Om TACK

Hvem er TACK?

TACK International er en af verdens førende uddannelsesvirksomheder inden for hovedområderne uddannelse og udvikling. Du finder hos os et af markedets bredeste uddannelsesprogrammer inden for salg, ledelse, brug af telefon, service og personlig udvikling. Vi leverer skræddersyede løsninger til afdelinger og teams over hele verden og tager derfor udgangspunkt i netop jeres aktuelle udfordringer og problemstillinger. Ud over den firmatilpassede løsning har du mulighed for at gøre brug af TACKs åbne kursuspakke, som huser et af Danmarks største udvalg af åbne kurser.

TACKs oprindelse

TACK International fik sin start i UK, hvor brødrene George & Alfred Tack i 1937 etablerede deres første firma Tack Air Conditioning, hvor de fremstillede og solgte ventilation og opvarmning. George Tack var ingeniør og Alfred Tack en gudsbenådede sælger og kommunikator. De lavede et salgstræningsprogram for deres mange provisionslønnede sælgere og opnåede fremragende resultater. Flere og flere hørte om denne træning og bad brødrene om tilladelse til at sende nogle observatører, for at de kunne se og lære. Da der efterhånden kom flere og flere, der ville være med, besluttede brødrene at starte et selvstændigt træningsfirma, og det blev i 1948 til The TACK School of Salesmanship. Her underviste brødrene sammen med salgsledere og salgschefer fra ventilationsfirmaet, hvilket sikrede, at træningen blev jordnær og praktisk. Brødrene var begge store iværksættere og fik bygget en række virksomheder op. Alfred Tack nåede også at skrive en lang række bøger om salg, ledelse og kommunikation, der alle er oversat til en række sprog.
Om TACK. TACKs oprindelse. George og Alfred Tack

Om TACK. TACKs internationalisering

TACKs internationalisering

TACK fortsatte med at være førende i undervisningen både i UK og internationalt. De første oversøiske partnere kom til i 1955. I Danmark åbnede TACK sin første træningsvirksomhed i Falkoner Centret i 1960. TACK har i dag samarbejdspartnere i 66 lande, der alle udbyder en lang række træningsprogrammer, hvilket har haft stor betydning for internationale virksomheder, der hermed har kunnet give den samme træning til alle medarbejdere verden over. TACK-brødrenes oprindelige mission med at fremme deres egen forretning gennem personlig og professionel udvikling af medarbejderne er i dag forblevet det centrale i TACKs filosofi. Alle TACK-medarbejdere, partnere og aktionærer er overbeviste om nødvendigheden af et tæt samarbejde med kunderne. På denne måde sikres det, at der leveres den rette praktiske træning, som giver jer det rigtige udbytte af jeres investering i medarbejdernes udvikling.

Klik her for at læse mere om international træning.

Story So Far - History Behind The First Sales Training Company

Om TACK. Story so far - History behind the first sales training company

TACK i Danmark

Skræddersyede kursusløsninger


Ofte har en organisation brug for et samlet løft for at nå nye mål. TACK har stor erfaring med at skræddersy og gennemføre udviklingsforløb, der passer præcis til den enkelte organisation – hvad enten den består af få personer eller flere tusinder. Uddannelsesforløbet vil typisk tage udgangspunkt i den øjeblikkelige opgave, og kan bl.a. omhandle stærkere salg, bedre service, mere effektivitet og langt højere tilfredshed og motivation hos medarbejderne. Forløbene kan spænde mellem alt fra kortere inspirationskurser af få timers varighed til længere uddannelsesforløb, som løber over måneder eller år. På den måde kan organisationen sikre et ultimativ løft til enkelte teams eller til hele medarbejderstaben.

Læs mere om dine muligheder for et skræddersyet forløb her

Åbne kursuspakker


I en travl hverdag kan enkelte medarbejderne eller teams jævnligt trænge til udvikling eller et kompetenceløft. Med en af Danmarks største kursuspakker inden for salg, ledelse, personlig udvikling og Service, Indkøb & Telefon er det altid nemt at finde det kursus og den dato, der passer dig, dine medarbejdere eller dit team. Her står TACK parat med erfarne og professionelle undervisere og moderne kursuslokaler, der kan levere et kvalificeret boost til medarbejderne året rundt.

Læs mere om den åbne kursuspakke her

Implementering & Tools


Når du og/eller din virksomhed deltager i et kompetenceudviklende forløb, er implementeringen afgørende for den efterfølgende succes. For at sikre den gode læring og implementering tilbyder TACK en række metoder og værktøjer, der hjælper dig før, under og efter dit uddannelsesforløb.

For eksempel kan en-til-en træning, læringsfilm, tests m.v. sikre, at du får øvet teorien og indarbejdet nye og bedre vaner. Ligesom analyser og målinger hjælper din virksomhed med at udforske nye udviklingsområder.

Du kan læse meget mere om Implementering & Tools her

Implementering TACK

TACK Worldwide

TACK International er repræsenteret i følgende lande:
Argentina, Australien, Bahrain, Bangladesh, Belgien, Brasilien, Bulgarien, Canada, Chile, Columbia, Danmark, De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Ecuador, Filippinerne, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Hong Kong, Indien, Indonesien, Irland, Italien, Japan, Jordan, Kenya, Kina, Kuwait, Libanon, Litauen, Macau, Malaysia, Marokko, Mexico, Nigeria, Norge, Oman, Peru, Polen, Portugal, Qatar, Rumænien, Rusland, Saudi Arabien, Schweiz, Serbien, Singapore, Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydafrika, Sydkorea, Syrien, Tanzania, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn, U.S.A., Venezuela, Vietnam, Yemen og Østrig.
© 2016 TACK International. All rights reserved