Kurven
Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.
Kurven
Det er altid tydeligere, når en person er god til at tale, end når en person er god til at lytte. Måske er der af samme årsag en tendens til oftere at uddele ros for at tale frem for at lytte. Evnen til at lytte er ellers mindst lige så nyttig og kan komme dig til gode i mange forskellige sammenhænge. Du vil derfor også opleve situationer, hvor din lytteevne kan gøre det nødvendige udslag for succes - og som ordsproget lyder: ”Tale er sølv, tavshed er guld.”
Du får her 10 gode råd til, hvordan du lytter effektivt.
Noget af det vigtigste, når du lytter til en anden person, er at vise, at du lytter. Når du viser modparten, at du er opmærksom og hører efter, så viser du samtidig, at du er interesseret, hvilket kan få personen til at fortælle mere eller gå mere i dybden. Det vigtigste værktøj, vi har til at udvise interesse uden at forstyrre modparten, er lyttelyde; små, korte lyde der bliver drysset ud i modpartens pauser, så vedkommende bliver gjort opmærksom på, at du er med, men ikke vil forstyrre eller afbryde. Det kan for eksempel være lyde som ’aha’ og ’hmm’, hvis eneste funktion er at angive, at man tager imod information. Du bør samtidig ikke foretage dig andet eller være fokuseret på andet, imens modparten snakker, da det kan opfattes negativt og lede til et uønsket udfald.
Du kan også vise interesse gennem dit kropssprog, uden at det skal være forstyrrende eller afbrydende. Kropssproget afslører meget om dit humør, din sindstilstand og dine holdninger, hvilket kan være skadeligt, hvis du ikke er bevidst om det. Omvendt kan du, hvis du er bevidst om dit kropssprog, anvende det som redskab til at sende de rigtige signaler til modparten uden at forstyrre, mens vedkommende taler. Et engageret kropssprog vil være åbent og energisk - uden at overdrive - så modparten forstår, at du er interesseret i at høre mere.
Artiklen fortsættes herunder.
Nu har du måske fået fornemmelsen af, at det bare handler om at give modparten indtrykket af noget bestemt, men det er ikke nok for dig bare at foregive – med det er naturligvis også vigtigt, at du faktisk forstår hvad, der bliver sagt. At foregive at lytte uden at gøre det og at lytte uden tydeligt at vise det er lige store forseelser i denne sammenhæng. Det betyder altså, at du skal forstå nuancerne i det, der bliver sagt, og dermed også tage notits af hvad der ikke bliver sagt.
For at blive ved forståelsen af hvad der bliver sagt i en samtale, bør du også være opmærksom på, hvad der bliver sagt indirekte eller imellem linjerne. Ikke alle budskaber i samtaler vil blive tydeligt og eksplicit formuleret, nogle gange vil budskaber være pakket ind af forskellige hensyn til enten dig, modparten selv eller en tredjepart. Endnu en gang skal det understreges, at forståelsen af nuancerne i hvad, der bliver sagt, er helt essentiel for den effektive lytning.
Dette er et af rådene, som rigtig mange mennesker ikke efterlever. Hvad enten det måtte være ud fra en frygt for at virke uvidende, at blive ydmyget, at virke uinteresseret eller noget helt fjerde, så er mange tilbageholdende med at spørge ind til forhold, de er i tvivl om. Man bør dog aldrig være bleg for at bede modparten om at gentage, uddybe eller omformulere. Kun sådan kan du sikre dig, at du får den fulde mening med. Det er særligt vigtigt ifm. overlevering af arbejdsopgaver, da det kan spare meget tid og mange ressourcer at afklare forhold, inden man går i gang med arbejdet, frem for at risikere at misforstå opgaven og skulle lave den på om på ny.
Dette råd er oplagt - hvordan vil du nogensinde danne dig en grundig forståelse af hvad, der bliver sagt, hvis du aldrig lader modparten tale færdigt? Det vil være en umulig opgave, og du vil med sikkerhed skubbe modparten længere væk fra dig, da det kan tolkes som et tegn på manglende respekt. Denne type adfærd er derfor yderst skadelig for enhver samtale.
Artiklen fortsættes herunder.
Dette råd er anvendeligt i alle tænkelige sammenhænge, men særligt i forbindelse med samtaler gør det stor gavn at bevare sin positive indstilling. Det signalerer både, at du er veltilpas med personen, situationen og/eller det behandlede emne, hvilket influerer modparten positivt og kan få dem til at åbne sig mere. Men den positive indstilling gavner samtidig også dig selv ved at fostre øget opmærksomhed, engagement, motivation m.m.
Empati er en væsentlig del af, hvordan mennesker interagerer, og det hele udspringer fra samtalen mellem to mennesker. Vi bliver bedre til at forstå verden, når vi ser den gennem andres øjne. Vi udvider vores egen horisont ved at se tingene fra flere vinkler, og i en samtalekontekst skaber forståelsen af et andet menneske et (omend midlertidigt) socialt bånd, der får de involverede til at åbne sig mere og føre mere fyldige, indholdsrige og informative samtaler.
Fordomme virker restriktive på din forståelse af andre mennesker og hæmmer din empati ved at forudsætte viden om forhold, du ikke har nogen viden om. Du vil i samtalen således tænke først på dine egne svar eller din egen forståelse, inden du lytter til modpartens perspektiv. Når du pakker fordommene væk, tilsidesætter du dine forudsætninger om at have alle svarene på forhånd, og du bliver således modtagelig for et bredere spektrum af muligheder.
Nogle gange forventer man af sig selv, at man godt kan huske en hel samtale fra ende til anden, men når vi efterfølgende tænker tilbage på samtalen, indser mange af os hurtigt, at vi alligevel ikke var i stand til at huske alle detaljer. Da detaljerne ofte er utrolig vigtige, kan det derfor være en fordel at kende og respektere sine menneskelige begrænsninger og acceptere, at man er nødt til at skrive noter undervejs i samtalen. Dels kan det give dig en bedre forståelse af modparten, da du får en visuel opgørelse over modpartens perspektiv, og dels kan det hjælpe til at forebygge senere misforståelser.