Hent vores kursuskalender

Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.

Kurven

Stemmens vigtighed - brug den professionelt

Jens Dalgaard, Adm. direktør, TACK International
2 min.
04.02.2019

Din stemme på telefonen kan fortælle din kunde meget om dig og dit firma. Ofte er din sidde- eller stå-stilling afgørende for din brug af din stemme og dermed effekten/ værdien i den anden ende af telefonlinjen. Nedenfor er nogle nøgleområder som du bør overveje, når du bruger din stemme professionelt:


V = Variation/Volume
Variér tempo og brug pauser hensigtsmæssigt
Variér dit tonefald
Lys og mørk (også gerne bestemt) stemmeføring
Brug betoning til at skabe stemningsskifte

O = Optimistisk
Tro på at det vil lykkes
Vis at du har en positiv indstilling ved at tale positivt
Fjern de svage udtryk

I = Interessant
Sæt billeder på dine ord
Sæt dig i kundens situation
Brug "du-appél" (YOU – WE – I)

C = Concis/Koncis
Brug korte, præcise og rammende formuleringer
Udgangspunktet er kundens situation - ikke din.

E = Entusiastisk
Smil i telefonen
Vis begejstring for dit arbejde, dit produkt og dit firma

VOICE er særlig vigtigt, når du skal tilbyde en ydelse, service eller et produkt som kunden ikke havde tænkt på ifm. hans/hendes henvendelse.

Relaterede kurser

Stemme og tale

Et godt sprog og en god stemme er af stor betydning for din mundtlige kommunikation, som du bør arbejde bevidst med at forbedre.

Det betyder ikke, at talesproget skal standardiseres. Sproget og stemmen er en del af din personlighed. Men det betyder, at du løbende skal stræbe efter at forbedre dit talesprog således, at det har en positiv effekt på dine tilhørere.

Her er nogle tips, der vil hjælpe, og som kan indøves uden besvær:

1. God holdning - stående eller siddende - giver din stemme de bedste arbejdsbetingelser.

2. En god stemmeføring kræver god vejrtrækning. For at kunne kontrollere vejrtrækningen, skal du bruge mellemgulvsmuskulaturen.

3. Talen bliver klar og tydelig, når konsonanterne får fuld værdi uden at blive overdrevet. Konsonanter frembringes ved at lukke eller hæmme luftstrømmen og giver ordene karakter.

4. Talen får klang og bliver behagelig at lytte til, når vokalerne får fuld værdi. Det har stor betydning at dine læber får lov til at bevæge sig frit.

Smilende læber: i - e - æ - a
Svagt rundede læber: y - ø
Stærkt rundede læber: u - o - å

5. Talen bliver interessant og virkningsfuld gennem en "god aflevering".

BETONING Giv vigtige ord en særlig betoning således at sætningen får ekstra mening.

MELODI Ved at hæve og sænke stemmen får talen farve og bliver lettere at forstå.

TONE Lyse og mørke toner giver smil og alvor i stemmen. De mørke toner får ligeledes
stemmen til at virke mere troværdig.

TEMPO Variation i talehastigheden er virkningsfuld. Pauser kan sige lige så meget som ord.

UDTALEN Forkert udtale svækker tilliden. Brug ordbog, find ud af udtale og betydning.

af Jens Dalgaard

Adm. direktør hos TACK 

 

Gratis rådgivningHvordan kan vi hjælpe dig?

Vores rådgivere og eksperter indenfor vejledning i kurser sidder klar til at hjælper med at finde de helt rigtige kurser og uddannelser for dig/jer – helt uforpligtende. Ring til os på tlf. 70101201 eller udfyld kontaktformularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.