Stor spiller i TACK fejrer 20 års jubilæum – STORT TILLYKKE Marie!

Det hele startede tilbage i 2000, hvor Marie blev ansat som intern sælger i TACK. Salg var, og vil altid være, en væsentlig del af Marie, der på meget kort tid formåede at gøre TACKs redskaber til hendes egne og blive en af Danmarks bedste sælgere.

Det var da også Maries unikke salgskompetencer, der gjorde, at hun blev et naturligt fundament for TACKs marketing. Med hendes stærke kundeforståelse formåede hun at bringe TACK stærkt igennem den transformation, som den digitale udvikling krævede.

I forlængelse heraf opbyggede Marie sit eget team af dygtige medarbejdere, hvor hun fremsynet og med stor succes formår at bygge bro mellem marketing og det personlige salg.

Teamet ledes med en mere end nutidig tilgang ledelse, hvilket også har været inspiration til artiklen ”Når ledelse er allerbedst”. Med sit team skaber hun hver dag de resultater det kræver at agere på et meget konkurrencepræget marked i stor forandring.

Maries forståelse for TACK og den verden vi opererer har ligeledes gjort hende til en afgørende brik i TACKs globale forretning. Her har hun bl.a. været med til at udvikle en ny brand identitet for den internationale organisation som TACK Danmark er en del af og som Maries hjerte brænder for.

I dag er Marie en vigtig del af TACKs strategiske ledelse, hvor hun er en fantastisk partner i forhold til de muligheder der er og kommer med TACK de kommende år.

Med sine 20 år i TACK er Marie globalt en af de 5 personer, der har været længst i vores organisation, og hun er ikke bare TACKer, men en del af vores DNA.

Tak for 20 år Marie!

Jens Dalgaard, Adm. direktør i TACK Danmark
TACK Konkurrencen - Vind et luksusgavekort

Bestil kursus

Bestilling af TACK’s åbne kurser og uddannelsesforløb


Kontakt

Os på +45 70 10 12 01


Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret med nyheder og inspiration


Bestil materiale

Her kan du bestille inspirationsmateriale


© 2016 TACK International. All rights reserved