Rust din virksomhed til succes i 2013

Der er ingen tvivl om, at de sidste år har tvunget os gennem en række forandringer og et stort arbejdspres. Mange bruger lige nu den sidste energi på at komme sikkert i mål for 2012, og det til tonerne af nye sorte profetier for det kommende år. Det er nemt at drukne i drift og svært at finde overskuddet til meget andet end at få etableret næste år i et budget. Men det er ikke nok blot at lave en justeret kopi af 2012. Succes skabes via de rigtige beslutninger, og det er netop i disse uger, at de rigtige beslutninger skal tages for at skabe et sundt fundament for 2013. Vi er naturligvis forsat i forskellig grad afhængige af mange ydre omstændigheder, og det kræver et klart fokus på det, som vi selv kan gøre noget ved, hvilket du her finder 7 gode råd til:

1. Gør status
Gør året op ved at beskrive, det vi gjorde rigtigt, og det vi gjorde forkert. Beskriv det, så alle i virksomheden forstår, hvad det er, vi vil holde fast i, og hvad der er, vi ønsker at undgå eller sikre, vi ikke gør igen. Stil dig selv spørgsmålet ”Hvad er det, der skabte resultater, og hvad skabte det modsatte?” Lav +/- listen for 2012, og del den med din organisation.

2. Lad det usagte blive sagt
Skab et fundament for den åbne dialog. Fortæl, hvad der sker nu, og hvad du gerne vil have, der sker i fremtiden. Frustration kan være det, der hindrer fremdriften, mens ideer kan sikre fremdriften. Det er vigtigt, at du tager ansvar for organisationens kommunikation, også den uformelle, så energien udnyttes korrekt. Lav dit eget interne advisory board.

3. Definer et ledelsesfokus
Gør ledelse synlig. Succes skal skabes af mennesker, og management skal transformeres til leadership. Tag temperaturen på dine medarbejdere – hvad forventer dine medarbejdere af dig som leder eller af din ledergruppe? Definer 3 ledelsesfokusområder for 2013, og træn ledelse – Eksempelvis stærk kommunikation, effektiv delegering og målrettet motivation.

4. Tænk din markedsføring ud af boksen
Revurder din markedsføring. Der sker meget i disse år, og de penge, du bruger på markedsføring, har fået mange nye muligheder. Få opdateret din hjemmeside, og tænk i sociale medier/netværk. I fremtiden vil meget kundekontakt ske gennem nye former for netværk. Tag 10 pct. af dit budget, og lav et nyt tiltag, der er anderledes end det, du plejer.

5. Gør alle til sælgere
Skab den gode oplevelse for dine kunder. Enhver kontakt med jeres kunder bør betragtes som salg. Det er vigtigt at få defineret opgaverne, så den enkelte forstår denne rolle i sit arbejde. Professionelt salg opfattes som god service, og god service skaber loyalitet. Definer 5 salgsværdier, og træn dine medarbejdere i de kompetencer, der kræves.

6. Juster din organisation
Vurder din organisation. Det er vigtigt, at de mennesker, du arbejder med, er de rigtige, at de leverer optimalt og er organiseret korrekt. Vi kan nå meget med god ledelse, men vi bliver nødt til at løfte os ud af dagligdagen og agere konsulent på vores egen dagligdag. Tving dig selv til at træffe 3 rigtige beslutninger om din organisation, og få dem gennemført nu.

7. Skab overskud og optimisme

Skab troen på 2013. Tal fremtid, markedsfør vision og mission, og skab fokus på den daglige effektivitet. Involver alle i de kommende forandringer, og sørg for, at alle har og kan se deres opgave med det at skabe stor succes i 2013. Gør julefrokosten til en teambuilding med 2013 som emne i stedet for den traditionelle negative evaluering af året, der gik.

Relaterede sider: Motivational Leadership, Senior Management, Sales for non-sales People, Teamudvikling, Kick-off

Bestil kursus

Bestilling af TACK’s åbne kurser og uddannelsesforløb


Kontakt

Os på +45 70 10 12 01


Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret med nyheder og inspiration


Bestil materiale

Her kan du bestille inspirationsmateriale


© 2016 TACK International. All rights reserved