Dræb din dårlige vane - Sådan gør du

Dårlige vaner kan være med til at bremse vores vej til udvikling og succes. Ifølge undersøgelser tager det op til et år at ændre en vane, fordi vores hjerner gerne vil forblive i trygge og vante rammer. Det er dog ikke umuligt at bryde eller starte på en ny vane. Med de rigtige værktøjer og den rette indstilling kan du skabe resultater på kort tid.
Du får hermed 5 tips til, hvordan du dræber din dårlige vane.

FORSTÅ DIN VANE

For at kunne bryde med den dårlige vane er det vigtigt, at du først og fremmest bliver bevidst om og får sat ord på din dårlige vane, da vaner ofte er handlinger, som du slet ikke tænker over, du gør. Start med at spørge dig selv, hvad der sætter den uønskede vaneadfærd i gang? Hvordan påvirker den dit liv negativt og hvad ødelægger den? Se kritisk på din vane og reflekter over, hvordan den er begrænsende for at opnå det, du gerne vil.

SKAB VILJEN

For at skabe viljen må du hav fokus på målet eller motivet med din vaneændring. Hvorfor vil du gerne dræbe din vane? Hvad vil det give dig, hvis du ændrer vanen? Gennem reflektering og overvejelse af målet med vaneændring kan du dernæst tage en bevidst beslutning om at ændre din vane. Du kan ikke bryde din dårlige vane, før du er sikker på, at du gerne vil, og derfor er det også vigtigt at spørge dig selv, hvad gevinsten er, hvis du bryder din vane? Hvilke omkostninger er der forbundet med hele denne proces? Under hele processen er det vigtigt, at du hele tiden er fokuseret på målet for at fastholde motivationen.

LAV PLANEN

Udover hårdt arbejde og motivation kræver dét at få succes med vanebrydning en stærk handlingsplan. Det er vigtigt, at din planlægning er grundig og realistisk. Selvom du har sat et hovedmål, så bygger den store succes på de små. Det er usandsynligt, at du fra den ene dag til den anden får dræbt eller ændret din dårlige vane, og bliver du for ambitiøs i din planlægning, risikerer du at falde i. Start med at overveje, hvad der er det mindste, du kan gøre, for at opnå den store succes. Sæt nogle deadlines, som er med til at sikre, at du bevæger dig hver dag. Hvad vil du eksempelvis gøre i dag, i morgen, om en måned…?

DEL OPGAVEN MED DEM DU HOLDER AF

Vaner sidder fast på rygraden og derfor kan det være vanskeligt at fastholde motivationen. Opbakning og støtte i form af venner og familie kan have stor betydning for, om du til sidst lykkes med at bryde med den dårlige vane. Det kan være motiverende at fortælle sine nærmeste omkring vaneændring og at dele opgaven med dem du holder. Overvej derfor, hvem der kan hjælpe dig med at holde fast og være med til at fejre dine små og store succeser.

OP PÅ HESTEN

Det er sjældent, at en person får dræbt sin dårlige vane uden nogen form for tilbagefald. Er du faldet i den dårlige vane, så handler det om at komme op på hesten igen. Bliv ikke for hård ved dig selv, men fokuser derimod på, hvordan du kommer tilbage igen. Din chance for succes afhænger af din evne til at kunne håndtere tilbagefald. Find tilbage til dit det grundlæggende formål, som du definerede i begyndelsen af processen, og forsøg at grave motivationen frem.

Ønsker du yderligere inspiration? Gå ikke glip af disse spændende artikler:

  • Den effektive sælger – 20. pct. Mere på den samme tid
  • Pas på salgets 9 dårlige vaner
  • Sådan undgår du udskydelser


  • Bestil kursus

    Bestilling af TACK’s åbne kurser og uddannelsesforløb


    Kontakt

    Os på +45 70 10 12 01


    Tilmeld nyhedsbrev

    Hold dig opdateret med nyheder og inspiration


    Bestil materiale

    Her kan du bestille inspirationsmateriale


    © 2016 TACK International. All rights reserved