Hent vores kursuskalender

Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.

Kurven

Hold gang i salget – også i svære tider

Jens Dalgaard, Adm. direktør hos TACK International
3 min.
26.06.2020

SKRU OP FOR INDSATSERNE, OG PAS PÅ DIN TID

Når man står overfor en potentiel krise, kan der være mange usikkerhedsmomenter, som gør det svært at regne ud, præcis hvad man bør gøre for at sikre, at salget ikke dykker. Skal man eksempelvis bare fortsætte med det, man i forvejen gør, skal man gøre mere af det, eller skal man gøre noget helt nyt for at beskytte og bevare sit salg? Her er en række råd, som du gør klogt i at følge, hvis du har et mål om at udvikle dig og holde dit momentum i salget.

 

1. DU SKAL SÆTTE MÅL FOR DIT SALG - HVER DAG

Vil du holde dampen oppe, er det afgørende, at du har nogle helt konkrete mål at løbe efter. Sæt derfor mål for dit salg hver dag. Det kan du bl.a. gøre ved at beslutte dig for, hvor mange kunder du vil tale med, hvor mange sælgende mails du vil sende, hvor mange møder du vil booke, hvor mange tilbud du vil sende, og hvad du vil sælge. Dit daglige mål for hvert af disse parametre skal defineres, så du nøjagtigt ved, hvad du skal nå inden for en given tidsperiode, og det gør samtidig ingen skade at være lidt ambitiøs, så du ikke mister motivationen. Brug evt. SMART-modellen til at definere dine mål.

 

Artiklen fortsættes herunder.

Relaterede podcasts

2. DU SKAL GØRE NOGET NYT - HVER DAG

Når vilkårene, du opererer under, ændrer sig, kan det være gavnligt også at ændre sin taktik. Du kan naturligvis ikke på forhånd vide, hvad der vil virke under de nye vilkår, men begynd at tænke kreativt, og gør noget nyt hver dag for at se, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Afprøv på denne måde dine nye tiltag, og evaluér efterfølgende, om det lod til at virke eller ej. Afprøv det igen i morgen, hvis du havde bare en smule succes med det, så du kan finde ud af, om det var et enkeltstående tilfælde, eller om der tegner sig en tendens, som du vil kunne kapitalisere på.


3. DU SKAL UDVIDE DIT NETVÆRK - HVER DAG

Et større netværk betyder flere potentielle kundeemner, så søg gerne at udvide dit netværk så meget som muligt, og dedikér om muligt tid til det hver dag. Find både dem, du kender, og dem du ikke kender, og indled interaktionen ved at tage positiv kontakt uden at forsøge at sælge vedkommende noget, da du herved kan risikere at skræmme nogen væk. Investér den nødvendige mængde tid i at etablere relationen til hver nye person i dit netværk, så de ved, hvad du kan tilbyde, og hvordan de kan få fat i dig, når den rette anledning opstår.

 

Artiklen fortsættes herunder.

Relaterede artikler

4. DU SKAL AKTIVERE DIT NETVÆRK - HVER DAG

Når først du har etableret et tilfredsstillende stort netværk, bliver det også nødvendigt løbende at holde dig frisk i erindringen hos alle personerne i dit netværk. En måde at gøre det på er ved at aktivere dit netværk dagligt ved at dele viden, der har værdi for dem, du deler indholdet med - det vil holde dig både synlig og husket. De sociale medier sikrer, at du kommer bredt ud, men effekten af den direkte kontakt pr. telefon og mail, skal ikke undervurderes.


5. DU SKAL HOLDE EN FEST - HVER DAG

Hold hver dag dig selv op på dine egne mål for at sikre dig, at planlægningen ikke bare blev ved tanken, men at den rent faktisk blev ført ud i livet og omsat til konkrete resultater. Evaluér i denne forbindelse dig selv og din indsats, og beløn dig selv for de mål, du nåede. Del desuden dine resultater, sejre og gode oplevelser med dine omgivelser og kolleger, så de kan sprede positivitet og gejst i virksomheden. Gør klar til morgendagen med en god og udførlig plan for, hvad der skal ske, og konservér dit vindende mindset ved at bevare din tro på, at du kan gøre en forskel. Sørg endelig for at glæde dig til en ny dag, så du kan imødegå den med den rette positive indstilling.

Husk den gode skemalægning med pauser og let motion

Skal du opretholde dit momentum i salget på trods af krisesnak og nedgangstider, er din planlægning vital. Det gælder både planlægningen af dine overordnede strategier og indsatser, men særligt også på det lavpraktiske plan i det daglige. Sørg for i din dagligdag at skemalægge pauser med jævne mellemrum, hvor du får lejlighed til at tage en puster og tænke dig om, og sørg samtidig for at få noget let motion, så du kan holde dig stærk både fysisk og psykisk.
God kamp!

af Jens Dalgaard

Adm. direktør hos TACK 

 

Relaterede kurser

Gratis rådgivningHvordan kan vi hjælpe dig?

Vores rådgivere og eksperter indenfor vejledning i kurser sidder klar til at hjælper med at finde de helt rigtige kurser og uddannelser for dig/jer – helt uforpligtende. Ring til os på tlf. 70101201 eller udfyld kontaktformularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.