Hent vores kursuskalender

Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.

Kurven

Sådan lykkedes du med dine forandringer - Forandringsledelse | Anders Høiris

Anders Høiris
35 min.
27.04.2021

Her i episoden bliver du klogere på, hvordan du gennem succesfuld forandringsledelse lykkes med at implementere forandringer som leder i din virksomhed. Til at lede slagets gang har vi besøg af bestyrelsesmedlem, underviser og tidligere direktør i Egmont, Anders Høiris, der undervejs også giver dig en guide til, hvordan du bedst forholder dig før, under og efter en forandringsproces.

 

Ydre og indre pres

Der kan være mange gode grunde til at gennemføre forandringer i en virksomhed. Nogle forandringer skyldes ydre pres fra omverdenen, eksempelvis en global pandemi som Covid-19, der gør, at mange er nødt til at ændre adfærd og tilpasse sig. Andre forandringer kan blive nødvendige for at holde sig konkurrencedygtig og teknologisk up-to-date, men det afgørende er, at for at få gennemført succesfulde forandringer må man have en plan og alle medarbejdernes opbakning til at følge den. Alle skal kunne se meningen med det, der skal ske, og det kræver bl.a. en knivskarp kommunikation fra ledelsens side.

 

Modstand

Man kan som leder ofte møde modstand, når der skal gennemføres forandringer i virksomheden. Det bunder ofte i manglende information og erkendelsen af, at forandringen er blevet nødvendig. Den brændende platform kan komme som følge af ydre påvirkning, men den kan også være selvskabt, fordi man ikke evner at tilpasse sig verden udenom. Anders nævner store virksomheder som Nokia og Blockbuster, der alt for sent formåede at holde trit med udviklingen og som konsekvens tabte store markedsandele.

Folk er generelt ikke så rationelle, som vi tror, og der kan være forskellig emotionel modstand mod forandringer. Der er masser af følelser forbundet ved at passe sit job, og hvis man fjerner det, som folk holder af, skaber det en passiv modstand, pointerer Anders. Folk skal forstå, hvorfor vi gør det, og topledelsens tanker skal nå helt ud til seneste ansatte medarbejder.

 

Forandringsledelse

Der kan være mange ting, der gør, at en virksomhed sakker bagud i udviklingen - og i forhold til konkurrencen. Gamle arbejdsgange og rutiner kan være svære for en ny ledelse at komme af med, og det vigtige er, at forandringerne helst skal komme gradvist for at lykkes. Det er altafgørende, at ledelsen har modet til at foretage de nødvendige forandringer, pointerer Anders, men for mange forandringer ikke skal komme på én gang. Vi skal have forandringen til at gå ind og blive den nye kultur, og hvis vi hele tiden forandrer, får folk ikke ro til at absorbere og tilpasse sig. Det handler om at få gjort forandringerne færdige, før vi går videre til de næste, og det essentielle er her, at små forandringer løbende har større chance for at lykkes, frem for store, pludselige forandringer.

 

Før, under og efter i forandringsprocessen

Succesfulde forandringer kræver grundig planlægning, og til at hjælpe dig godt igennem får du i episoden her også Anders’ guide til, hvordan du bedst forholder dig før, under og efter forandringsprocessen.

Før man går i gang, er det vigtigt med et idealbillede: Hvor vil vi hen, hvad vil vi opnå? Allerede i planlægningsfasen er det ifølge Anders vigtigt at få indsat nogle milestones. Alle skal se og gå ind på de nødvendige krav for at danne en plan for vejen hen til vores ønskescenarie.

Undervejs i processen er noget af det væsentligste at fokusere på, hvor vi er henne i forhold til vores milestones, og eventuelt hvad der forhindrer os i at nå dem? Var det rent held, at vi nåede vores milestones denne måned, eller lå der en række bevidste handlinger bag? Her er det vigtigt, at ledelsen ikke tager for meget styring men står til rådighed og hjælper, hvor det er nødvendigt. Lederen skal gå forrest og vise retning mere end at vise præcist, hvordan det skal gøres. Alle ved ikke nødvendigvis hele tiden, hvad de skal i en forandringsproces – det ligger i dens natur - men vis som leder, at det her har vi vedtaget, og jeg går forrest.

Når vi igangsætter større forandringer i virksomheder, bør ledelsen løbende føre tilsyn for at sikre, at forandringerne også bliver implementeret. Tilsyn er vigtigt, fordi det er her, vi bliver opmærksomme på, om vi gjorde det på den rigtige måde, og hvor vi kan justere til næste gang. Her gælder det ifølge Anders om at inddrage alle medarbejderne og lytte nøje til, både til hvad de siger og ikke siger.

 

Der er mange flere guldkorn om succesfulde forandringer og forandringsledelse at hente her i episoden, hvor du også får eksempler på, når forandringer ikke lykkes, og hvad der egentlig skal til, for at forandringer bliver til en ny kultur.

Relaterede podcasts

Relaterede kurser

Gratis rådgivningHvordan kan vi hjælpe dig?

Vores rådgivere og eksperter indenfor vejledning i kurser sidder klar til at hjælper med at finde de helt rigtige kurser og uddannelser for dig/jer – helt uforpligtende. Ring til os på tlf. 70101201 eller udfyld kontaktformularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.