leder for dig selv er noget andet. For mange mennesker kan selvledelse hurtigt blive forsømt, men fokus på selvledelse er vigtig som et led i din udvikling og som et værktøj til at opnå forbedringer.

1. Dyrk meningen

For at du kan lede sig selv på bedst mulig vis, er det afgørende at du forstår din rolle i virksomheden. Du skal være i stand til at se formålet med det du laver – også set ud fra et større virksomhedsperspektiv. At kunne se katedralen og ikke blot en stor bunke byggesten er afgørende, hvis du skal vide, hvordan du bedst navigerer din rolle til gavn for virksomheds mål og visioner.

2. Arbejd effektivt

Sæt ambitiøse mål for dig selv og sørg for at skabe de rigtige prioriteringer, så du når dine mål. En god idé er at øve dig i at tage tid på dine opgaver således, at du er i stand til at skemalægge din tid på kontoret realistisk. Hvis du skal arbejde så effektivt som muligt, kræver det selvdisciplin og et drive til at opnå dine mål. En effektiv dag kan motivere dig i den rigtige retning.

3. Analysér dine resultater

Som din egen leder bør du kunne se på din indsats objektivt og være i stand til at analysere dine resultater, herunder hvordan de er opstået. Som enhver leder er det vigtigt at stille spørgsmål til succesen for at kunne gentage det gang på gang. Her er det vigtigt at besidde en egenskab som selverkendelse, så du ærligt kan svare dig selv på, om resultaterne kommer sig af flid og dygtighed eller blot held.

4. Lav din udviklingsplan

For at styrke dine resultater yderligere kan en skemalagt udviklingsplan være behjælpelig. Her er det essentielt at definere de områder, som du skal blive bedre til samt undersøge, hvor du skal lægge kræfterne og øge din indsats. Det kan godt betale sig at være grundig og eftertænksom, hvilket betyder at du med fordel kan udarbejde en detaljeret beskrivelse af handlingsplanen for dig og din fremtid.

5. Hold møder med dig selv

Som med enhver ledelse er det godt at holde øje med udviklingen og gøre status fra tid til andet. Hvis du sætter tid af til at evaluere og reflektere over din indsats indtil nu og på sigt, vil du være i en fordelagtig position, der giver dig mulighed for at sætte nye mål. Ledelse er baseret på udvikling og erfaring, hvilket du også her bør drage nytte af. Lav gerne nye planer for de næste skridt og dét du gerne vil se ske.

6. Kommunikér stærkt

Som en ekstra tjeneste til dig selv kan du holde dig op på dine mål ved at fortælle dine omgivelser om, hvad du går og foretager dig, samt hvilke fremskridt der er sket hen imod dine mål. En god kommunikationsevne er således et vigtigt led, for ikke at sige en god kompetence, når det kommer til selvledelse, da det at indvie andre i dine tanker kan bidrage med nye værdifulde synsvinkler og øget selvdisciplin.

7. Bevar motivationen

Når du er nået i mål med en opgave, kan du som en ekstra gulerod
belønne dig selv med en gave som en lille gestus på, at du har opnået, det du ville. Det behøves ikke være noget stort og kan sagtens manifestere sig som en lille symbolsk ting. Det vigtige her er ikke selve gaven, men snarere den motiverende følelse, der bør opstå i eftermælet af at have guidet og ledet dig selv til endemålet. Det er følelsen af succes – en succes der er opstået på egen regning og en præstation der kun kan tilskrives dig og din indsats i sagen.

Læs også disse artikler om ledelse og bliv inspireret til din udvikling:

  • Når ledelse er allerbedst – det autentiske lederskab
  • 5 tips til selvmotivation for ledere
  • Alt hvad du bør vide om delegering af opgaver – en vigtig ledelsesopgave
  • Bestil kursus

    Bestilling af TACK’s åbne kurser og uddannelsesforløb


    Kontakt

    Os på +45 70 10 12 01


    Tilmeld nyhedsbrev

    Hold dig opdateret med nyheder og inspiration


    Bestil materiale

    Her kan du bestille inspirationsmateriale


    © 2016 TACK International. All rights reserved