Hent vores kursuskalender

Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.

Kurven

Opnå succes i koordinatorrollen | Claus Bendixen

Claus Bendixen
27 min.
12.03.2024

Koordinatoren får hjulene til at dreje rundt og er en essentiel del af enhver virksomheds drift og udvikling. Men med det følger også udfordringer og et stort ansvar. Derfor skal vi i denne episode af TACK TALKS tale med Chefkonsulent hos TACK og en af underviserne på Koordinatoruddannelsen, Claus Bendixen, om koordinatorens største udfordringer samt hvordan du bedst muligt forbedrer dine evner til at udvikle, prioritere og planlægge i en travl hverdag. Til sidst giver Claus dig sine otte bedste råd, så du står stærkest muligt i dine rolle som virksomhedens koordinator.

Koordinatorens rolle og vigtigste opgaver

En dygtig koordinator er en, der er stærk i samspillet med andre mennesker. Det gælder både på tværs af afdelinger, men også op og ned i organisationen.

Som koordinator er din vigtigste opgave at koordinere – rollen er et samlingspunkt for rigtig mange mennesker og afdelinger, og derfor kaldes rollen også ofte den uformelle leder. Mange henvender sig til koordinatoren for viden og råd, og derfor er den perfekte koordinator den, der forstår samspillet mellem mennesker og afdelinger.

 

Koordinatorens tre største udfordringer

Koordinatoren møder også mange udfordringer i sin rolle og Claus nævner især tre udfordringer, der går igen:

  • Evnen til at sige ’nej’.

    Koordinatoren kan have svært ved at sige ’nej’ til opgaver og tager oftest alle opgaverne, der lander på deres bord, ind. Man kan godt opleve, at koordinatoren undervurderer sin egen rolle og det skal de absolut ikke – de må godt lære at ’steppe up’.
     
  • Den uformelle leder og hverdagens struktur.

    Udfordringen ved at være den uformelle leder kan være, at koordinatoren får en arbejdsopgave, men reelt set ikke har ansvaret for den. Derfor skal mange mennesker ofte involveres for at kunne træffe beslutninger og dét sætter koordinatoren under et stort tidspres. Netop tidspresset er en af de største udfordringer, da koordinatoren skal kunne planlægge sin hverdag for ikke at sakke bagud. Hvis koordinatoren lærer at prioritere sin tid, så skaber de mere tid til de opgaver, der giver værdi for virksomheden.

  • Kommunikation.

    Som koordinator skal man lære at kommunikere med mange forskellige mennesker og udfordringen er især også kommunikationen op til ledere, der ofte har en D-profil. Koordinatoren selv er oftest den stabile S-profil og derfor kan der være udfordringer i at kommunikere tydeligt til sin leder. Derfor skal koordinatoren være bevidst omkring sin kommunikation og der er ofte et stort udviklingspotentiale.


Det kendetegner en succesfuld koordinator

Hvis man gerne vil avancere i sin koordinatorrolle, så skal man prioritere at udvikle sig inden for specifikke områder – herunder sin kommunikation og egen personlige effektivitet.

Det er vigtigt at stille uddybende spørgsmål i forhold til de opgaver, der stilles. Koordinatoren er nemlig ofte fyldt med gode idéer og kan udfordre tilbage – heri ligger vigtigheden af at kunne kommunikere og få prioriteret mængden af opgaver. Det ville også kunne sikre koordinatoren mandat til at kunne træffe beslutninger og noget selvsikkerhed i, at de kan fortælle, at de har styr på tingene. Dette vil gøre koordinatoren proaktiv i stedet for reaktiv, og så sætter de sig selv i en spændende og interessant position.

Claus Bendixen runder episoden af med at give sine bedste 8 råd, hvordan du kan få succes i koordinatorrollen.

Relaterede podcasts

Gratis rådgivningHvordan kan vi hjælpe dig?

Vores rådgivere og eksperter indenfor vejledning i kurser sidder klar til at hjælper med at finde de helt rigtige kurser og uddannelser for dig/jer – helt uforpligtende. Ring til os på tlf. 70101201 eller udfyld kontaktformularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.