Hent vores kursuskalender

Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.

Kurven

Når alt bliver svært – reframe

Jens Dalgaard, Adm. direktør hos TACK International
3 min.
27.01.2021

Der er én person, som altid snakker til os lige meget hvad og er umulig at slippe af med. Det er os selv! 

Nogle gange kan denne person finde på at sige, at der er noget, vi ikke kan, at noget ikke kan lade sig gøre, eller at noget er slemt. I sådanne tilfælde kan det være sundt med et nyt perspektiv på tingene, og her kan reframing hjælpe til at bryde det negative tankemønster og i stedet hjælpe dig mod en mere positiv og konstruktiv indstilling.

Positive og negative tanker har som regel en selvforstærkende effekt, der betyder, at de kan blive enten dit vigtigste hjælpemiddel eller din største forhindring. Derfor har din evne til at styre dine tanker i en positiv retning en afgørende betydning for både dit psykiske velbefindende, og hvordan du tackler de udfordringer, du møder i dit liv.

Det er ikke altid lige let at se positivt på en svær situation, tilstand eller udfordring, og derfor får du her 4 trin til, hvordan du går mere metodisk til værks i styrkelsen af din evne til at reframe og tænke mere positivt.

Når alt bliver svært: Tænk positivt og forstå det du gørNår alt bliver svært: Tænk positivt og forstå det du gør

1. FORSTÅ DET, DU GØR

For at arbejde med din evne til at reframe må du først blive bevidst om og forstå betydningen af dine tankemønstre, og hvordan de påvirker dig. Du er derfor nødt til at analysere din situation, så du danner en forståelse for, hvor din opfattelse, indstilling og eventuelle modstand kommer fra.

Du kan hurtigt komme til ubevidst at skabe bekymringer ved eksempelvis at sige til dig selv ”det kan jeg ikke nå” eller ”er det overhovedet muligt for mig?”, og disse bekymringer har det med at afføde flere negative tanker, som vil trække dig endnu længere ned. Hvad end bekymringerne bunder i eller forårsages af, er det vigtigt, du får defineret de væsentligste årsager til dem, da du først herefter vil vide, hvordan du kan arbejde med dem.

 

2. TÆNK OMVENDT POSITIVT

Tving dig selv til at vende den negative tanke til en positiv tanke, når du møder den – glasset er halvt fyldt og ikke halvt tomt.

Går vi til en opgave eller udfordring med en negativ grundindstilling, øger vi vores chancer for at fejle. Samtidig kan vi være så godt som sikre på, at den kommende proces vil føles som ét langt sejt træk. Ser vi derimod udfordringen som en oplagt mulighed for at forbedre os, tillære os nye egenskaber, eller opnå ambitiøse mål, vil vi hurtigt mærke en helt anden energi og motivation for at gå til sagen på en positiv måde.

Det er naturligvis ikke altid lige let, men hvis du tilstræber at søge efter det positive i enhver situation, vil du styrke din tro på dig selv og øge dine chancer for at lykkes. Det er netop formålet med reframing, og jo bedre du bliver til det, jo større effekt vil det få for både indfrielsen af dine målsætninger og dit selvværd.

 

Artiklen fortsættes herunder.

Relaterede artikler og podcasts

3. TAL RIGTIGT TIL DIG SELV

For at kunne gennemføre de nødvendige ændringer i din tænkemåde og adfærd og undslippe de negative tanker, er du nødt til at have fokus på, hvordan du taler til dig selv. Hvilke ord sætter du på dine egenskaber og dine muligheder for at lykkes med opgaver og målsætninger? Hvis du ikke tror på dig selv, bliver det meget svært at få andre til det. Sørg derfor for at tale rigtigt til dig selv, og tro på den du er, og det du kan, og find det positive og udviklingsmulighederne i den situation, du er i.

 

4. SKAB DIN NYE TRO

Nu hvor du har fået gjort dig nogle forestillinger om, hvad det er, du vil og kan, er det blevet tid til at bevise over for dig selv, at du også rent faktisk kan det. Du skal skabe og rodfæste din nye tro på, at det godt kan lade sig gøre, at du godt kan overvinde forhindringerne, du møder og lykkes med det, du sætter dig for.

Den bedste måde at overbevise dig selv om det er at sætte nogle overskuelige mål for dig selv, som du har gode forudsætninger og muligheder for at indfri. Fejr i denne forbindelse alle de små sejre, så du får skabt en masse succesoplevelser for dig selv, og stop så op – anerkend at du fik ret i, at du sagtens kan - og del dine succesoplevelser med dine nærmeste. De kan passende udgøre et håndplukket supportteam for dig. De kan hjælpe dig, støtte dig i og underbygge dit positive udsyn og tro på både det, de selv gør, og det du gør.

 

Det kan i sig selv have en motiverende effekt at vide, hvor meget kontrol du egentlig har over dine egne tanker og følelser, og hvis du ikke allerede var opmærksom på det, håber jeg, at denne artikel kan bidrage til at gøre dig bevidst om de muligheder reframing og dét at tænke positivt rummer.

af Jens Dalgaard

Adm. direktør hos TACK 

 

Relaterede kurser

Gratis rådgivningHvordan kan vi hjælpe dig?

Vores rådgivere og eksperter indenfor vejledning i kurser sidder klar til at hjælper med at finde de helt rigtige kurser og uddannelser for dig/jer – helt uforpligtende. Ring til os på tlf. 70101201 eller udfyld kontaktformularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.