Hent vores kursuskalender

Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.

Kurven

Sådan bruger du storytelling til at styrke din formidling I Bjørn Vikkelsø

Sådan bruger du storytelling til at styrke din formidling I Bjørn Vikkelsø
27 min.
27.10.2021

Hvis ikke du formår at fange dit publikum under din præsentation – hvad enten det er kunder, medarbejdere, interessenter eller noget helt fjerde – så begynder de at kede sig. Det kommer til udtryk ved, at de mister overblikket over, hvad din præsentation har med dem at gøre, deres tanker begynder at strejfe omkring alt andet end din præsentation, og de begynder måske endda at tjekke deres mails eller snakke med sidemanden i stedet for at lytte til din præsentation.

Derfor kan du i dette afsnit af TACK TALKS glæde dig til at høre Bjørn Vikkelsø fortælle, hvordan du undgår, at ovenstående scenarie kommer til at ske for dig. Bjørn Vikkelsø er tidligere skuespiller, og han giver dig konkrete råd til, hvordan du bruger storytelling i din præsentation og i din formidling generelt.

Storytelling er for alle 

Men er storytelling kun relevant for dem, som skal holde en præsentation foran mange mennesker? Nej, storytelling er i høj grad også relevant for dig, som er sælger, arbejder med økonomi, produktchef og andre roller i organisationen, som har til ansvar at formidle og kommunikere et budskab videre til andre. Hvis ikke du kan gøre dit budskab letforståeligt, engagerende og relevant for dem, som du skal kommunikere med, så er der stor sandsynlighed for, at dit budskab ikke bliver forstået af din modtager eller, at din modtager ikke er engageret og motiveret til at gøre det, som du gerne vil have dem til med dit budskab.

Der er masser af støj fra de utallige informationer, som bliver smidt vores vej i en uendelighed, hvad enten det er fra nyheder, sociale medier eller interne kanaler. Derfor er det afgørende, hvis du skal trænge igennem med netop dit budskab, at du forstår at gøre det letforståeligt, relaterbart og få sat nogle billeder på, hvad du mener. Det opnår du med storytelling, som er et redskab i din professionelle værktøjskasse.

Din hjerne aktiveres af storytelling

I 2010 lavede nogle hjerneforskere en undersøgelse, hvor de placerede en person i en MRI-scanner (Magnetic Ressonance Imaging), som kan tage billeder af, hvad der sker i hjernen, når vedkommende i dette tilfælde bliver udsat for en historie. Undersøgelsen viste, at det er de samme centre, som bliver aktiveret, når du lytter til en historie, som hvis du selv fortalte historien. Der er mange flere centre i hjernen, som bliver aktiveret, f.eks. bevægelse, lugt, synsindtryk og smag – og dermed ikke kun den logisk rationelle del af din hjerne.

Storytelling er ikke kun den store historie 

Storytelling kan også bruges i din praktiske hverdag. Storytelling skal ikke nødvendigvis være den helt store fortælling med masser af detaljerede personer, kæmpe konflikter og store vendepunkter. Storytelling handler lige så meget om at sætte et tydeligt billede på, hvad der er, du mener. Bjørn Vikkelsø giver et helt konkret eksempel på dette fra en leder, som skulle skære ned i bemandingen og i den anledning brugte storytelling for at skabe forståelse blandt medarbejderne.

Hvis vi bliver præsenteret for et billede – uanset om det er et fysisk eller et mentalt billede – vil vores hjerne processere det op til 600 gange hurtigere end, hvis du blev præsenteret for fakta og tal. Når du bearbejder noget hurtigere i din hjerne, så er det også nemmere at forstå, hvad der bliver formidlet og, det er også langt nemmere for dig at huske budskabet. Faktisk husker du det helt op til 22 gange længere, hvis du får det fortalt gennem storytelling end, hvis det bliver fortalt gennem statistik og data.

Læg mærke til historierne omkring dig

 Når du skal starte med at arbejde med storytelling, så vil et godt råd være, at du begynder at lægge mærke til, hvordan andre omkring dig fortæller historier. Det gælder professionelt såvel som privat. Hvordan gør de – og ikke mindst – hvordan reagerer lytterne på det. Når du bliver mere opmærksom på, hvordan andre arbejder med storytelling omkring dig, så bliver din hjerne programmeret til at finde relevante og konkrete historier frem, når du skal bruge det i din storytelling i din kommunikation.

Som afslutning på denne episode giver Bjørn Vikkelsø dig helt konkrete og værdifulde råd til, hvordan du helt lavpraktisk kan bygge en historie op – og hvad du skal være opmærksom på, når du arbejder med storytelling i din professionelle hverdag.

Relaterede podcasts

Gratis rådgivningHvordan kan vi hjælpe dig?

Vores rådgivere og eksperter indenfor vejledning i kurser sidder klar til at hjælper med at finde de helt rigtige kurser og uddannelser for dig/jer – helt uforpligtende. Ring til os på tlf. 70101201 eller udfyld kontaktformularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.