Årets salgsorganisation 2021 er kåret

Den attraktive pris "Årets Sales Excellence" blev uddelt i fredags ved Business Danmarks Landsråd 2022 af juryen, som udover TACK International Denmark ved Jens Dalgaard bestod af repræsentanter fra DI Handel, Copenhagen Business School og Business Danmark.

Det er en tradition, at ”Årets Sales Excellence” bliver kåret. Førhen har det været enkeltpersoner, der er blevet hyldet, men for første gang i år var det en organisation.

6 kandidater - et spændende og stærkt felt


De dygtige nominerede virksomheder til 2021-titlen var:

EG A/S, VIKING Life-Saving Equipment A/S, ABENA Danmark, Brødrene Dahl, Visma og Blue Water Shipping.

En sejr i sig selv til alle virksomhederne, der har leveret virkelig stærke resultater og udviklingstiltag.

Vinderen - Blue Water Shipping


Blue Water Shipping løb med prisen i det meget stærke opløb.

Et kæmpe stort tillykke til virksomheden, som i 2021 udmærkede sig ved en tocifret vækstrate i et stærkt konkurrencepræget marked med vanskelige vilkår under pandemien.

Det afgørende for juryen har blandt andet været, at Blue Water Shipping har kigget direkte ned i de 7 salgsdyder og udmærket sig på en lang række af de områder. Samtidig har Blue Water Shipping haft stort fokus på at skabe gode kundeoplevelser samtidig med, at de har skabt en sund forretning med et flot resultat, der ikke kun afspejles på bundlinjen, men også i kundetilfredsheden, hvor virksomhedens brand promise ”Vi finder en løsning” har haft betydning.

Derudover, har Blue Water Shipping haft et skarpt øje på salg som en del af strategien og gået fra at arbejde med det som enmandshær, til team-baseret til at inkorporere salget i hele organisationen og fået alle medarbejdere med.

Fra Blue Water Shipping deltog Martin Brandstrup, Lise Handberg og Jeppe Rind Stentoft, som tog stolte imod prisen og understregede, at den er en cadeau til alle medarbejderne.

En fantastisk spændende dag i Vejle i salgets tegn med en stærk vinder i Blue Water Shipping!

Bestil kursus

Bestilling af TACK’s åbne kurser og uddannelsesforløb


Kontakt

Os på +45 70 10 12 01


Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret med nyheder og inspiration


Bestil materiale

Her kan du bestille inspirationsmateriale


© 2016 TACK International. All rights reserved