TACKs kursuskalender i papirformatTACKs kursuskalender i papirformat

Hent vores kursuskalender

Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.

Kurven

Drøm med ambition og led med overbevisning

3 min.
18.03.2021
Opdateret: 16.12.2025
Jens Dalgaard
af Jens Dalgaard
Adm. direktør hos TACK International
Jens Dalgaard er en erfaren leder og underviser med stærke kompetencer inden for salg, ledelse og performancekultur. Som direktør i TACK International inspirerer han virksomheder til udvikling gennem målrettet træning og rådgivning. Lær Jens Dalgaard bedre at kende.

Titlen her er en udtalelse fra USA’s daværende vicepræsident, Kamala Harris, som på et tidspunkt vakte genklang i ledelseskredse verden over. På trods af at vigtigheden af et højt ambitionsniveau kombineret med en tro på, at det er det rigtige, man gør, længe har været en fast del af læren om ledelse, har udtalelsen aktualiseret dette i en særligt relevant tid.

Udtalelsen tog afsæt i en politisk kontekst, men er lige så anvendelig i en bredere ledelsesmæssig sammenhæng. I en tid, der for mange er præget af flere bekymringer og mere usikkerhed end vanligt, skal du som leder turde være ambitiøs både på egne og din organisations vegne og tro på sagen, du kæmper for, hvis du vil have andre til også at tro på den.

Det er ikke mange mennesker, organisationer eller brancher, der ikke står over for markante udfordringer, og det er derfor fortsat højaktuelt at se på, hvordan vi går til og formår at håndtere vores respektive udfordringer. Artiklen handler således ikke om betydningen af et politisk magtskifte, men derimod om, hvor vigtigt det er, at du i din ledelse demonstrerer en tro på sagen, formulerer høje ambitioner og udviser optimisme, hvilket uddybes i de følgende fem punkter.

Gentænk din vision med optimisme

Når verden forandrer sig omkring os, kan det blive nødvendigt at revurdere visionen for, hvad det er, vi vil, og hvordan vi har tænkt os at lykkes med det. Oplever du øget usikkerhed og flere udfordringer i dit arbejdsliv, er der risiko for, at stemningen, indstillingen og udsynet bliver mere dystert end tidligere. Her er det vigtigt, at du tager de optimistiske briller på og fokuserer på det, der kan lade sig gøre, frem for det, der ikke kan. Din tro på fremtiden, eller mangel på samme, smitter i høj grad af på dem omkring dig, og som leder er det derfor essentielt, at du opretholder en positiv og konstruktiv indstilling og tydeligt udtrykker de positive perspektiver i det, I laver.

Vi må naturligvis ikke være naive omkring de vilkår, vi arbejder under, og de muligheder, vi har. Men ved at tage en optimistisk tilgang vil du kunne modvirke en del af den usikkerhed, som både du og dine medarbejdere kan stå overfor. Det lader medarbejderne vide, at der er taget højde for den virkelighed, I befinder jer i, og at det, I gør, er blevet tilpasset derefter. Det kan give mere ro i sindet og gøre det lettere at bevare fokus på de rigtige ting.

 

Artiklen fortsættes herunder.

Relateret indhold

Se mulighederne i de nye vilkår

En virkelighed i forandring vil i mange tilfælde betyde, at nogle døre lukker sig, mens andre åbner sig. For at få overblik over dine handlemuligheder er du nødt til at sætte dig ind i, hvad der er blevet henholdsvis muligt og umuligt som følge af forandringerne.

Forhold omkring udbud og efterspørgsel kan have ændret sig. Det kan betyde, at kundebasen har ændret karakter, eller at feltet af konkurrenter har flyttet sig i markedet eller branchen, så nogle er blevet større eller mindre, mens andre er forsvundet. Alt dette skal medtages i vurderingen af de muligheder, I har til rådighed i jeres nuværende situation, så du kan brolægge vejen fremad bedst muligt.

Vi er på den måde nødt til at tilpasse os omstændighederne for ikke at sakke bagud. Nye initiativer og tiltag skal gennemføres med vilje og overbevisning, så der skabes et fælles mindset om, at noget kan rykkes, og at der er noget at hente ved indsatsen.

Kommunikér positivt og stærkt

Øget usikkerhed blandt medarbejdere stiller automatisk større krav til ledelsens kommunikation. Også her er det vigtigt, at du finder dit positive udsyn frem og sørger for, at det forplanter sig til dem omkring dig gennem din kommunikation.

Du skal formå at trænge igennem med dit positive mindset og samtidig lægge vægt på de positive takter i det, I laver. Vær klar i din kommunikation, tydeliggør mulighederne og vis vejen til, hvordan I kan realisere jeres målsætninger. Ligesom negativ energi smitter, gør positiv energi det samme. Sørg derfor for at tænde den positive ild, der kan skabe fremdrift og bringe jer sikkert i mål.

Skab mening, og forén dine ressourcer

For virkelig at være motiverede for at gøre noget bestemt, er vi nødt til at kunne se den bagvedliggende mening med at gøre det. Det gælder for alle - også dine medarbejdere - så husk at holde dem godt informerede om både det større billede og den enkeltes specifikke rolle og betydning for, at I opnår det, I har sat jer for. Herved får medarbejderne en langt bedre indsigt i deres egen funktion som en del af et større maskineri og udvikler dermed en forståelse for, hvad de tilfører den interne værdikæde – og med hvilket formål.

Det handler om at forene dine ressourcer, så I kan imødegå jeres udfordringer som en samlet enhed. Det betyder, at det er din opgave sikre, at alle forstår, hvordan I kan mere, når I står sammen, at alle ser værdien i det interne samarbejde, og at alle formår at trække i samme retning.

I dag skal ledere turde indtage og kommunikere et ambitiøst udsyn på organisationens vegne. Tidens muligheder skal fremhæves, mens usikkerhed og bekymring blandt medarbejderne minimeres. Kursen skal udstikkes med sikker hånd og følges konsekvent, så den fælles tro på, at målene kan realiseres, styrkes. Den tro er tæt forbundet med jeres evne til rent faktisk at lykkes.

Relaterede kurser

Gratis rådgivningHvordan kan vi hjælpe dig?

Vores rådgivere og eksperter indenfor vejledning i kurser sidder klar til at hjælper med at finde de helt rigtige kurser og uddannelser for dig/jer – helt uforpligtende. Ring til os på tlf. 70101201 eller udfyld kontaktformularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.