Kurven


Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.
Kurven
I dag fejrer vi en af de helt store profiler i TACK med hendes 25-års jubilæum – STORT TILLYKKE, Marie!
Det hele begyndte tilbage i 1999, da Marie blev ansat som intern sælger i TACK. Salg var – og er stadig – en helt central del af Maries DNA. Allerede fra starten formåede hun at tage TACKs redskaber til sig og gøre dem til sine egne, og hun udviklede sig hurtigt til at blive en af Danmarks absolut bedste sælgere.
Det var også Maries ekstraordinære evner inden for salg og kundedialog, der gjorde hende til en naturlig drivkraft i TACKs marketing. Med en skarp fornemmelse for både marked og mennesker var hun med til at styre TACK sikkert gennem de mange digitale forandringer, som fulgte i de efterfølgende år.
Sideløbende opbyggede Marie sit eget team af dedikerede og kompetente medarbejdere, hvor hun – med stor succes og blik for fremtiden – skaber samspil mellem klassisk salg, moderne marketing og den daglige kundekontakt med ledelse af vores mange projekter. Teamet ledes med en egen passion og en stærk, fast forståelse for mennesker og motivation.
Marie og hendes team skaber hver eneste dag de resultater, der skal til for at lykkes i et marked i konstant forandring og benhård konkurrence. Hendes dybe forståelse for TACK og det forretningsmæssige landskab har samtidig gjort, at TACK Danmark ses som en nøglespiller i den globale organisation Tack TMI.
Marie har med sit team en vigtig rolle i at udfordre og udvikle vores globale profil.Med Maries dybe indsigt i TACK og en skarp forståelse for, hvad der både er æstetisk stærkt og kommunikationsmæssigt effektfuldt, bidrager vi løbende til at løfte vores visuelle og strategiske udtryk på tværs af landegrænser.
I dag er Marie og jeg den strategiske ledelse i TACK, min højre hånd og en stærk medspiller i forhold til vores fremtidige retning. Hun bringer erfaring, udsyn og ambition ind i alle samtaler – og hun gør det med en energi og dedikation, som inspirerer os alle.
Med sine 25 år i TACK er Marie ikke bare én af de længststående medarbejdere i den globale organisation – hun er en kulturbærer, en drivkraft og en vigtig del af vores identitet.
TAK for 25 fantastiske år, Marie!