Hent vores kursuskalender

Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.

Kurven

Sådan blev han Danmarks bedste salgsleder

1 min.
11.05.2016

For få dage siden blev salgsleder Michael Nielsen fra PPG - Dyrup A/S kåret som ”Årets Sales Excellence”. Læs her vinderens bud på, hvordan han er blevet Danmarks bedste salgsleder.

”Når jeg står op om morgenen, så brænder jeg for at komme på arbejde og skabe resultater”.

Så entydigt beskriver Michael Nielsen sin begejstring for at nå nye mål i sit job som salgsleder hos PPG – Dyrup A/S. Den 29. april blev Michael Nielsen valgt som Danmarks bedste salgsleder med titlen ”Sales Excellence 2015”, da salgets organisation, Business Danmark, og TACK International hyldede landets stærkeste salgsledere ved en stor event i Vejle.

En enig fagjury og et flertal af de 80 stemmeberettigede var enige om at udnævne Michael Nielsen som årets salgsleder – blandt andet fordi ”Han beviser, at dygtighed, netværk og branchekendskab betaler sig, samtidig med, at han har en dyb forståelse for hele tiden at udvikle sine kompetencer og opnå resultater igennem samarbejde” som en af jurymedlemmerne har udtrykt det.

Evnerne har været med til at give en trecifret salgsfremgang til PPG – Dyrup, og en indtægt, der i 2015 blev den bedste i virksomhedens historie. Michael Nielsen selv er ikke i tvivl om, hvad der på den lange bane har gjort ham til en god salgsleder.

”Jeg elsker simpelthen at skabe relationer til mennesker. For mig handler salg simpelthen om at skabe ægte og ærlige forbindelser til kunderne. Den sælger, der kan skabe de relationer, vil sælge mest på den lange bane,” forklarer Michael Nielsen.

For Michael Nielsen handler det ikke bare om at ”lære kunderne at kende”. Det drejer sig om at komme så tæt på dem, at man bliver oprigtig interesseret i at bidrage til deres forretning.

”Det tænder mig naturligvis at skabe bedre økonomiske resultater for PPG – Dyrup, men jeg bliver også rigtig glad, når jeg kan bidrage positivt til mine kunders forretning og se dem vokse. Den interesse kan mine kunder mærke, og det betyder, at vi ender med at opbygge tillid og stole på hinanden. De ved, at vi holder vores aftaler, og hvis der opstår problemer, så gør PPG – Dyrup alt for at løse udfordringerne, så det kommer til at gå mindst muligt ud over kunden,” siger Michael Nielsen.

Det ligger helt naturligt for Michael Nielsen at interessere sig for sine medmennesker. Privat er han typen, der altid sætter sig i midten af et selskab, når han bliver inviteret til fest. Ikke fordi han vil stjæle opmærksomheden, men simpelthen fordi han er nysgerrig, og fordi mennesker grundlæggende set interesserer ham. På det professionelle plan har Michael Nielsen fået sat sin nysgerrighed i system – blandt andet med analyseredskabet DiSC, der kortlægger menneskers adfærd i organisationer.

”Malerbranchen er interessant, fordi den indeholder mange forskellige typer mennesker. Den ene dag står jeg på de bonerede gulve og samarbejder med mennesker, der skaber fine vægmalerier. Ti minutter senere står jeg på en byggeplads, hvor der skal bruges tusindvis af liter maling til de store flader,” forklarer Michael Nielsen.

I de situationer skal man kunne tilpasse sig.

”Man skal forstå jargonen i fohold til de mennesker, man møder. På den måde kan man skabe gode relationer, og det betyder i sidste ende mere salg og en bedre forretning for begge parter,” fastslår han.

Ligesom med kendskabet til adfærdsprofilen DiSC, går Michael Nielsen meget op i konstant at udvikle sine kompetencer inden for salg – helt generelt. I 1994 blev han butikschef i en lokal Dyrupbutik, siden blev han blandt andet salgskonsulent, dernæst Key Account Manager og også bestyrelsesmedlem, inden han i 2006 blev salgsleder. De mange funktioner har konstant krævet nye kompetancer og et godt team.

”Jeg opfatter mig selv som en general. Generalen skal hele tiden lære nye strategier, men han kan heller ikke klare sig uden sine officerer, og de skal på samme måde være dygtige og konstant arbejde med nye kompetencer. På den måde opnår man resultater,” siger han.

Bag kåringen til ”Årets Sales Excellence” står salgets organisation Business Danmark. Juryen består af associate professor på CBS, Jens Geersbro, salgschef i NN Markedsdata, Rikke Røjgaard (Årets salgsleder 2014), direktør i TACK International, Jens Dalgaard, og landsformand i Business Danmark, Jens Neustrup Simonsen.

Relevante kurser: Field Sales Mangement

Relaterede podcasts

Relaterede kurser

Gratis rådgivningHvordan kan vi hjælpe dig?

Vores rådgivere og eksperter indenfor vejledning i kurser sidder klar til at hjælper med at finde de helt rigtige kurser og uddannelser for dig/jer – helt uforpligtende. Ring til os på tlf. 70101201 eller udfyld kontaktformularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.