TACKs kursuskalender i papirformatTACKs kursuskalender i papirformat

Hent vores kursuskalender

Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.

Kurven

Job hos TACK

TACK International er i rivende udvikling og søger derfor løbende nye medarbejdere. På denne side finder du vores ledige stillinger.

Management-konsulenter i salg og/eller ledelse

Vil du være en del af Danmarks bedste undervisningsteam?

Drømmer du om at hjælpe med at udvikle andre i ledelse og/eller salg?

TACK International søger konsulenter/undervisere, som ønsker at udvikle og specialisere sig inden for disciplinerne ledelse og/eller salg.

Hos TACK tilbyder vi dig et alsidigt, udfordrende og energisk job. Du får mulighed for at lære faget og udvikle dig selv i arbejdet med at rykke mennesker og organisationer i en positiv retning.

Vi forestiller os, at du har en vindende udadvendt personlighed, masser af selvtillid og god energi. Derudover er det vigtigt, at du er villig til at investere tid og kræfter i at udvikle dig i rollen. Rollen kræver, at du er åben overfor sparring og feedback og er motiveret for en læringsrejse udi TACKs koncepter.

Udover dine menneskelige egenskaber, søger vi følgende faglige kompetencer:

  • Du har relevant erhvervserfaring inden for salg og/eller ledelse
  • Du har erfaring med at undervise, formidle, facilitere og/eller præsentere for andre
  • Behersker dansk og engelsk på forretningsniveau i skrift og tale
  • En relevant uddannelse på minimum bachelorniveau

 

TACK international tilbyder:

Et spændende job med stor variation i arbejdsopgaverne, høj grad af frihed og let adgang til ansvar. Du vil hurtigt blive en del af eksisterende projekter i samarbejde med dygtige kolleger og vil få dine egne opgaver og kunder, når du er klar til det.

TACK tilbyder en god fast løn på baggrund af kompetencer og udviklingspotentiale. Samtidig vil du opleve gode udviklingsmuligheder blandt dygtige og ambitiøse kolleger. TACK er en spændende arbejdsplads, hvor man har det sjovt, og alle har respekt for hinanden. En virksomhed, der både lokalt, i Skandinavien og globalt har stor succes – og endnu større ambitioner.

Din base vil være enten på vores kontor i København eller Aarhus.

Udvikling og ambitioner med udgangspunkt i kundens behov

Som konsulent vil du i høj grad selv kunne styre din dagligdag. Arbejdsopgaverne vil afhænge af dine erfaringer, men vil typisk omfatte følgende:

  • Salg til eksisterende og nye kunder
  • Kunderådgivning på strategisk og taktisk niveau vedr. salg og ledelse
  • Undervisning i TACKs koncepter på vores åbne kurser og firmatilrettede uddannelser
  • Specialdesign af udviklingsforløb til kunderne
  • Organisationsanalyse

 

Praktisk:

  • Du arbejder som udgangspunkt fra enten vores kontor i Aarhus eller København
  • Du skal have kørekort og egen bil
  • Du vil som udgangspunkt have omkring 30 indenrigs rejsedage om året
  • Du vil - afhængigt af din fordeling på hhv. salg og undervisning - have majoriteten af dine arbejdsdage ude af kontoret

 

Interesseret?

Lyder jobbet spændende for dig, vil vi bede dig om at sende en 1-2 minutters

videopræsentation af dig selv samt en kort motiveret ansøgning og et opdateret CV.

Klik HER for at sende din ansøgning til os.

Fylder din videopræsentation mere end 10 MB, så kan den ikke uploades i vores system. I så fald kan du i stedet anvende WeTransfer (eller lign. tjeneste) og indsætte et link i din ansøgning.

 

Salgskonsulent

Brænder du for at give en god kundeoplevelse? Ønsker du at sælge et produkt, som flytter mennesker i deres faglige og personlige udvikling? Ønsker du at have din egen kundeportefølje? Så læs med her.

TACK International er en af verdens førende uddannelsesvirksomheder inden for hovedområderne uddannelse og udvikling. Du finder hos os et af markedets bredeste uddannelsesprogrammer inden for salg, ledelse og personlig udvikling. Vi leverer skræddersyede løsninger til afdelinger og teams, hvor vi tager udgangspunkt i netop deres aktuelle udfordringer og problemstillinger. TACK har derudover en åben kursuspakke, som huser et af Danmarks største udvalg af tilmeldingskurser.

Som Salgskonsulent i TACK vil du være knyttet til vores kontor på Østerbro i København. Du vil indgå i et kompetent og engageret team på ca. 10 personer, som har opgaver fordelt på internt salg, marketing og projektkoordinering. Derudover vil du blive en del af en stærk og inspirerende virksomhedskultur, med et tæt kollegaskab og rige muligheder for faglig og personlig udvikling.

 

Opgaverne

Som Salgskonsulent vil du have ansvaret for vejledning, opfølgning og pleje af din egen kundeportefølje inden for vores åbne kursuspakke.

Du vil booke salgsmøder med henblik på opstart af firmakurser.

Arbejdsopgaverne:

  • Vejledning omkring vores kurser
  • Pleje og salg til egne kunder
  • Opfølgning efter kunden har afsluttet sit kursus/ forløb
  • Opfølgning på leads (herunder fra LinkedIn)
  • Booking af salgsmøder

Som Salgskonsulent søger vi dig, der:

  • Har erfaring fra lign. stilling
  • Brænder for rådgivning og kundeservice
  • Er yderst velformuleret og professionel i din kommunikation – mundtligt såvel som skriftligt
  • Er systematisk, effektiv og struktureret i dit arbejde
  • Har gode IT kundskaber – herunder MS Office-pakken
  • Er serviceminded, positiv og imødekommende
  • Motiveres og drives af at skabe resultater og bidrage til virksomhedens fælles mål
  • Er ansvarlig, proaktiv og stabil
  • Forstår salg og service

 

Du får:

  • Et spændende job i en dynamisk virksomhed
  • Gode kolleger og et levende arbejdsmiljø
  • Rig mulighed for personlig udvikling
  • Hyggelig og inspirerende arbejdsplads centralt på Østerbro i København

 

Rent praktisk

Stillingen er en fuldtidsstilling med følgende arbejdstider:

Mandag til torsdag fra 8.30 – 16.30 og fredag fra 8.30 – 16.00.

Du vil blive tilknyttet TACKs kontor på Østerbro i København.


Du vil referere til Salgs- og marketingdirektør Marie Kongsted og indgå i et team på ca. 6 personer, der løser opgaver inden for salg, marketing og projektkoordinering.

 


Interesseret?

Vi behandler ansøgningerne løbende, som de kommer ind, så send din ansøgning hurtigst muligt.


Vi glæder os til at læse din ansøgning. 


Klik HER for at sende din ansøgning til os.

Salg- og marketingassistent

Vi ønsker os en god kollega med grafisk flair, sans for detaljer og kommunikation!

Til vores interne team i København, søger vi en ny medarbejder, der skal være med til at drive vores markedsføring og de åbne kurser.

 

Opgaverne der venter på dig:

  • Udarbejdelse, planlægning og løbende opdatering af opslag til SoMe
  • Diverse grafiske opgaver (brochurer, kursuskalender oplæg, kursusmateriale)
  • Ekspedition af ordrer ift. de åbne kurser og kommunikation med kunder
  • Udarbejdelse af testimonials i samarbejde med TACKs kunder
  • Vedligeholdelse af websites
  • Dialog og vedligeholdelse af samarbejde med diverse partnere
  • Udarbejdelse af nyhedsbreve & kampagner
  • Monitorering og vedligehold af online kampagner (Google, Bing etc.)
  • Løbende SEO-opgaver

 

Om dig:

Ingen kan det hele, men som overskriften afslører, har vi nogle vigtige ønsker til vores nye medarbejder:

  • Du er en god kollega. I vores verden betyder det, at du har lyst til at engagere dig i dem, du arbejder sammen med og sætter en god relation til dine kollegaer højt.
  • Du har et godt overblik og kan lide en travl hverdag, hvor skarp prioritering og planlægning er nøgleordet, så du er med på dine deadlines.
  • Du har en interesse for og erfaring med marketing og motiveres af at være med til at bidrage til virksomhedens resultater.

Om os:

Hos TACK bilder vi os ind, at vi er med til at gøre mennesker gladere. Når man udvikler sig og får nye værktøjer til at udføre sit arbejde endnu bedre, bliver man gladere.

TACK International er en af verdens førende uddannelsesvirksomheder inden for hovedområderne uddannelse og udvikling. Du finder hos os et af markedets bredeste uddannelsesprogrammer inden for salg, ledelse og personlig udvikling. Vi leverer både skræddersyede løsninger til virksomheder og teams samt en åben kursuspakke.

I teamet er vi p.t. 6 ansatte, som hver arbejder med det vi er bedst til (projektkoordinering, salg og marketing) og vi glæder os til at få en mere med ombord.

Du vil referere til Salg- og marketingdirektør Marie Kongsted. Tiltrædelse snarest.

Send os dit CV og en kortfattet videoansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Du kan her uploade din video og CV

Projektkoordinator

Vi ønsker os en god kollega med sans for kommunikation, service og et køligt overblik!

Til vores interne team i København, søger vi en ny kollega på fuld tid, der skal være med til at drive vores åbne kursuspakke og være projektkoordinator på vores virksomhedstilpassede uddannelsesforløb.

 

Om dig:

Ingen kan det hele, men som overskriften afslører, har vi tre vigtige ønsker til vores nye kollega:

  • Du er en god kollega. I vores verden betyder det, at du har lyst til at engagere dig i dem, du arbejder sammen med og sætter en god relation til dine kollegaer højt.
  • Du forstår at yde en personlig service overfor de kunder, der lægger deres næste udviklingsforløb i vores hænder - hvilket er afgørende i en salgsorganisation som vores.
  • Du har et godt overblik og kan lide en travl hverdag, hvor skarp prioritering og planlægning er nøgleordet.

Hvis du har erfaring med administrative og kommunikative opgaver fra tidligere stillinger, er det naturligvis en fordel, men det vigtigste for os er, at vi har en god kemi i teamet. Det, du ikke har erfaring med, kan vi lære dig.

Opgaverne der venter på dig:

  • Planlægning og administration af TACKs åbne kursuspakke
  • Planlægning af de skræddersyede forløb
  • Kommunikation med kunder og samarbejdspartnere
  • Styring af deadlines og tilmeldinger til TACKs åbne kurser
  • Fakturering i E-conomic
  • Kommunikationsopgaver – et eksempel kan være af udforme testimonials fra kunderne, du har dialog med, som vi kan bruge i vores markedsføring.

 

Om os:

Hos TACK bilder vi os ind, at vi er med til at gøre mennesker gladere. Når man udvikler og får nye værktøjer til at udføre sit arbejde endnu bedre, bliver man gladere.

TACK International er en af verdens førende uddannelsesvirksomheder inden for hovedområderne uddannelse og udvikling. Du finder hos os et af markedets bredeste uddannelsesprogrammer inden for salg, ledelse og personlig udvikling. Vi leverer både skræddersyede løsninger til virksomheder og teams samt en åben kursuspakke.

I teamet er vi p.t. 6 ansatte, som hver arbejder med det vi er bedst til (projektkoordinering, salg og marketing) og vi glæder os til at få en mere med ombord.

Du vil referere til Salg- og marketingdirektør Marie Kongsted. Tiltrædelse snarest.

Send os dit CV og en kortfattet videoansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Du kan her uploade din video og CV

Uopfordret ansøgning

Du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning. Du kan uploade den via dette link: UOPFORDRET ANSØGNING