Hent vores kursuskalender

Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.

Kurven

Bliv klogere på persontyper med DiSC | Jan Kjærgaard Kristensen

Jan Kjærgaard Kristensen
30 min.
13.02.2024

DiSC er mere relevant end nogensinde, da vi navigerer i en tid, hvor vi er tættere på hinanden digitalt, men samtidig kan føle os langt fra hinanden personligt. I denne episode af TACK TALKS diskuterer vi, hvorfor det er afgørende at forstå andres adfærd, især når det kommer til menneskelig interaktion og relationer. DiSC er en forståelsesmodel, der giver et godt billede af adfærd og det er en god måde at synliggøre forskellen mellem mennesker.

Jan Kjærgaard Kristensen, Chefkonsulent i TACK, giver dig en grundlæggende præsentation af DiSC-modellen og de fire profiler. Derudover får du tips til, hvad du skal gøre for at motivere den enkelte profil, samt hvilken værdi de hver især bringer til et team.

Den målrettede D-profil

D-profilen ligger i det ekstroverte spektrum og er kendt for sin gennemslagskraft, målrettethed og energi. D-profiler trives med at sætte skibe i søen og skabe momentum, og de er ofte direkte og fokuserede.

D-profilen tilfører flere positive værdier ind på en arbejdsplads, eksempelvis hastighed, konkurrencelyst og energi. Ledelse af D-profiler kræver dog en vis forståelse; de ønsker frihed, magt og muligheden for at shine.

For at lykkes på arbejdspladsen har D-profilen brug for et team, der supplerer deres styrker. Gentagelser og drift er ikke deres stærke sider, så det er vigtigt at have kolleger, der kan tage sig af disse opgaver.

Selvom D-profiler foretrækker at arbejde med andre D-profiler, er det vigtigt at forstå, at en velafbalanceret arbejdsstyrke kræver forskellige profiler. Rekruttering baseret på ens egne præferencer kan føre til ubalance, og det er vigtigt at værdsætte mangfoldigheden, som hver profil bringer til bordet.

 

Den livlige I-profil

I-profilen er karakteriseret ved at være ekstrovert, livlig og menneskeorienteret. I’erne har en unik evne til at skabe entusiasme og positivitet omkring dem. De er spejlneuroner, der kan læse sig ind i en situation og skabe en fantastisk stemning. Dog kan de også være følelsesmæssigt nærtagende, og selvom de kan lave sjov med sig selv, kan de tage det tungt, hvis det kommer udefra. Det er vigtigt at forstå, at I-profilerne også har et behov for omsorg og opmærksomhed.

Hvis man skal motivere en I-profil, så skal man give dem muligheden for at udtrykke sig, gøre en forskel og skeje ud. Gruppearbejde er ideelt for dem, hvor de kan bidrage med idéer, mens andre hjælper med at omsætte dem til virkelighed. I-profiler er desuden serviceorienterede og har ofte en stor personlig indflydelse.

På en arbejdsplads bidrager I’erne med en overflod af energi, godt humør og evnen til at være fantastiske servicegivere. De læser andres sindstilstand og gør arbejdspladsen farverig og dynamisk.

 

Den flittige S-profil

S-profilen udgør limen i virksomheden, og deres evne til at skabe stabilitet og vedligeholde detaljer gør dem uundværlige. S’erne trives, når de har klare opgaver og gentagelser, og de er kendt for deres stabile tempo og evne til at opretholde høj kvalitet.

På arbejdspladsen har S’erne brug for plads, klare forventningsbeskrivelser og tid til dialog. Selvom de sjældent beder om hjælp, er det vigtigt at planlægge møder og åbne dialogen, især hvis de støder på udfordringer. Det, der måske ikke virker vigtigt for dig, kan være afgørende for dem.

S-profilerne er arbejdsomme og fungerer ofte som virksomhedsleksikoner, hvor alle går hen for at få svar. Deres rolle som stabiliserende kraft og vidende ressource gør dem afgørende for virksomhedens daglige drift.


Den analytiske C-profil

C-profiler er kendt for deres kritiske og faktabaserede tilgang til kommunikation. Selvom de kan virke introverte, er deres bidrag til kvalitet og præcision uundværlig.

I arbejdsmæssige relationer er C-profiler fokuserede på at løse opgaver og ikke nødvendigvis på at opbygge venskaber. C’erne kræver klart definerede opgaver og forventninger og de er grundige og fokuserede på at opretholde kvaliteten i deres arbejde. Man kan motivere C-profiler ved at give dem en klar drejebog og struktur; de trives nemlig med at følge en plan og udføre deres opgaver grundigt.

C-profilen er nøglen til at booste kvaliteten og sikre, at opgaver udføres korrekt. Deres evne til at holde sig til fakta og præcision er uvurderlig for enhver organisation.

I næste episode af TACK TALKS går vi i dybden med DiSC, herunder hvordan du kan bruge værktøjet til samarbejde og kommunikation.

Relaterede podcasts

Gratis rådgivningHvordan kan vi hjælpe dig?

Vores rådgivere og eksperter indenfor vejledning i kurser sidder klar til at hjælper med at finde de helt rigtige kurser og uddannelser for dig/jer – helt uforpligtende. Ring til os på tlf. 70101201 eller udfyld kontaktformularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.