Kurven
Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.
Kurven
Jens Dalgaard blev ansat i TACK International i 1997 som konsulent. Fem år senere – i en alder af 30 år - købte han virksomheden og har siden fungeret som både virksomhedens ejer og undervisende konsulent.
Ved siden af positionen som administrerende direktør for TACK, kan man derfor stadig være heldig at fange Jens i at undervise ledere og medarbejdere på de skræddersyede firmaforløb. Hans passion ligger nemlig forsat i undervisningen og at se mennesker udvikle sig og forløse deres fulde potentiale. Det er også her, at han møder kunderne i øjenhøjde og oplever virksomhedernes udfordringer på nærmeste hånd.
Som administrerende direktør er det Jens’ daglige ansvar at sørge for, at forretningen flytter sig i takt med omverdenens forandringer. Han har været en af de primære kræfter bag at bringe TACK International op til dets nuværende position som en af landets førende udviklingshuse, og det driver Jens, at han hver dag hjælper andre med at gøre dem endnu dygtigere til deres arbejde.
Han bruger ugentligt sit globale TACK-netværk til at lade sig inspirere, da der er meget viden at hente og implementere. Jens glædes over at skabe resultater gennem sine medarbejdere, og sammen udvikler og designer de løsninger til den enkelte kunde ud fra den portefølje af redskaber, der er en del af TACK.
Jens spiller desuden en aktiv rolle som TACKs ansigt udadtil, og deler i opslag på LinkedIn ud af sin omfattende viden inden for salg, ledelse og meget andet. Mange nyder også godt af Jens’ hyppige besøg i TACKs egen podcast, TACK TALKS, hvor han går i dybden med emner som ledelse, performancekultur, stresshåndtering m.m., og kommer med konkrete redskaber og råd, der er nemme at implementere.
Ved siden af sine roller i TACK, kan man også møde Jens som eftertragtet foredragsholder rundt omkring i landet, og han har flere gange været brugt som ekspert i medierne. Han er desuden medforfatter til bogen ’eKundeservice – Nøglen til fremtidens handel’.