Kurven
Klik her og hent, så du får et overblik over alle vores kurser indenfor salg, ledelse og personlig udvikling.
Kurven
I ferieperioder er der desværre en tradition for, at tingene går lidt langsommere, men sådan behøver det ikke at være. Med den rette indstilling og strategi skaber ferieperioder tværtimod en helt unik mulighed for at løse salgsopgaver på en ny og effektiv måde, og sikre virksomheden et forspring, der kan holde resten af året.
Er du ikke en af de heldige, der holder ferie, får du her fire gode råd til, hvordan du og din virksomhed kan holde moment i salget henover ferien.
Sørg for at arbejde fokuseret med dine kunder. Skab en dialog, så du ved om en bestemt kunde er på ferie eller ej, og drag nytte af denne viden. På den måde undgår du at spilde tiden med at ringe til kunder, der nyder sydens sol. Er din kunde svær at få fat på normalt, så udnyt at de kan være mindre travle henover en ferie. En del af dem har måske endda tid til en dybere dialog. Det er en god idé at udarbejde en liste med kunder, du ønsker at kontakte henover en ferieperiode, så du er forberedt og har noget konkret at tage udgangspunkt i.
Hvis strategien om effektiv ferie skal virke, er det naturligvis vigtigt, at der er lavet en god plan. Planen skal klart definere hvilke indsatsmål, der forventes og hvilke salgsopgaver der skal have fokus. Ligeledes hvis der er kunder, der har brug for opfølgning i ferien, skal der være afklaring på, hvem der tager over, så ingen sager bliver tabt på gulvet. På denne måde sikrer I, at der ikke opstår en pause i jeres salgsarbejde, hvis dele af virksomheden er på ferie, samt at strategien for salgsarbejdet er kontinuerligt opretholdt.
Artiklen fortsættes herunder.
Det er også centralt at ledelsen ikke selv medvirker til en øget feriestemning. I stedet kan salgsorganisationen med fordel aftale, at man i ferieperioden holder niveauet, så man altid er mentalt og fysisk klar til endnu et salgsmøde, og altid opretholder tempoet. Dette sikrer også at I fremstår professionelle og viser kunderne den fortsatte interesse.
Sørg for at bruge din tid rigtigt henover en mindre travl periode, det er netop her der er mulighed for at rydde ud i de opgaver, der kan være svære at få overstået i travlere perioder. Skab overskud og overblik til når de andre er tilbage fra ferien. Grib muligheden omkring ferien for at komme ekstra godt i gang, og giv dig selv et forspring ved at planlægge, optimere og øge dit salg ved at bruge de stille perioder taktisk. På denne måde sikrer du også at du ikke skal løbe ekstra stærkt i slutningen af året.
Der er med andre ord masser at lave for salgsteamet i ferieperioder!
Læs også artiklen "Skab mulighederne mens de andre er på ferie".