Kurven
Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.
Kurven
At være til en jobsamtale er ikke en let disciplin. De fleste bliver nervøse og har svært ved at balancere mellem at sælge sig selv (jo, det er dét, du skal) og samtidig finde ud af, om det er det rigtige job.
Har du gjort det godt og er sluppet igennem nåleøjet? Og er du nu i en situation, hvor du er blevet inviteret til samtale? Du får her indblik i, hvad der sker på den anden side af bordet.
7 punkter du skal være opmærksom på.
Ifølge en undersøgelse fra konsulenthuset Ballisager siger 72% af de adspurgte arbejdsgivere, at den mest irriterende adfærd fra en ansøgers side til en samtale er manglende forberedelse. Jeg er helt enig!
Det er de færreste, som kommer uforberedt til en samtale, der får jobbet i sidste ende. Det er spild af alles tid. Derfor: Har du ikke tænkt dig at forberede dig, så meld afbud.
En del af den forberedelse, du skal foretage dig før en samtale, bør være klaret allerede før, du skriver din ansøgning. Du skal vide så meget som muligt om virksomheden, og hjemmesiden er et oplagt sted at starte. Søg også efter andre kilder, der kan give dig information. Det kan være indlæg, artikler eller lignende på andre hjemmesider om den pågældende virksomhed. Det er også en god idé at finde nøglemedarbejdere på LinkedIn. Finder du din kommende leder og kollegaer, kan du lære mere om deres baggrund og få et billede af, hvad de står for rent professionelt – og om du kan se dig selv passe ind i det puslespil.
Artiklen fortsættes herunder.
I forberedelsen skal du også overveje, hvad du vil svare på de spørgsmål, du ved, du vil blive spurgt om. Én ting er at have svært ved at svare på meget uforudsigelige spørgsmål, men det mest irriterende – for mig – er, når en kandidat ikke kan svare velovervejet på de mest gængse spørgsmål.
Et eksempel kunne være: Hvad er dine mindre gode sider/udviklingspunkter? Det skal du vide! Jeg har aldrig ansat en, der ikke kunne (eller ville) svare på dette. Det er en fejl at tro, at hvis du blot slår undrende ud med armene, efterlader du et indtryk af, at du ikke har fejl og er den perfekte kandidat. Sådan fungerer det ikke. Selvfølgelig har du udviklingspunkter - ingen er perfekte. Du gør din fremtidige arbejdsgiver mere tryg ved dig, hvis du selv er bevidst om, hvad du skal blive bedre til. Og lad være med at bluffe. For eksempel hvis du på spørgsmålet svarer, at et udviklingspunkt er, at du ”har en tendens til at blive for dedikeret og arbejde for meget” - det er mere slet skjult selv-ros, som ingen arbejdsgiver vel kan sige nej til? Jeg kan godt.
Når du har lavet din grundige forberedelse, vil jeg anbefale dig at finde en person i din omgangskreds, der kan træne samtalen med dig. En der kan stille dig de klassiske spørgsmål, men også en der har mulighed for at udfordre dig og måske stille nogle lidt anderledes spørgsmål, end du lige forventer. Lad også din test-buddy gå dig på klingen, så du på den måde er forberedt på ”det værste” og dermed vil føle dig mere sikker, når du træder ind ad døren.
Det er en virkelig god øvelse ikke kun at tænke over sine svar, men også få sagt dem højt. Så vil du være mere sikker i din fremtoning, når du bliver spurgt til samtalen.
Du skal selvfølgelig svare umiddelbart og ikke for indstuderet, men det er vigtigt, at modtageren kan mærke, at du selv tror på det, du siger. For hvis du ikke tror på det – hvem vil så?
Artiklen fortsættes herunder.
Når du på et tidspunkt i samtalen, efter at have svaret på en masse spørgsmål om dig selv, får mulighed for at spørge lidt ind, så sørg for at have tænkt over, hvad der vil være relevant og klogt at spørge om.
Det er din chance for at komme et spadestik dybere i forhold til, hvad det er for en virksomhed, du potentielt skal arbejde for. Her kan du finde ud af, om du tror på, at der er et match mellem dig og virksomheden, og hvis du tror på matchet, så er det også din chance for at vise, at du er den helt rigtige til jobbet. Til samtalen får du muligheden for at få et bedre indblik i forretningen og arbejdsmiljøet – denne mulighed skal du tage imod.
Som en del af din forberedelse har du naturligvis studeret hjemmesiden grundigt. Spørg ind til det, du ikke kunne finde svar på, og spørg dybere ind til de ting, der allerede var beskrevet, så du viser, at du har en basisviden om din kommende arbejdsgiver.
Spørg for eksempel ind til virksomhedens vision, mission og dens værdier. Værdier er ofte beskrevet i bedste hensigt med positive ord, men vi lægger alle noget forskelligt i et ord som for eksempel ”professionalisme”. Bed dem gerne give eksempler på det for at sikre, at du forstår, hvad professionalisme betyder hos dem. Nogle virksomheder mener, at det er professionelt blot at tage telefonen, når kunderne ringer - andre er heldigvis lidt mere ambitiøse.
Artiklen fortsættes herunder.
Dette er alt sammen med til, at du virker (og forhåbentlig) er velovervejet og interesseret.
Er dit eneste spørgsmål, hvornår du har fri om fredagen, ville jeg i hvert fald ikke ansætte dig. Det lyder måske hårdt, men hvis man vil finde en medarbejder, der virkelig brænder for stillingen og virksomheden, skal dit fokus naturligvis være på virksomheden, teamet og opgaverne.
På kurset Personlig Effektivitet vil du blive i stand til at fuldføre dine arbejdsopgaver mere effektivt og bevare overblikket, så du føler dig i fuld kontrol under din arbejdsdag.
Det er ikke alle, der har et godt billede af deres tidligere (eller nuværende, som du er på vej væk fra) arbejdsplads. Det kan være chefen, kollegaerne, opgaverne, virksomheden – eller bare det hele! Men ligegyldigt hvad du har af negative tanker og følelser omkring din ex-arbejdsplads, så tal for Guds skyld aldrig dårligt om dem. Som leder og arbejdsgiver, føler vi et fællesskab med andre ledere, og selv om at vi måske intet har til fælles ud over det, at vi er arbejdsgivere, så bryder vi os ikke om at høre ”trash talk” om hinanden. Vi tænker med det samme, hvordan du vil omtale os i fremtiden. Det er bare ikke grundlag for en gunstig og positiv samtale og fortæller som udgangspunkt mere om dig end din ex-arbejdsplads.
Hvis du ikke kender til peak end–reglen, er den værd at nærstudere. Kort fortalt handler peak end–reglen om, hvordan vi mennesker vurderer en situation ud fra, hvornår oplevelsen peakede, og hvordan den sluttede. Derfor er det vigtigt at sørge for, at du for eksempel kommer med spændende anekdoter om de resultater, du tidligere har skabt og hvordan du ser, at netop denne virksomhed kan få gavn af din viden. Du skal skabe nogle ”highs” hos intervieweren og, ligeså vigtigt, sørge for at samtalen slutter godt. På den måde efterlader du modtageren med den bedst mulige oplevelse af dig. Bliver afslutningen kikset, vil du meget sandsynligt ikke komme videre til 2. runde, selv om samtalen ellers har været god.
Min filosofi har altid været, at jeg ansætter på kemi og personlighed. Det vigtigste for mig er, at jeg arbejder sammen med folk, jeg kan lide og som har den rigtige indstilling.
Derfor skal du være tro mod dig selv, være modig og ikke blot sige det, du tror, jeg som interviewer vil høre. Sætter du en facade op, bliver det spottet, og du kommer til at virke intetsigende og ligegyldig, fordi jeg ikke kan mærke dig under den polerede overflade.
Det er i personligheden, værdien ligger!
Held og lykke til din næste jobsamtale.