"Styrk salget"

Af Jens Dalgaard, adm. direktør, TACK International

I krisetid skal salget stå sin prøve. Det er salget og virksomhedens generelle forståelse for salg, der skal bringe virksomheden igennem modvind og hårde tider. Opgaven kan være stor men rådene er lige til.

Tænk salg i hele organisationen
Alle har en rolle, kan skabe muligheder og være med til at sikre det gode salg. Få alle til at tænke i muligheder der kan skabe nyt og mere og beløn indsatsen og ikke kun resultatet.

Tal mindre – gør noget ved det
Vi kan nemt komme til at tale os selv ned i sortsyn. Det drejer sig om at gøre ting frem for at snakke om dem. Det er nemmere at korrigere et skib der er i bevægelse frem for et der ligger stille.

Se nye muligheder
Marked falder, men der er mulighed for at vinde markedsandele. Brug virksomhedens forskellige netværk, bor dybere og tænk innovativt. Men vurder et hvert projekt og prioriter i forhold til mulighed og sandsynlighed for resultater. Tro på det!

Pas på kunderne
I vores jagt på mere må vi ikke glemme det ”gamle” – Det er vigtigt at være til stede hos de loyale kunder også selv om deres behov er begrænsede. Det drejer sig om at være kreativ både på egne og kundens vegne.

Arbejd effektivt
Vi må ikke tabe moment og vi skal udnytte vore tidsmæssige ressourcer optimalt. Alt der kan gøres i dag skal gøres i dag og det unødvendige skal lægges på hylden. Tæl dine minutter og invester dem der hvor der er mulighed for udbytte.

Hold fokus
Det lange seje træk er ikke en floskel, men mere aktuelt end nogen sinde. Det gælder om at holde fast, når konjekturerne vender og resultaterne kommer, så må vi ikke bare falde tilbage i fordoms tiders behagelige dovenskab.


Relaterede sider: Field Sales Management, Profitable Sales Management, TACK Salgscoachuddannelse, Sales for non-sales People, Salgskurser, Personlig effektivitet

Bestil kursus

Bestilling af TACK’s åbne kurser og uddannelsesforløb


Kontakt

Os på +45 70 10 12 01


Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret med nyheder og inspiration


Bestil materiale

Her kan du bestille inspirationsmateriale


© 2016 TACK International. All rights reserved